Annonce
Debat

Kære forligskreds: Giv os nu en værdig reform

Efter en lang ventetid bliver spændingen snart udløst. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen annoncerede i forbindelse med en forespørgselsdebat i Folketinget fornyligt, at der i denne uge er afsluttende møde i forligskredsen bag lov om førtidspension og flexjob. Man siger, at forventningens glæde ofte er den største. Men for de mange danskere, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller ulykke, håber vi inderligt, at det ikke gælder i dette tilfælde. Der er brug for markante forbedringer af den lovgivning, der i dag gør livet så svært for en lang række mennesker.

Allerede i 2017 formulerede 64 organisationer i samarbejdet Værdig Reform seks krav til ændringer af reglerne om førtidspension og fleksjob. I foråret 2018 udkom Beskæftigelsesministeriet med en evaluering, der pegede på klare mangler i lovgivningen, men siden da har der været forbavsende tavst, indtil Folketinget i forbindelse med den netop afholdte forespørgselsdebat tilsluttede sig en beslutning om, at de negative virkninger af reformen skal tages op af forligskredsen.

Det er godt, at der er enighed om behovet for at ændre lovgivningen. Vores håb er, at det ikke igen bliver ved de fine ord, men at der rent faktisk kommer reelle ændringer, når der om kort tid vil ligge en aftale.

Det skal være lettere at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet på den arbejdsplads, man arbejder på eller senest har arbejdet på, for dem, der er ramt på arbejdsevnen, men som stadig kan arbejde i et fleksjob. Retssikkerheden skal styrkes, så dem med minimal arbejdsevne kan få tilkendt førtidspension – eller i stedet efter eget valg have ret til at vælge ressourceforløb eller fleksjob. Ressourceforløbsydelsen bør være på niveau med sygedagpengene, og der skal sættes en maksimal samlet længde på ressourceforløb på fem år.

Lad os nu få de ændringer, som vi har ventet på så længe. Det fortjener de mennesker, der i forvejen er ramt hårdt af ulykke eller sygdom – og som i dag bliver behandlet ganske urimeligt. Lad os få en værdig reform.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

DR tillader latrinært sprog

Må man som studievært bande og svovle i programmer på Danmarks Radio? Ja, hvis man hedder Esben Kjær og har programmet "Bagklog" på DRs radiofoniske flagskib P1. Og hvis man camouflerer sit latrinære sprog som satire, må man tilmed bande og svovle for åben mikrofon aldeles uhæmmet. Det er i hvert fald læren af den seneste tids begivenheder, begyndende naturligvis med, at nævnte Esben Kjær ikke kunne styre sit sprog, men udtalte sig så grimt, at KLF, seer- og lytterorganisationen af kristen oberservans, simpelthen måtte klage. Svaret var en sand skidtspand mod KLF fra Esben Kjær, der anvendte så grove udtryk, at vi ikke vil misbruge avispapir til at gengive dem. Et lille eksempel viser tonen: "En samling frelste helligfranser", mente DR-medarbejderen at kunne kalde klagerne, hvormed han blot understreger sit eget niveau som et uvornt barn, der desperat søger voksnes opmærksomhed. Ikke uventet slipper Esben Kjær godt fra at udstille sit sproglige armod. Ingen af hans chefer i DR kan finde ud af at sige til manden, at han skal opføre sig ordentligt. Tværtimod antydes, at når der er tale om såkaldt satire, er rammerne ekstra vide. Lad Esben Kjær være, hvad han er. Og husk at afbryderknappen findes. Men desværre er han jo ikke den eneste på landsdækkende radio og tv, der har problemer med at tale rent. På Radio 24syv opleves jævnligt bandende studieværter, endda med en kvinde som én af de værste. Jamen, lyder et ofte fremført argument, sproget i radio og på tv skal afspejle virkeligheden. Altså det sprog, der oftest høres ude i samfundet. Efterhånden sørgeligt nok også brugt af folketingspolitikere. DR og Radio24syv rammer nok på den måde dele af Danmark, men ikke alle. Der findes faktisk mennesker, som er i stand til at tale deres modersmål uden tilsætning af diverse eder og forbandelser. Ved at tillade latrinære udtryk medvirker DR og Radio24syv til at forfladige det danske sprog. Det kan aldrig være deres opgave - tværtimod burde de værne om det talte sprog.

Annonce