Annonce
Debat

Kære forældre - tag jeres teenagebørn med til DM i håndværk

Håndværk: I denne uge skydes DM i håndværk i gang i Herning. Her skal elever fra bl.a. kokke-, SOSU- og tømreruddannelserne dyste om at blive bedst i hvert deres fag. Konkurrencen - også kaldet DM i Skills - hylder det gode håndværk inden for 61 discipliner, og skaber en scene for den faglige stolthed på erhvervsuddannelserne. Og det med rette.

For vi har brug for jer, der kan et godt håndværk. Allerede nu mangler vi dygtige unge med hovedet og hænderne rigtig skruet på. Og om syv år kan virksomhederne komme til at mangle yderligere 60.000 faglærte. Forestil dig, at firmaer må afvise kunder, fordi vi i Danmark ikke har tilstrækkeligt med kvalificerede erhvervsuddannede. Det er jo helt uacceptabelt! For det betyder færre penge til virksomhederne, færre jobs, og færre penge i statskassen, som kan bruges på fx bedre sygehuse og børnehaver

En erhvervsuddannelse er altså næsten en sikker billet til beskæftigelse i interessante og udviklende job med gode løn- og arbejdsvilkår. Ligesom man med en erhvervsuddannelse kan vælge at læse videre, hvis man har lyst. Men på trods af gode muligheder vælger færre unge desværre at søge den vej.

Gymnasiet er i alt for høj grad blevet normalen efter 9. og 10- klasse. Og det er ærgerligt for de unge. Især hvis de føler sig presset til det eller 'bare' vælger gymnasiet, fordi de aldrig overvejede de andre gode muligheder, der er. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på erhvervsuddannelsernes styrker.

I den forbindelse er det afgørende, at virksomhederne opretter praktikpladser. For styrken i erhvervsuddannelserne er netop, at eleverne veksler mellem læring i skolen og praktik i en virksomhed.

Langt de fleste lærlinge og elever får da også en praktikplads. Men ikke alle. Derfor har regeringen, LO og DA med trepartsaftalen fra 2016 sat en ambitiøs målsætning om at skabe 8.000-10.000 ekstra praktikpladser om året. Hvis en virksomhed tager flere elever, end forventet, får den en kontant bonus. Hvis virksomheden omvendt har færre elever, end forventet, skal den betale et ekstra bidrag. Virksomhederne modtager deres "forskudsopgørelse" i starten af april, og vil deraf kunne se, om de står til at skulle tage flere elever eller betale et ekstra bidrag.

Det vil gøre virksomhederne mere bevidste om at bidrage til uddannelsen af deres fremtidige medarbejdere.

Men det kan ikke stå alene. Vi skal have de unge selv, mødre, fædre og resten af familien på banen. For folkeskoleelevers og forældres billede af erhvervsuddannelserne er ikke altid tilstrækkeligt oplyst. Mor og far tænker måske, at erhvervsskolen nok er det samme som for 30 år siden.

Det, kan vi love jer for, er ikke tilfældet.

Men unge møder ikke i tilstrækkelig grad erhvervsskolerne og virksomhederne i deres undervisning i folkeskolen. Det har regeringen annonceret, at den vil gøre noget ved med et kommende udspil om styrket udskoling. Det ser vi frem til at Folketinget følger op på, så eleverne vælger deres videre uddannelse på et oplyst grundlag.

Med større sikkerhed omkring praktikpladser og med DM i Skills, hvor hundreder af elever dyster om at blive Danmarks bedste inden for deres fag, håber vi, at flere unge vil se nærmere på, hvad erhvervsskolerne har at tilbyde dem.

Vi glæder os til at hylde deltagerne. De er modige frontløbere i kampen for at vise erhvervsuddannelsernes styrke og gøre op med uddannelsessnobberi.

Fremtiden tilhører de unge, der kan og vil - og som vælger en uddannelse, der er brug for på fremtidens arbejdsmarked.

Annonce
Lizette Risgaard
Jacob Holbraad
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fri vilje er et fremmedord: 3F's tankegang er totalitær

Menneskers ret til at træffe frie valg om egne forhold burde ikke være til diskussion. Det er den så alligevel. Fagforbundet 3F tror for eksempel på det modsatte, nemlig det såkaldte kollektivs ret til at tvinge lønmodtagere og arbejdsgivere ind i 3F's overenskomster. Det så vi i al sin grufuldhed, da medarbejdere i SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn mobbede en kollega og nedlagde arbejdet, fordi han foretrak ingeniørernes fagforening frem for 3F. Næstformanden i bagagearbejdernes klub blev på en lydoptagelse afsløret i at overfuse og true kollegaen, og det var jo ikke så heldigt, når 3F nu påstår, at sådan opfører man sig aldrig. DR har også dokumenteret tidligere og lignende udskamning af medarbejdere i lufthavnen, som fravalgte 3F. Nu ser vi så i Vestjylland en sag, der ikke er identisk, men som rummer akkurat samme tankegang fra 3F's side: Vi alene ved, hvad der er bedst for lønmodtagerne i Danmark, og får vi ikke vores vilje, kan det blive ubehageligt. Som avisen Danmark skrev forleden, er en anlægsgartner fra Borris ved Skjern og hans 30 medarbejdere glade for overenskomsten med Kristelig Arbejdsgiverforening, men da 3F's folk ser gartnerens bil på byggepladsen ved det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning, får gartneren fem dage til at skrive under på en overenskomst med 3F, hvis han ikke vil rammes af konflikt. Han skriver under, men medarbejderne er utilfredse med 3F og vil hellere tilbage til den kristelige overenskomst, så nu har gartneren opsagt hos 3F igen. Nu er det spændende så, om 3F starter en konflikt mod gartneren, som kan koste hans virksomhed livet og medarbejderne jobbet. Det er utåleligt, at vi i 2019 skal have den diskussion. Fagforbundene har gjort og gør meget værdifuldt for deres medlemmer, men det må og skal være en frivillig sag for både arbejdsgivere og lønmodtagere, hvor de vil organisere sig. Hvis de altså vil. Sådan er dansk lov. 3F's tankegang, som sætter kollektivet over individets frie valg, er og bliver totalitær.

Randers

Kirkegårdsleder: Det koster 100.000 kroner at rense skændede gravsten

Kultur For abonnenter

Randers-præst: Hærværk mod den jødiske kirkegård gør ondt ind i sjælen

Randers

Israels ambassadør kommer til Randers: - Det er meget bekymrende og trist

Annonce