Annonce
Danmark

Kæmpe overraskelse: Arkæologer finder jernalderlandsby - udfylder manglende brik i historien

Arkæologer fra Sydvestjyske Museer har til deres store overraskelse fundet en jernalderlandsby under udgravninger til udvidelse af hovedvej gennem Ribe Plantage. Fundet fortæller om tiden i Ribe før vikingetiden, og er en manglende brik i historien for arkæologerne. Foto: Sydvestjyske Museer.
Arkæologer fra Sydvestjyske Museer fik sig en stor overraskelse under udgravning ved Ribe Plantage, for i stedet for rester af Ribes gamle indfaldsvej fandt man resterne af en flere hektar stor jernalderlandsby, der nu kan hjælpe arkæologerne til mere viden om Ribe fra før vikingerne kom til området.

Ribe: Arkæologer fra Sydvestjyske Museer har i de forløbne uger gravet på begge sider af vejudvidelsen igennem Ribe Plantage. Man ville i et ganske kort tidsvindue undersøge området for at se, om man kunne finde rester fra den gamle indfaldsvej til Ribe fra 1600-1700-tallet, eller eventuelle rester fra begravelser i forbindelse med henrettelser på Galgebakken i Ribe.

Det fandt de ikke - men i stedet fandt de en hel jernalderlandsby fra perioden 300-400 år e.Kr.

- Det var en kæmpe overraskelse. Vi havde regnet med at finde vej- eller hjulspor fra indfaldsvejen til Ribe, men så gik vi ned i en hel jernalderlandsby, som vi nu har fået et udsnit fra, siger museumsinspektør Troels Bo Jensen, der leder udgravningen.

Arkæologerne har uden held afsøgt området øst for hovedvejen, men på vestsiden har man fundet stolpehuller, potteskår, keramik, grøfter med mere, og Troels Bo Jensen regner med, at man er færdig med udgravningen i næste uge, og dermed ikke vil forsinke anlægget af de to nye spor til vejen gennem plantagen.

Annonce
Arkæologer fra Sydvestjyske Museer har til deres store overraskelse fundet en jernalderlandsby under udgravninger til udvidelse af hovedvej gennem Ribe Plantage. Fundet fortæller om tiden i Ribe før vikingetiden, og er en manglende brik i historien for arkæologerne. Foto: Sydvestjyske Museer.

Før vikingerne

- Vi vidste ikke, om der ville være noget i området, men for os har der manglet en plet på landkortet i forhold til de bopladser fra denne periode, der har ligget med få kilometers mellemrum hele vejen langs vestkysten. Hvis systematikken skulle holde, så har der manglet noget, og det har vi altså fundet nu, siger Troels Bo Jensen og forklarer, at jernalderbopladsen er flere hektar stor, og spreder sig ind under Plantagevej og videre ind under indre Nørremark.

- Med et udsnit på 12-13 meter har vi fundet et lille frimærke af den, men det er nok for os, fordi vi får bekræftet, at der altså var en boplads, siger han og forklarer, at der helt præcist er tale om spor af en landsby, formodentlig fra såkaldt yngre romersk jernalder op til ældre germansk jernalder.

- Vi har aldrig gravet her før, fordi der har været fredsskov siden starten af 1800-tallet. Fundet er vigtigt, fordi vi i Ribe snakker meget om vikinger, men dette fortæller os mere om, hvordan vikingehandelspladsen er opstået, og dermed om tiden før Ribe blev grundlagt omkring år 710, så dette er en meget vigtig og voldsomt spændende brik i historien, siger Troels Bo Jensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce