Annonce
Danmark

Kæmpe sølvskat fundet ved cykelsti

Mængder af moneter, og de har ligget i jorden i 600 år. Her kigger arkæolog Kasper Terp Høgsberg på sit fund. - At gøre sådan et fund er once in a life time, det sker aldrig igen for mig, forudser han. Foto: VejleMuseerne
VejleMuseerne har den seneste uge gravet en af landets største skatte af middelaldermønter frem. Det kan ende med over 1000 mønter

Vejle: Indtil mandag 30. september var Vejle en tom hvid plet på landkortet, når det handlede om skattefund fra middelalderen. Sådan er det ikke længere.

I en skrænt få meter fra en cykelsti op ad Uhrhøjbakken har VejleMuseerne pillet mindst 800 mønter fra årtierne omkring år 1400 frem.

En stor klump af fundet er til konservering, og det kan bringe antallet af mønter over 1000. Dermed ligger Vejle til en placering som nummer tre til fem på alletiders liste over skattefund fra denne periode.

Da mønterne vejer omkring et gram stykket, er der op mod et kilo sølv i fundet. Lødigheden er omkring 80 procent, mens resten er kobber. I mønternes samtid har man kunnet købe 25 tønder byg eller 10-11 fedekøer for møntsækkens indhold.

Annonce
Det var fuldstændig vanvittigt. Jeg fik så mange signaler i ørerne, og der blev ved med at komme flere og flere og flere. Punkterne lå så tæt, at det gik ind over hinanden. Jeg måtte opgive at grave og bare følge sporet op ad stien, indtil der kom færre signaler, og dét, der bippede, kun var ølkapsler.

Kasper Terp Høgsberg

Det var fuldstændig vanvittigt

Det var arkæolog Kasper Terp Høgsberg, der gravede skatten frem. Han fortæller, at VejleMuseerne det seneste par år har fået indleveret løse mønter. Da der så for tredje år i træk dukkede en mønt op fra samme sted, besluttede arkæologerne at rykke ud med en detektor.

- Det var fuldstændig vanvittigt. Jeg fik så mange signaler i ørerne, og der blev ved med at komme flere og flere og flere. Punkterne lå så tæt, at det gik ind over hinanden. Jeg måtte opgive at grave og bare følge sporet op ad stien, indtil der kom færre signaler, og dét, der bippede, kun var ølkapsler. Så vendte jeg om for lokalisere kildestedet. Her er en sæk mønter i en krukke en gang blevet gravet ned i skrænten, fortæller han.

Årsagen til fundet skal nok findes i, at der er lagt et nyt gruslag på stien for et par år siden. Måske har en maskine påkørt skrænten, så regnen er begyndt at vaske mønterne ud. Den seneste mønt er netop fundet i kølvandet på forrige weekends skybrud.

Handelskrigen med hansestæderne

Den ældste mønt er fra 1380 og den yngste fra 1424. Mønterne har været i omløb i længere tid, ser man af sliddet på dem. Derfor vurderer arkæologen, at de er gravet ned et sted mellem 1424 og cirka 1440.

- Det var den periode, hvor den danske kongemagt havde en handelskrig med hansestæderne. Kongen, Erik af Pommern, ville helst handle med Holland og England og insisterede på, at man brugte hans mønter. Men med tiden dalede tilliden til kongens mønt i takt med deres lødighed. Det var for fristende at fuske med sølvmængden i hver mønt for en økonomisk presset konge. Derfor falder andelen af danske mønter i skattefundene fra denne tid. De afløses af tyske mønter fra tyske byer som Stralsund, Lübeck, Rostock, Wismar, Hamborg og Hannover. Med dette fund kan vi nu placere også Vejle i denne handelssammenhæng, forklarer Kasper Terp Høgsberg.

Vejle i top-5

At finde en skat blot halvanden kilometer fra bycentrum er sjældent. Men da møntsækken blev gravet ned i 1430'erne, befandt den der gjorde det sig udenfor byen.

Det aktuelle sted er dog ikke så underligt. Jellingvej er en gammel vej til og fra Vejle. Når man kom fri af bakkerne og ud i nærheden af Jelling, så var man ikke langt fra sidevejene til Hærvejen.

Det aktuelle fund bør være en seriøs kandidat til top-10-listen over arkæologiske fund i Danmark 2019, mener arkæolog ved VejleMuseerne Kasper Terp Høgsberg. Antallet af mønter er ikke opgjort. Der er minimum et stykke over 800. Men en stor klump af fundet er gravet op samlet og skal pilles fra hinanden på et laboratorium. Heri kan være op til 200 mønter ekstra. I så fald er man over 1000 styk. Topplaceringen er udenfor rækkevidde. Den har Svendborg med 3830 fra Møllegadefundet.

Men nummer tre over de antalsmæssige største møntfund fra denne tid er Nakskov med 941. Derefter følger Helsingør med 892 og Tinning Skov nordvest for Aarhus med 320 styk. Vejle er dermed sikker på en klar femteplads.

Uforudset og pludselig død

Måske har en udenlandsk købmand deponeret sin formue et sikkert sted, fordi man heller ikke den gang fik rente i banken. Beløbet er så stort, at det må være en handelsmand, og han har været usikker på, hvad der ventede ham ved Vejles byporte.

Den forsigtighed var der god grund til. At deponenten ikke vendte tilbage efter sin formue, er der jo en åbenlys årsag til: Uforudset og pludselig død.

Fundet udstilles på VejleMuseerne i efterårsferien.

Sådan begyndte arbejdet. Ud fra løse fund i tre omgange begynder arkæologen at "kigge på jorden" med en metaldetektor. Efter fire meter måtte han stoppe opgravningen, for der var alt for mange mønter, der gav udslag. Foto: VejleMuseerne
Dér er der en mønt. Og dér. Og dér. Foreløbig er tælleren stoppet på 803 sølvmønter med en lødighed på 80 procent. En stor klump undersøges hjemme på museet, og her kan komme endnu et par hundrede. De er helt tynde, maksimalt to centimeter i diameter og vejer typisk et gram pr. styk. Foto: VejleMuseerne
Denne klump med resten af den krukke, som pengesækken var gravet ned i, skal undersøges hjemme på museet. Forventningen er, at her kan gemme sig op til 200 ekstra mønter. Foto: VejleMuseerne
Der er én god ting ved, at mønterne ikke er af rent sølv. "Devalueringen" i form af 20 procent kobber har været med til at bevare rester af den sæk, mønterne lå i, og som blev puttet i krukken før nedgravningen. Foto: VejleMuseerne
Hjemme på kontoret skal mønterne forsigtigt børstes. De har ligget godt og er relativt pæne. Foto: VejleMuseerne
Efter rengøring skal mønterne sorteres og bestemmes efter type og alder. Den ældste mønt, der hidtil er opdaget i Uhrhøjskatten, er fra 1380, og den nyeste er fra 1424. Efter 1424 og inden midten af 1400-tallet er mønterne gravet ned. Foto: VejleMuseerne
Uhrhøjskatten har været en formue i sin tid. Man har kunnet købe 25 tønder byg eller cirka 10 fedekøer for mønterne. Foto: VejleMuseerne
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce