Annonce
Debat

Kære læser. Fuldt betalende abonnenter får mere for pengene

Vores fuldt betalende abonnenter får mere for pengene end alle andre læsere. De får en papiravis leveret i deres postkasse eller gennem deres brevsprække sidst på natten eller først på morgenen. De får døgnet rundt vores nyheder og al anden journalistik leveret på nettet og mobilen. Og fra i år får de også eksklusive livearrangementer, hvor vi bringer vores abonnenter ind bag facaden på nogle af de mange spændende steder, vi beskriver i vores journalistik, og hvor vi bringer vores abonnenter i nærkontakt med nogle af de mange spændende mennesker, vi skriver om i vores medier.

Vi afprøvede arrangementsformen allerede sidste efterår, da vi bød vores abonnenter på et eksklusivt vælgermøde med kommunalvalgets fem kronjyske borgmesterkandidater. De gratis billetter blev revet væk på et øjeblik, og vores mødelokale i mediehuset i Nørregade var propfyldt en kold novemberfredag midt på eftermiddagen.

Lige nu byder vi vores abonnenter på noget helt andet, nemlig et virksomhedsbesøg med rundvisning på Fårup Betonindustri, som ved borgmesterens nytårskur 4. januar blev hædret med Randers Kommunes Erhvervspris 2018. Vi har nyhedsdækket kåringen i koncertsalen på Værket, og vi har lavet reportage fra virksomheden på Kærvej i Fårup. Nu giver vi 30 af vores abonnenter mulighed for selv at se og opleve det, de har læst om i vores medier forinden, og vi giver dem mulighed for at høre virksomhedens indehaver, Brian Knudsen, fortælle begejstret om firmaets fantastiske rejse gennem fire generationer. Det sker onsdag 21. februar klokken 19, hvor der er garanti for en god succeshistorie om en lokal virksomhed, der beskæftiger 90 medarbejdere, og som leverer betonelementer og sætter sit præg på store og spændende byggerier i hele landet, ikke mindst i Storkøbenhavn.

Fuldt betalende abonnenter kan bestille gratis billet via vores fordelsklub på internetadressen www.klubranders.dk. Det er muligt at bestille mere end én billet pr. abonnementsnummer. Mange har bestilt allerede, men der er stadig ledige pladser.

Vi håber i år at kunne byde vores fuldt betalende abonnenter på et eksklusivt læserarrangement hver anden måned, gerne oftere. Foruden vælgermøder og virksomhedsbesøg forestiller vi os arrangementer, hvor vores abonnenter møder spændende mennesker, som læsere normalt kun møder i medierne, og som læsere sjældent får mulighed for selv at stille spørgsmål.

Vi holder naturligvis nøje øje med de mange muligheder, der hver dag opstår i slipstrømmen af vores nyheder og al anden journalistik, men skulle du have gode ideer eller særlige ønsker om et specielt læserarrangement, hører vi meget gerne fra dig. Ligesom vi meget gerne hører fra dig, hvis du gerne vil have besøg af vores abonnenter på din spændende virksomhed. Vi er åbne overfor mange former for samarbejde. Lad os gerne høre fra dig. Og lad os gerne se hinanden noget mere, ikke kun i spalterne men også i virkelighedens verden ved vores nye livearrangementer, kun for fuldt betalende abonnenter.

På snarligt og glædeligt gensyn.

Annonce
Forsiden netop nu
Kronik For abonnenter

Kronikken: Lad os give dem friheden tilbage

Små skolebørn i 50’erne startede ofte timen med at synge ”frihed er det bedste guld”. Sådan begyndte også min skoledag dengang, og vi sad pænt og stille, og med klare øjne sang vi om ”det guld, der stråler over muld”. Vi jublede tonerne ud, og vi vidste godt, hvad det var for en frihed, vi sang om. Det var den ”borgermur, hvor modet støder højt i lur” Vi var jo lige trådt ud af 2. Verdenskrig, og friheden var et nationalt klenodie, der skulle værnes om. Et årti senere, da drengenes stemmer gik i overgang, var vi mere forvirrede og usikre, og vi sang helt andre sange. Nu handlede det om os selv og vores egen verden. Og vi begyndte at sætte spørgsmålstegn ved ordet ”frihed.” Var det overhovedet vores frihed? Vores tidlige ungdom faldt i sluthalvtresserne, en tid, hvor der var knaphed på alting, og en ny, kold krig lå og lurede på os, og danskerne fandt tryghed i det kendte og forskansede sig i gamle vaner og traditioner. Vi unge skulle være lydige og lære og høre efter og tilpasse os de gamles værdier, så ville vi bedre kunne modstå verdens ondskab. Tænkte forældrene. Vi blev en strid og besværlig ungdom for vore forældre, som stadig ikke var i tvivl om, hvad ”frihed” var. Og det var i al fald ikke noget, man skulle overlade til de unge. Og skoler og læreanstalter holdt med dem. Med frihed fulgte et kæmpe ansvar, og det var for tungt at bære på så unge skuldre som vore. Men så kom Panduros ”Rend mig i Traditionerne” og Rifbjergs ”Den kroniske Uskyld” i hælene på hinanden, og de var med til at vælte forestillingerne om et trygt liv i faste rammer, og for os unge var det som et friskt pust. Nu skulle vi have frihed. Vores egen frihed. Og revolutionsromantikken blomstrede lige så livligt som tidligere nationalromantikken havde gjort det. Op gennem 60’erne fortsatte bølgen af oprørsk ungdomslitteratur og film og teater (Osbornes ”Ung Vrede” – Kjærulff- Schmidts ”Weekend” – ”Ung Leg” med Githa Nørby o.m.a.), og det alt sammen kulminerede vel i Ungdomsoprøret i 1968. Efter den tid var verden blevet en anden. Nogle mente, at den var gået rent af lave - andre, at den var blevet et bedre sted at være menneske og navnlig ung i. For vi fik jo frihed. Det traditionsbundne gods blev kastet overbord, og nu var det os selv, der skulle sætte kursen. Men hvor skulle vi egentlig hen? Det var der stor uenighed om, og der var ingen autoriteter, vi kunne lytte til og lære af, ingen retningslinjer, vi kunne følge. Nu var der frihed på alle fronter: fri sex, frie kønsroller, fri børneopdragelse, frit valg på alle hylder. Pyha! En del unge tabte virkelig også tråden til virkeligheden og gled væk i en usund eufori - og andre blev benhårde marxister. Atter andre lærte at tænke og handle selvstændigt. Nu er jeg gammel (dog endnu ikke grå), og jeg ser undersøgende på de unge i dag. Jeg ser tredje generation vokse op og forsøger at tage bestik af deres ”frihed”. Hvori består den? Jeg ved, hvad de unge er blevet frie for, men ikke helt, hvad de er blevet frie til. Umiddelbart ser jeg en ungdom, som på én gang er mere forvirret og usikker end vi nogensinde var, og som hver for sig arbejder på at blive bedre end alle de andre, endda også bedre end sig selv: man skal være den bedste udgave af sig selv. Du milde himmel, tænker jeg, findes vi nu i flere udgaver? Uha! Deres forældre havde ”fjumreår”, for det, syntes vi, var ok, og vi lod dem drive rundt, og de drev den måske af ind i mellem, men jeg tror, det var sundt for dem. Senere fik de gode uddannelser alligevel. Langt de fleste i al fald. Men den næste ungegeneration synes smerteligt optaget af at leve op til deres egne, måske alt for store ambitioner, eller til fars og mors måske alt for store forventninger. Og til konkurrencesamfundets krav om at yde det yderste hele tiden og uden pauser. Frihed findes måske slet ikke i deres ordforråd? Lidt selvmodsigende sagt, er det som om ungdommen på én gang strækker sig i det uendelige – man skal være ung hele livet - og samtidig, er der mange børn og unge, der slet ikke tåler det medfølgende pres og de krav, de stiller til sig selv og som stilles af forældre og stat i forening. Barnetid og ungdomstid burde være en tid med leg og fantasi og med lykkeligt driveri. Og for en del unge lykkes det at leve delvist op til kravene, de kan jo dog ikke alle få førstepladsen, men for alt for mange unge, lykkes det slet ikke. De går helt i stykker, skærer i sig selv, sulter sig selv, tager stoffer og havner som tabere i det sociale system. Og havner de først i behandlersystemet, så er det for alvor slut med friheden. Jeg vil slutte af med et citat fra Amtsavisen fra 9. september. Her skriver Maria Frellesen Pedersen: ”Vi har haft fokus på børn som små soldater af konkurencestaten, der skal hurtigt igennem uddannelsessystemet, så de kan vækste for samfundet. Men vi bliver nødt til at skabe en kultur, hvor det er okay at fejle, eksperimentere og være kreativ.” Ja. Lad os give dem friheden tilbage.

Randers FC For abonnenter

Offensivspiller har kun fået 15 superligaminutter: Jeg skal nok få mine chancer

Annonce