x
Annonce
Danmark

Kæmpe gasledning har fået grønt lys: Nu har Miljøstyrelsen modtaget klager

Op til Miljøstyrelsens tilladelse til gasledningen Baltic Pipe blev der holdt borgermøder flere steder i projektområdet, hvor Energinet som her svarede på spørgsmål. Flere mener dog ikke, at indvendingerne er blevet taget alvorligt. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Miljøstyrelsen har modtaget klager fra borgere og en borgmester, efter styrelsen i midten af juli gav grønt lys til en kæmpemæssig gasledning, der skal transportere gas fra Norge til Polen gennem den danske muld. Projektet fortsætter indtil videre som planlagt, oplyser bygherren Energinet.

Baltic Pipe: Tre jordejere, en borgergruppe og en borgmester er røget til tasterne efter at have læst det dokument, der tillader, at den op mod 950 kilometer lange gasledning Baltic Pipe bliver gravet ned tværs gennem landet.

I midten af juli gav Miljøstyrelsen grønt lys til Baltic Pipe, der skal transportere gas fra Norge til Polen via Danmark. Det skete via en såkaldt VVM-tilladelse, der efter reglerne stillede en klagefrist, som udløb 9. august. Avisen Danmark har fået aktindsigt i klagerne, som Miljøstyrelsen har modtaget. Det drejer sig om fem klager fra henholdsvis en borger i Kolding, to i Middelfart, en borgergruppe i Næstved samt borgmesteren i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Hver klage indeholder en række punkter, som klagerne er utilfredse med i forhold til den tilladelse, der er givet. Eksempelvis mener Johannes Lundsfryd Jensen ikke, at der er taget tilstrækkelig højde for det høringssvar, Middelfart Kommune sendte forud for tilladelsen. I klagen påpeger han, at tilladelsen ikke indeholder beregninger, der viser konsekvensen af CO2-udledning med og uden Baltic Pipe, ligesom han anfægter, at gasrøret kan begrænse kommunens fremtidige byudvikling.

Annonce

Baltic Pipe

  • Baltic Pipe er en op mod 950 kilometer lang gasrørledning, der via Danmark skal forbinde de norske gasfelter med det polske gasnet.
  • Gasrøret vil krydse 13 danske kommuner og cirka 550 ejendomme berøres af projektet.
  • Formålet er blandt andet at skabe forsyningssikkerhed til Polen uafhængigt af Rusland. Polen har forpligtet sig til at betale Danmark for at få fragtet naturgassen gennem Danmark.
  • Baltic Pipe forventes klar i oktober 2022.
  • Ifølge bygherren, Energinet, vil en typisk dansk husstand kunne spare 125 kroner årligt i tariffer som følge af Baltic Pipe. Anslået pris: 12-16 milliarder kroner, hvoraf Danmark skal betale de seks milliarder kroner.
  • Kapacitet: Op til 10 milliarder kubikmeter gas om året svarende til fire gange Danmarks årlige gasforbrug.

Lang proces

Miljøstyrelsen er nu i gang med at vurdere, hvorvidt styrelsen mener, at klagerne giver anledning til justeringer i tilladelsen. Det sker i dialog med bygherren Energinet, der på vegne af staten ejer og driver dansk energiinfrastruktur. Vurderingen bliver sammen med klagerne sendt videre til Miljø- og Planklagenævnet, der træffer afgørelsen.

- I værste fald kan klagenævnet ophæve tilladelsen, så vi skal starte forfra. Nævnet kan også vurdere, at klagerne giver anledning til mindre eller slet ingen ændringer, siger kontorchef i Miljøstyrelsen Lisbeth Ølgaard.

Hun forventer, at det vil tage lang tid - i hvert fald et år - før Miljø- og Planklagenævnet er klar med en afgørelse. Indtil da er tilladelsen gældende, og det er op til Energinet, om man vil arbejde videre i mellemtiden.

- Det er bygherrens ansvar, hvis tilladelsen bliver ophævet, og man allerede er påbegyndt arbejdet, siger hun.

Energinet oplyser, at man afventer og respekterer nævnets afgørelse, men at projektet fortsætter som planlagt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Østjylland

Corona-krisen presser dyreparker i knæ: - Jeg føler mig magtesløs og frustreret

Randers

Bilkas særåbning skærtorsdag virkede: Flere end hundrede mennesker klar fra morgenen af

Annonce