Annonce
Danmark

Klima på dagsordenen: Et væld af klimatopmøder og -konferencer i kalenderen

Kina er verdens største udleder af CO2, der holder på Jordens varme og fører til global opvarmning. Derfor hviler manges øjne på Kina under klimatiomødet i New York. Arkivfoto: Greg Baker/Ritzau Scanpix

FN holder i disse dage generalforsamling, og fra i dag, 23. september, vil det store klimaindsatstopmøde i New York finde sted. Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, vil tale på mødet, hvor stats- og regeringschefer fra hele verden vil være samlet. Formålet er at fremme klimaindsatsen og fremskynde Paris-aftalens gennemførelse. Avisen Danmark giver her et overblik over, hvorfor det finder sted, hvilke hovedtemaer og målsætninger, der er på dagsordenen og hvilke andre klimakonferencer, der finder sted, inden året går på hæld og Paris-aftalen for alvor træder i kraft.

1. På COP21-topmødet i Paris i 2015 indgik verdens lande en klimaaftale, Paris-aftalen. Det blev en skelsættende aftale blandt næsten 200 lande, men USA bebudede 1. juni 2017, at landet vil trække sig fra aftalen. Den amerikanske præsident, Donald Trump, mener, at den er uretfærdig for USA og samfundsøkonomisk dyr.

2. Den ambitiøse Paris-aftale, som rummer FN’s officielle klimamål for 2030, træder for alvor i kraft i 2020 og afløser dermed Kyoto-aftalen fra 1997, som var den første bindende internationale aftale om nedbringelse af udledning af drivhusgasser. De overordnede mål i Paris-aftalen er at holde de globale temperaturstigninger under to grader celsius - og at arbejde for at bnegrænse dem til 1,5 grader - for at mindske risikoen for tørker, hedebølger, naturbrande og oversvømmelser.

3. Paris-aftalen rummer en række klimamål under aftalen om Verdensmål for Bæredygtig Udvikling. På FN’s liste finder vi under mål 13 klimaindsatsen. Det handler om at sikre landenes modstandsdygtighed og tilpasningsevne til de herskende klimaforandringer og de affødte konsekvenser, som eksempelvis naturkatastrofer og ekstremt vejr. De resterende målsætninger handler om at sikre en fortsat social og økonomisk udvikling i alle lande - også i ulandene.

4. Danmark er af FN’s generalsekretær udpeget til at påtage sig en ledende rolle forud for FN’s klimatopmøde 23. september i New York. Danmark skal fremme den globale omstilling af energisektoren, så energien bliver mere bæredygtig (også kendt som ”Energy Transition”). Flere eksperter kalder det for en ”grundlæggende accept” og et anerkendende skulderklap af Danmarks grønne indsats.

5. FN’s klimatopmøde med særligt fokus på bæredygtig udvikling og klima er en del af den 74. FN-generalforsamling, som finder sted i dagene 17.-30. september i FN’s hovedkvarter i New York.

6. Officielt er temaet for generalforsamlingen: ”en styrkelse af den multilaterale indsats for udryddelse af fattigdom, uddannelse af høj kvalitet, klimaindsats og inklusion”. Det handler dermed om at styrke sammenholdet og indsatsen fra flest mulige involverede parter ved at indgå bindende aftaler på nationalt plan.

7. Frem mod topmødet har deltagerlandene, organisationerne, virksomhederne og investorerne udviklet specifikke handlingsplaner og initiativer, som de skal fremlægge og forsøge at få landene til at implementere.

8. I forhold til selve klimatopmødet i dag, 23. september, er der fremsat ni handlingsspor, som er dedikeret til klimakrisens væsentligste aspekter: reduktion af udledninger, finansiering, global energitransition, omlægning af industri, mobilisering af unge, sociale aspekter, naturbaserede løsninger, byer og lokal handling samt modstandskraft og klimatilpasning.

9. I den kommende tid er der flere klimakonferencer på tapetet: 9.-12. oktober er der C40-klimatopmøde for borgmestre fra alverdens storbyer. København er værtsby. Til topmødet vil klimaeksperter, virksomhedsledere og borgere komme med innovative og inspirerende forslag og vidensdeling. C40-byerne opererer efter ”Deadline 2020-programmet”, som er udarbejdet i tæt forbindelse med Paris-aftalen. Den hjælper byerne med at tage vigtige skridt i klimakampen, foretage CO2-reduktioner og få dem effektueret.

10. I dagene 2.-13. december samles verdens ledere til FN’s klimatopmøde COP25 i Chile. Det er 25. udgave af FN’s klimaforsamling, deraf navnet. Her skal de globale klimamål forhandles. Oprindeligt skulle Brasilien have været vært, men den nye præsident valgte at trække sit kandidatur. Klimakonferencen er den sidste af sin slags, inden Paris-aftalen for alvor træder i kraft. Fra Danmark vil Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet være repræsenteret.

Kilder: Udenrigsministeriet, FN’s 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling, International Institute for Sustainable Development og C40 Cities Climate Leadership Group

Annonce

FN's klimatopmøde

FN's klimatopmøde begynder mandag klokken 16 dansk tid i FN-hovedkvarteret i New York, USA. Det er det første møde af sin slags, siden Paris-aftalen blev indgået. Det er generalsekretær Antonio Guterres, der har indkaldt til mødet, for at få landene til at fremlægge mere ambitiøse klimaplaner.

Næsten 120 lande har bedt om at komme på talerstolen under mødet, men kun 60 talere får efter planen ordet - deriblandt klimaaktivisten Greta Thunberg og to andre ungdomsaktivister. Også Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), skal efter planen tale på klimatopmødet ifølge Politiken.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fodbold For abonnenter

Overblik og reaktioner: Vivild og Vorup styrer mod gyserkamp i sidste spillerunde

Annonce