Annonce
Kultur

Kjartan er ensemblets håndværker og øens enfant terrible

Kjartan Hansen skal spille Johannes i "Ordet", som er hans første store rolle på Aarhus Teater. Han har netop spillet Hamlet på Færøerne. Bag produktionen stod stod Det Ferösche Compagnie, som Kjartan Hansen var medstifter af i 2010. - Vi har et ry for at være "enfant terrible", dem, der laver de lidt anderledes ting, fortæller den færøske skuespiller. Foto: Kirstine Lefevre Sckerl
Færøske Kjartan Hansen er faldet godt til i Aarhus, som på mange måder minder ham om hjembyen Tórshavn. Med rollen som den sindssyge Johannes i Kaj Munks ”Ordet” prøver han kræfter med sin første store rolle på Aarhus Teater.

AARHUS: Skoene er gået godt til. Bukserne løse og bløde, og det samme er den strikkede trøje med færøsk mønster. Kjartan Hansen er trukket i arbejdstøjet og er på vej i prøvesalen for at øve på Kaj Munks "Ordet", som Aarhus Teater sætter op på Scala.

De seneste fem år har han spillet mange forskellige karakterer på teatret; lige fra bollefed Elvis i "The Rocky Horror Show" til maskeklædt robotmenneske i Lollikes "Revolution". Men nu er det rollen som den sindssyge Johannes, det gælder, og første gang, Kjartan Hansen har en hovedrolle på Aarhus Teater.

- Rollen som Johannes er virkelig fed. Det er en stor udfordring at skulle spille sindssyg. Det er en spændende modsætning, at alle andre ser ham som sindssyg, mens han ser sig selv som Jesus. Det bliver nok en ret hård rolle at spille, for emotionelt og fysisk skal der ske mange ting på kort tid, siger han.

Annonce

Kjartan Hansen

Skuespiller Kjartan Hansen har været en del Aarhus Teaters ensemble siden 2015/16

Han er 37 år og er født i Tórshavn, Færøerne.

Han danner par med skuespiller Sofia Nolsøe, som også er en del af ensemblet.

Kjartan Hansen er uddannet fra Skuespillerskolen i Luleå, Sverige i 2010. Han er medstifter af scenekunstkompagniet Det Ferösche Compagnie.

Han er aktuel i sin første store hovedrolle på Aarhus Teater i "Ordet", hvor han spiller Johannes.

Øens enfant terrible

Kjartan Hansen kommer lige fra en anden stor rolle, Hamlet.

Bag opsætningen på Færøerne stod Det Ferösche Compagnie, som Kjartan Hansen stiftede i 2010 sammen med en håndfuld andre færinger. Kompagniet har siden optrådt flere steder i Norden samt Grønland og Irland.

- Det var en stor produktion og første gang, der blev vist "Hamlet" på Færøerne. Det er en utrolig fed rolle at spille. Hvis det så også gav penge oven i, var det helt perfekt, griner Kjartan Hansen, der tog orlov i et par måneder fra Aarhus Teater for at lave forestillingen.

De fem kernemedlemmer er alle bosiddende uden for Færøerne og må derfor tit mødes i ferier for at arbejde i det regi.

- Vi har et ry for at være "enfant terrible", dem, der laver de lidt anderledes ting. Der er to andre mere klassiske teatertrupper på Færøerne, men vi skiller os ud, siger Kjartan Hansen og fortsætter:

- Færøerne er ’The Wild West’, når det kommer til scenekunst. Alt er pionerarbejde. Det har vi sat en stor ære i at spille en rolle i. Vi prøver at presse det færøske miljø med nye udtryk og syn på teater. Samtidig arbejder vi med et materiale, som har en klangbund i det færøske samfund og kultur, forklarer han.

Giver tilbage

Men det handler også om at føle et ansvar for at give noget tilbage til dér, hvor man kommer fra.

- Der er så få, der laver teater. Vi tager det med, vi har fået udefra, og på den måde kan vi give Færøerne en vitaminindsprøjtning, når det gælder scenekunst, siger Kjartan Hansen.

Samtidig giver arbejdet i det lille kompagni ham mulighed for at prøve nogle ting af.

- Det er et privilegium at kunne begge dele, og langt fra alle arbejdspladser tillader det. Dét at skabe noget selv og være sin egen chef, at holde fast i det kunstneriske ror, påvirker alt andet positivt og inspirerer én, når man kommer tilbage, fortæller Kjartan Hansen.

Kjartan Hansen er opvokset i Tórshavn, hvor hans familie havde et autoværksted og solgte biler. - Det er en del af min identitet, siger den 37-årige skuespiller, der som barn altid gik og rodede med biler sammen med sin far på værkstedet. Foto: Kirstine Lefevre Sckerl

En af byens spillere

"Hamlet" blev vist i en ny oversættelse på færøsk, og det passede Kjartan Hansen perfekt, da han betegner sig selv som en ’sprognørd’.

- Jeg elsker sprog. Jeg læser bøger på svensk, dansk og færøsk, for jeg kan godt lide at holde sprogøret ved lige, fortæller han.

Som 20-årig tog han til Sverige for at uddanne sig til skuespiller i Luleå, selv om han ikke kunne et ord svensk.

- Jeg har en mærkelig forkærlighed for Sverige. Jeg har familie i Norge, men kendte ikke nogen i Sverige. Alligevel endte jeg med at bo der i seks-syv år, siger Kjartan Hansen, der betragter sig som en ’nordisk skuespiller’, da han i mange år har turneret i forskellige nordiske lande.

Fastansættelsen på Aarhus Teater har bidraget til, at han er modnet som skuespiller.

- Samtidig føler jeg også, at man som ensemblespiller i Aarhus er en af byens spillere. Det, synes jeg, er meget tiltalende. Man deler en identitet med sit publikum, og byen knytter os sammen. Det er man fælles om. Desuden kommer der en masse spændende gæster til teatret som instruktører fra ind- og udland, så teatret bliver en smeltedigel, siger han og kigger ud ad vinduet, hvor cyklisterne suser igennem Skolegade.

Kjartan Hansen fremhæver havneforestillingen "Fragt" som et godt eksempel på, hvordan man som spiller bliver en del af byen.

- Det var en helt andet form for teater og en helt anden måde at komme i kontakt med Aarhus på. Det kunne man også se på publikum. Der kom folk, som var interesserede i havnen. Det var nogle, man fik et fællesskab med. Da jeg selv har en håndværkerbaggrund, syntes jeg også, at det var fedt at være nede ved noget industri og store containerkraner. Skuespil bliver nemt noget nørderi, siger han.

- Rollen som Johannes er virkelig fed. Det er en stor udfordring at skulle spille sindssyg. Det er en spændende modsætning, at alle andre ser ham som sindssyg, mens han ser sig selv som Jesus. Det bliver nok en ret hård rolle at spille, for emotionelt og fysisk skal der ske mange ting på kort tid, siger Kjartan Hansen. Foto. Flemming Krogh

Mønsterbryder

Den 37-årige skuespiller er opvokset i Tórshavn, hvor hans familie havde et autoværksted og solgte biler.

- Det er en del af min identitet, siger Kjartan Hansen, der som barn altid gik og rodede med biler sammen med sin far på værkstedet.

Skuespillere er der ikke andre af i familien.

- Så jeg er lidt en mønsterbryder, siger Kjartan Hansen og griner lidt.

- Jeg har altid været glad for at være i centrum. Det er nok en genetisk fejl, men det skal være et grundlæggende behov, hvis man gerne vil være skuespiller, siger han med et glimt i øjet.

- Som en klassisk efternøler har jeg fået lov til at gøre præcis, hvad jeg ville, og er blevet overøst med kærlighed af mine tre ældre søskende, fortæller han.

Kjartan Hansen begyndte at gå til teater efter at have dyrket flere former for idræt.

- Jeg trivedes ikke i miljøet. Jeg blev mobbet til fodboldtræning og mistede lysten. Da jeg var 14, blev jeg introduceret til teater af en god ven. Det oplevede jeg som et sted, hvor man virkelig blev set og fik lov til at være sig selv uden at blive dømt. Teater blev et frirum, hvor jeg kunne udfolde mig og lave noget skægt sammen med mine venner, fortæller han.

Hans scenedebut var i den årlige juleforestilling, og herefter håbede han hvert år på igen at blive udvalgt.

- Jeg har spillet teater siden og går nu snart mod mit 25-års jubilæum, siger han og smiler.

Kjartan Hansen (tv) har siden 2015/16 været en fast del af Aarhus Teaters ensemble. Som Johannes i "Ordet" har han sin første store rolle på teatret. Her sammen med sin "far", Henrik Birch, i rollen som Gamle Borgen. Foto: Flemming Krogh

Stortrives i Aarhus

Selv om Kjartan Hansen bor i Aarhus, har hjemstavnen fortsat en stor plads i hans hjerte.

Hans kone, Sofia Nolsøe, er også færing og en del af Aarhus Teaters ensemble. Sammen har de et barn på to år.

- Vi stortrives her i Aarhus og føler os hjemme. Aarhus er som et kæmpestort Tórshavn. Selv om Tórshavn er en hovedstad, er det stadig en lille by. Sådan er det også med Aarhus, den er stor, men vil altid stå i skyggen af København, siger han smilende.

Med en kone, som også er skuespiller, endda på samme arbejdsplads, fylder teater en stor del i hjemmet.

- Det giver nogle fantastiske snakke, og man kan støtte og hjælpe hinanden. Men det giver nogle forfærdelige arbejdstider, så hvis man sætter pris på at have aftener derhjemme, skal man ikke blive skuespiller, siger Kjartan Hansen.

Han har altid tænkt, at han i 40'erne ville bo på Færøerne med sin familie, men som tiden nærmer sig, ved han ikke, om det kommer til at ske.

- Nogle gange savner jeg min familie. Jeg har ikke familie i Danmark, som mange andre færinger har. Vi skal altid betale en barnepige til at komme, det er ikke, som hvis man har bedsteforældre i byen, siger Kjartan Hansen.

Men med en direkte flyforbindelse fra Billund til Tórshavn er hjemstavnen pludselig ikke længere væk end tre timer. Derfor kommer både forældre og svigerforældre også til Aarhus for at se ham i "Ordet".

En ø i mol

Rollen som Johannes passer Kjartan Hansen rigtig godt:

- Jeg er betaget af Johannes. Det er en rolle, der er interessant at udforske. Ikke fordi det er hyggeligt at grave i familietraumer og sorg, men det er interessant, når noget er så nødvendigt. "Ordet" er et stykke, der hele tiden er ved at eksplodere.

Han ser det som en fordel, at han som færing ikke har en forudbestemt opfattelse af Kaj Munks kanoniserede klassiker.

- Anjas (Behrens, instruktør, red.) måde at arbejde på tiltaler mig. Det er fedt ikke at være så respektfuld overfor materialet, når man arbejder med en klassiker. Man skal selvfølgelig have respekt over for sit publikum, men ikke have ærefrygt over for en klassiker, mener Kjartan Hansen.

Selv om tro også står stærkt på Færøerne, kan Kjartan Hansen ikke forestille sig, at "Ordet" kunne udspille sig her.

- Det er ikke grundtvigianisme, men mere den sparsommelige kristendom, repræsenteret af Thomas Kingo, der er blevet praktiseret. Det er kendetegnet ved det asketiske, hårde liv på en ø, hvor vejret er dårligt, og det hele er i mol. Mænd er døde på havet hele tiden. Den kollektive sorg, men også forståelse for, at havet tager liv, men også giver mad, er så essentielt. Så hvis det skulle foregå på Færøerne, ville det handle om den virkelighed, mener han.

Præget af iværksætteri

Lige nu bruger Kjartan Hansen al sin tid på rollen som Johannes, men han er glad for, at han sideløbende med sin karriere på Aarhus Teater også kan dyrke sit virke i Det Ferösche Compagnie.

- For mig handler det om at holde fast i muligheden for at kunne skabe sit eget, om ikke 100 procent, så parallelt. Det, tror jeg, er mit brændstof, siger han eftertænksomt.

- Jeg kommer ud af en familie, som havde selvstændig virksomhed, det er også en form for iværksætteri, og det drive har præget mig. For mig handler teater meget om at være håndværker. Det er meget min tilgang til teater, derfor får jeg også tit de lidt skæve roller, som Hamlet og Johannes jo også er. Det er jeg begyndt at sætte rigtig stor pris på, siger han og fortsætter:

- Man går igennem en udvikling i sit arbejdsliv, og først efter nogle år kan man se sin bane i bakspejlet, hvor mønstret begynder at åbenbare sig. Det, synes jeg, efterhånden mit har gjort, og det fordrer i min optik til at gå videre med det, slutter Kjartan Hansen, inden arbejdet i prøvesalen kalder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce