Annonce
Danmark

Klager over efterforskning af voldtægt: Menneskerettighedsdomstol skal vurdere Kirstines sag

Kirstine Holst tabte en voldtægtssag, men hendes sag har siden været en af årsagerne til debat om samtykke i forhold til voldtægtssager. Kirstine Holst oplevede en lemfældig efterforskning af hendes sag, og hun har nu bragt en klage over det videre til den europæiske menneskerettighedsdomstol. Desuden klager hun over statens definition af voldtægt. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Både politiets efterforskning og den danske stats definition af voldtægt har fredericianske Kirstine Holst indbragt for den europæiske menneskerettighedsdomstol. Håbet er, at domstolen vil afsige en dom, der sikrer, at voldtægsofre får behandlet deres sag med større omhu, lyder det fra Kirstine Holst.

Fredericia: Kirstine Holst fra Fredericia har klaget til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over mangelfuld efterforskning af den voldtægt, hun anmeldte i 2017. Samtidig har hun indklaget den danske stat for statens definition af voldtægt i Danmark.

Kirstine Holst anmeldte i august 2017, at hun var blevet voldtaget af en mand, hun betragtede som en ven, i hans lejlighed i København. Holst tog på hospitalet og anmeldte voldtægten to dage senere til politiet. Det viste sig at blive en lang og ørkesløs kamp.

I sin argumentation skriver Kirstine Holst, at selv om hun bidrog fuldt og helt til efterforskningen, var den så mangelfuld, at den efter hendes mening udgjorde en krænkelse.

- Den var så mangelfuld, at den krænkede Kirstine Holsts ret til frihed fra tortur, skriver hun og hendes advokat i klagen til menneskerettighedsdomstolen.

Kirstine Holsts klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol omfatter desuden den juridiske definition af voldtægt i Danmark.

Holst vil anmode om en afgørelse, som slår fast, at strafferetlige standarder i Danmark, der kræver, at et voldtægtsoffer skal bevise, at der blev anvendt fysisk vold, trussel eller tvang (eller at hun/han ikke var i stand til at gøre modstand), som sådan udgør en krænkelse af hende rettigheder i henhold til artikel 3 og 8 i den europæiske konvention.

Annonce

Jeg håber, at domstolen vil rejse sagen og afsige en principiel dom, der vil bidrage til at sikre, at voldtægtsofre får deres sager behandlet med større omhu, kompetence og respekt for menneskerettighederne.

Kirstine Holst

Kæmpet mod praksis

Kirstine Holst har siden hun anmeldte voldtægten i 2017 kæmpet for mod den retspraksis, der har været gældende i voldtægtssager. Hun har deltaget i adskillige konferencer om spørgsmålet om samtykke i sager om voldtægt.

- Jeg håber, at domstolen vil rejse sagen og afsige en principiel dom, der vil bidrage til at sikre, at voldtægtsofre får deres sager behandlet med større omhu, kompetence og respekt for menneskerettighederne. Jeg håber også, at Rigsadvokaten, som har nægtet at undersøge alle de mulige beviser i min sag på trods af at kende til deres betydning for sagens opklaring, vil genoverveje genåbningen af min sag for at sikre, at denne sag og min forklaring omhyggeligt efterprøves, og at mine menneskerettigheder respekteres, skriver Kirstine Holst i en pressemeddelelse i forbindelse med klagen.

Advokater på sagen

Kirstine Holst er repræsenteret af advokaterne Kirsty Brimelow og Harriet Johnson fra Doughty Street Chambers London England og Helle Hald, advokat hos Sirius Advokater.

- Denne sag er et udtryk for den danske voldtægtslovgivnings manglende evne til at beskytte kvinder. Den behandling Kirstine Holst modtog fra det strafferetlige system var rystende fra start til slut. Anklagemyndigheden nægter fortsat at genåbne sagen og undersøge tøjet, noget som burde være standard i efterforskning. I lyset af Kirstine Holsts klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anmodes Rigsadvokaten og Statsadvokaten igen om at genoverveje deres beslutning om at afslutte denne sag, udtaler Kirsty Brimelow, og Helle Hald supplerer:

- Al erfaring viser, at den indledende efterforskning er afgørende for voldtægtssager. Manglende gennemførelse af en effektiv efterforskning på dette tidspunkt øger sandsynligheden for ikke at kunne rejse tiltale, eller at sagen ikke ender med fældende dom i retten. Denne sag er et klassisk eksempel på netop det, men den er også et eksempel på ofre, som møder et system med en uacceptabel holdning. Noget jeg som advokat desværre indimellem ser. Ofre for voldtægt skal mødes med respekt og kompetence, så de har de bedst mulige betingelser for, at deres forklaring kan prøves, og at de kan søge retfærdigheden i retssystemet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Østjylland

Lars fra Åbyhøj lod sig ikke begrænse af omgivelsernes forventninger

Annonce