Annonce
Læserbrev

Katastrofalt. Besparelser på specialskolerne rammer hele folkeskolen

Læserbrev: Jeg kunne bare genudsende ét af mine tidligere læserbreve, for historien gentager sig, og katastrofen lurer lige om hjørnet. Men jeg fatter gerne pennen endnu en gang for børnenes skyld.

Igen lægges der op til store besparelser på folkeskolen. Alene på specialskolerne taler vi 38 millioner kroner over en fireårig periode. Det er voldsomt. Jeg har netop deltaget i et protestmøde arrangeret af engagerede forældre fra de to store specialskoler. Der måtte hentes ekstra stole til de mange fremmødte, og bekymringerne var mange: Er det mit barn, der ikke får det tilbud, som det har brug for? Skal mit barn tilbage til den folkeskole, som ikke kunne rumme mit barns udfordringer? Hvad kommer det til at betyde for det barn, som er uden sprog, og som ikke kan give udtryk for sine behov? Hvordan kommer det til at gå min familie, hvis mit barn igen kommer i mistrivsel? Hvordan får vi fat i børn med skolevægring? Vil mit barn fortsat få den rette undervisning? Frustrationerne lyste ud af forældre og medarbejdere, og det er med god grund, for hvor henter man 38 millioner kroner over fire år? Det gør man på hænder, altså det pædagogiske personale. Længere er den ikke.

Vi oplever et sparekatalog, som intet hensyn tager til den virkelighed, som børn, forældre og ansatte oplever, men som passer fint ind i et regneark. Jeg tror, at det er manglende viden, der er problemet. Så jeg vil gerne opfordre alle med tilknytning til og interesse for folkeskolen til at indgive høringssvar med fortællinger fra virkeligheden: Hvad betyder det egentligt at have et barn med særlige behov? Hvad vil det sige at være det barn, som ingen vil være sammen med? Hvordan er det at være det barn, som skal "rumme" en klassekammerat med udadreagerende adfærd? Der kan være mange andre relevante vinkler. På den måde kan vi måske stoppe besparelserne ved fælles hjælp. På Randers Kommunes hjemmeside oplyses, hvordan man indgiver høringssvar, og send også gerne jeres historie til politikerne på tilbyraadet@randers.dk. Budgetforhandlingerne starter mandag morgen 21. oktober.

Besparelserne rammer måske nok specialskolerne direkte, men indirekte er det igen den samlede folkeskole i Randers, der er sat under massivt pres. Det er nu, det gælder. Besparelserne fra sidste runde gør ondt, og nu spændes skruen desværre endnu hårdere.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hallo. Må vi så være her?

Ægtepar består ikke af en mand og en kvinde, men af to personer, der er gift med hinanden. Det fremgår af den opdaterede udgave af Den Danske Ordbog. Samme ordbog kan dog godt acceptere, at man kan tale om et brudepar, selvom der ikke er nogen brud til stede, når to mænd bliver gift. Sproget udvikler sig. Forandrer sig. Hvad det også skal. Men i denne tid affyres der geværsalver af krav om rettelser fra minoritetsgrupper, der føler sig forurettede. Og naturligvis skal det korrekte sprog ikke støde mennesker. Omvendt er der mange, der er godt trætte af, at sproget er blevet en politisk kampplads, orkestreret af vakse krænkelsesparate mennesker. Så må man ikke lave indianerfest på Københavns Universitet, fordi det virker krænkende. Pippis far er forlængst blevet konverteret til bovlam konge i Sydhavet. Det svenske ord hen, der bruges om begge køn, lurer lige om hjørnet. For det bliver vel løsningen, hvis der er en pige, der ikke vil kaldes hun, eller en dreng, der ikke vil kaldes han. Det er bare synd for det store flertal af piger og drenge, der hellere end gerne vil være en hun og en han. De samme børn skal også forholde sig til kønsneutrale toiletter og baderum. De bliver nærmest tvunget til at reflektere over deres køn, fordi der er nogle få ulykkelige børn, der har et problem med deres kønsorientering. De skal naturligvis hjælpes og have al den støtte, de har brug for. Hvad mon Den Danske Ordbog vil sige til en henvendelse fra vestjyder, der ikke føler sig inkluderet i det danske samfund, medmindre vi får genindført ordet a i stedet for jeg. Deres bedsteforældre sagde a derhjemme, men ifølge dansk retskrivning skulle de lære at skrive jeg i skolen. Måske de føler sig krænkede. Måske de vil have en rettelse føjet ind i ordbogen ved næste opdatering, så jeg også kan udtales a og betyde det samme. Og mens vi går og tænker over, hvad det næste nye sproglige påfund bliver, køber ganske almindelige praktiserende muslimer boller i Føtex. Revnende ligeglade med, om det hedder juleboller eller vinterboller - bare kvaliteten er i orden.

Annonce