Annonce
Læserbrev

Klimabro-linjeføring

Læserbrev: Axel Præstmark har helt ret i sine betragtninger i søndagslederen vedrørende den – alt for langt ude i fremtiden – kommende klimabros linjeføring.

Man har jo nærmest indtryk af, at beslutningen er taget ud fra et kriterie, der hedder at genere flest mulige beboere i nogle af de dyrest beliggende boliger, både aktuelle og kommende.

Det fantastiske projekt Sporbyen har alle de basale værdier til at blive en kommende østbydel, der vil blive et fantastisk sted at færdes og bo i. Projektmagerne har de helt rigtig fremtidsvisioner - vel at mærke visioner, der nu udmøntes i spændende boliger af alle slags, kombineret med spændende forretninger, indkøb og restauranter, midt i et naturskønt - og potentielt roligt - område.

Ja – klimabroen skal laves. Men den skal da for pokker ikke skære sådan en ny bydel tværs igennem. "Støjværn" eller ikke. Tag jer dog sammen folkens.

Det er fuldt forståeligt med den usikkerhed, klimabroens (nuværende) linjeføring skaber, at salget og udlejningen af boligerne i Sporbyen går trægt.

I det hele taget savner jeg noget forståelse for markedskræfterne hos både byråd og forvaltning. Bag de fine floskler om "Byen til Vandet" og nye pengestærke borgere til byen er der meget lidt forståelse for, at disse tilflyttere også vi have boliger, der ligger attraktivt og roligt. Uden firesporet, stærkt trafikeret vej i for- eller baghaven.

Flere borgere er kommet med alternative forslag til linjeføring i forbindelse med diverse møder om "Byen til vandet"- men trods seriøse, realistiske forslag er der ingen lydhørhed at spore.

Det er fuldt forståeligt, at klimabroen/dæmningen skal have en dobbeltfunktion til opstemning af vandmængderne fra Gudenåen (som nu …) og slusefunktion til at befordre vandmængderne videre ud i fjorden.

Og da en mere østlig forbindelse vil spærre for skibstrafikken til den nye havn, synes jeg, man skal lave linjeføringen i en bue på den nordlige side af havnen, så den udmunder i Toldbodgade ud for Haveforeningen Scandia.

Skal der absolut være gennemkørsel til Udbyhøjvej, må man ekspropriere den lille haveforening.

Men i øvrigt er en fortsættelse af linjeføringen fra Toldbodgade til Udbyhøjvej unødvendigt, hvis man får den sidste stump/det nordøstlige hængsel færdiggjort. Dette nordøstlige hængsel har også den fordel, at det kan igangsættes hurtigt.

Så vil trafikken fra Dronningborg og Tjærby-området bruge den, når de skal ud af byen og tjene skattekroner hjem til kommunen.

Finansieringen af klimaforbindelsen: Her efterlyser jeg også kreative tanker og åbenhed for borgernes egne forslag hos kommunen. En minimal brugerbetaling på måske fem kroner hver vej (også på Randersbro) vil sikre, at man allerede fra vedtagelsen af licitationen kan sikre bundlinjen, så et OPP-projekt kan projekteres en hel del hurtigere end de umulige 12-15 år, der tales om.

"Mens vi venter på Godot med pengene".

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce