Annonce
Danmark

Justitsminister vil styrke indsats mod hvidvask efter kritik

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering skal forbedres, siger minister efter kritik fra Statsrevisorerne.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) varsler fredag styrket indsats mod hvidvask og terrorfinansiering.

Det sker efter kritik fra Statsrevisorerne på baggrund af en ny beretning fra Rigsrevisionen. Den påpeger store mangler i kontrollen med oplysninger om hvidvask og terrorfinansiering.

- Statsrevisorernes kritik bekræfter billedet af, at den samlede indsats mod hvidvask og terrorfinansiering simpelthen ikke har været god nok, siger Nick Hækkerup.

Ifølge justitsministeren er der allerede sket en styrkelse af Søik, populært kaldet Bagmandspolitiet. Der er desuden oprettet et nyt forum, hvor myndighederne skal udveksle oplysninger om sagerne.

- Men vi må erkende, at det langtfra er nok.

- Derfor har jeg tidligere sagt, at der er brug for en reform af indsatsen mod den økonomiske kriminalitet, og det handler også om at se på, om der er de rette ressourcer.

- Alt det vil være et centralt tema under de kommende forhandlinger om politiets og anklagemyndighedens økonomi, siger Nick Hækkerup.

Justitsministeren ventes inden for få måneder at indkalde til forhandlinger om en ny politiaftale. Her vil Søiks ressourcer formentlig blive en vigtig del.

Der er allerede sat forskellige initiativer i gang, der skal skærpe indsatsen mod den økonomiske kriminalitet, herunder med hvidvask og terrorfinansiering.

Siden efteråret 2018 er Søik blevet styrket med omkring 85 årsværk, og justitsministeren oprettede for nylig en operativ myndighedsgruppe, som blandt andet har deltagelse af Skattestyrelsen, PET og hvidvasksekretariatet.

Det skal styrke, hvordan myndighederne håndterer sager om hvidvask og terrorfinansiering.

Justitsministeren har desuden fremsat et lovforslag, der har til hensigt at styrke kontrollen med, at indsamlinger ikke bruges til hvidvask og terrorfinansiering.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel fra Justitsministeriets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Randers

Frank Nørgaard føler sig provokeret af folkeskolelærer: - Hun har selv stukket næsen frem

Randers For abonnenter

Stolt mor til Randers' michelinstjerne: - Vi sagde ikke 'ro på', da han ville være den bedste

Annonce