Annonce
Debat

Klima: Vi burde handle, men bliver paralyserede og apatiske

I løbet af sommeren har jeg læst om brande i arktiske egne og gletsjere, der smelter med lynets hast. Jeg har læst om dyr, der ikke kan finde føde og om mennesker, der mangler vand. Og jeg har hørt om klimaforskere, der frygter, at deres børns fremtid er ved at forsvinde.

Konklusionen er klar og uomtvistelig: Hvis ikke vi gør noget drastisk ved klimakrisen, sætter vi hele menneskehedens skæbne på spil. Og her taler vi ikke om en fjern fremtid. Det er os, der lever nu, der skal redde menneskenes liv på jorden.

At det forholder sig sådan, har vi vidst i årtier. Det er slet ikke nyt, og der findes dem, der næsten ikke orker at høre budskabet gentaget igen og igen.

Men alligevel gør vi stort set ingenting. Vi ved, at krisen er akut, at katastrofen nærmer sig hastigt, men de fleste lader livet gå, som det altid har gået. Som om vi ikke evner at omsætte al den viden, vi har, til handling, men blot bliver paralyserede og apatiske.

Måske er det kun naturligt, at vi ikke vil indse realiteterne. Måske har vi slet ikke de kræfter, der skal til. Men skylder vi ikke os selv og hinanden, og da især vores børn, at vi prøver alt, hvad vi kan? Jo, selvfølgelig gør vi det. For at være vidende om, at en katastrofe nærmer sig, men ikke gøre noget for at afværge den, er da det største svigt, man overhovedet kan forestille sig.

Annonce
Peter Lauritsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Smuk som et stjerneskud

Sjældent har vi set vores skønne Randers smukkere end netop nu. Mens vi nærmer os årets mørkeste dag, er der lys overalt i vores by. Lysets by skinner i vintermørket og lyser op i en måned, der ellers er mørk og våd og kold. Julebelysningen i gågaderne i vores hyggelige, historiske middelaldermidtby skaber varm stemning i Slotsgade, Torvegade, Sct. Mortens Gade, Brødregade og Houmeden. Selv på Rådhustorvet synes lyset i vinduerne i byrådssalen at være varmt. Bevæger vi os væk fra midtbygaderne, fremstår også området omkring havnen og åen som et julehyggeligt åndehul. Julebelysningen på havnekontoret og parkeringshuset stråler om kap med belysning, granguirlander og juletræer på stibroen, Randersbro og den blå bro. Sparekassen spiller smukt med på Tronholmen - i lighed med den lysende hest i Søndergade. Lidt længere mod vest lyser regnskovens kupler grangrønt i vintermørket. Smuk som et stjerneskud skinner vores by smukkere end mange andre julebyer. Den side af Randers skal vi også huske at se og huske at glæde os over og huske at dele med andre. Danmarks smukkeste juleby fortjener at få besøg fra andre byer, og derfor skal vi huske at fortælle vidt og bredt om byen, der er vores, byen, vi elsker at være en aktiv del af og leve vores gode liv i. Også selv om der er sager i vores by, der i særklasse mangler julefred. Her i mediehuset glæder vi os hver morgen over det smukke syn, der møder os, når vi møder på vores nye arbejdsplads på øverste etage af SCS-Huset på Randers Havn. Overalt i synsfeltet er broer og bygninger klædt i julehyggelig belysning, der giver os en glad begyndelse på dagen. Vores morgenoplevelse i denne decembermåned vil vi gerne dele med vores læsere, og derfor byder vi tirsdag, onsdag og torsdag 90 læsere indenfor, 30 hver morgen. Vi serverer et rundstykke, en kop kaffe og verdens smukkeste juleudsigt, og vi giver en lille julegave. Abonnenter kan gratis løse billet på Avisfordele.dk. Se det hele lidt fra oven. Og se Randers fra den smukke side.

Annonce