Annonce
Randers

Knap 120 mødte op til protestmøde: 'Vi er en stor stemme, men det nytter ikke, hvis vi ikke siger noget'

Knap 120 deltagere var mødt op på Randers Kommunes Fritidscenter til protestmødet mod besparelserne på specialskoleområdet for sammen at finde kampgejst og lægge nye planer. Foto: Annelene Petersen
Politikere har sendt en spareplan i høring, som foreslår en besparelse på 38 millioner kroner fra specialskolernes budget over de næste fire år. Specialskoleforældrene havde fået nok, og mange var mødt op for at få en kampstrategi. Men også politikere og andre interesserede bakkede op om sagen.

Randers: Der var stillet stole op til lidt mere end 80 mennesker. Men da protestmødet mod besparelser på specialskolerne skulle begynde, måtte Nete Ankerstjerne, formand for skolebestyrelsen på Firkløverskolen, i gang med at køre stole frem. Ellers havde der ikke været nok siddepladser til de op mod 120 fremmødte.

Selvom protestmødet lå midt i efterårsferien og besparelserne, som i øjeblikket er i høring, kun rammer 350 børn, var der mange, som var parate til at protestere.

- Det er fire millioner om året de næste fire år, som skal spares på to skoler, som allerede har sparet 30 millioner, forklarede Henriette Malland, som er formand for forældrebestyrelsen på Vesterbakkeskolen.

Senere på aftenen kunne Kasper Fuhr fra Velfærdslisten dog forklare forældrene, at det ikke er sådan det skal forstås. Fordi de tidligere års besparelser fastholdes i budgettet år for år, bliver den samlede besparelse på 38 millioner og ikke 16.

Henriette håbede, at protestmødet kunne råbe politikerne op, så de ikke ville lytte til embedsmændenes spareanbefalinger på området. Der var da også seks politikere, som havde meldt deres ankomst til mødet.

Annonce
Bjarne Overmark (BL) (i midten) foreslog, at forældre, hvis børn blev tvunget ud i en inklusion, som de tog skade af, sendte deres sager videre til politikere, som kunne kaste lys på dem. Foto: Annelene Petersen

En markant stemme

I lokalet, som især bar præg af voksne med børn i skolealderen, havde flere deltagere en tshirt med 10.000 stemmer på. Nete Ankerstjerne forklarede tshirt-trykket

- De henviser til landskampagnen for én million stemmer. Hvis vi kombinerer handicappede, psykisk sårbare og deres pårørerende i Randers Kommune, er vi omkring 10.000 mennesker. Hvis vi vil stå frem, er vi en markant stemme, fortalte hun.

Marianne Banner, formanden for Østjyllands Kreds i Landsforeningen For Autisme, var inviteret til protestmødet for at tale om inklusion.

- I disse år gør kommunerne alt, hvad de kan, for at afvikle specialskoler og specialklasser i inklusionens hellige navn. Men hvis det var det rigtige argument, ville man jo investere i lærernes videreuddannelse. Man lukker øjnene for at børn med specielle behov har specielle behov, sagde hun.

- Man skal gøre forskel på børn, når man inkluderer dem – one size does not fit all. Børn i de rette rammer trives, fortsatte hun.

Skrive læserbreve og personlige mails

Hun havde ét forslag til de fremmødte, og det var at skrive læserbreve og personlige mails til politikerne.

- Fortæl dem om jeres familie. Hvordan I lider. Hvordan de skader jeres børns fremtid.

- Pludselig ved de alle sammen hvordan det står til. Det må da gøre noget. Og send dem så cc til undervisningsministeren. Måske giver det hende mod til at gå op til finansministeren og bede om nogle flere penge til folkeskolen, sagde hun.

I pausen gik samtalen mellem de mange deltagere til mødet. Én af dem, der var kommet for at bakke op om sagen, var Hans Henrik Heibøll. Han er med i skolebestyrelsen i Vestervangsskolen, som sammen med lærere og skoleledelse har sendt et høringssvar, hvor de understreger deres utilfredshed med besparelsesforslaget:

- Man kan jo ikke bare lave sådan en besparelse uden en stor inklusionsinvestering, sagde han.

Nødt til at starte en bevægelse

Efter pausen var fokus på at nå igennem til politikerne og samfundet. Nete Ankerstjerne skød samtalen igang:

- Hvad kan vi gøre? Vi er en stor stemme, men det nytter ikke, hvis vi ikke siger noget.

Henriette Malland understregede, at hun kun havde 24 timer i døgnet og ikke kunne kæmpe kampen alene.

- Vi bliver nødt til at starte en bevægelse, sagde hun.

Derefter svirrede salen med forslag. Især høringssvar blev af mange set som en realistisk mulighed for indflydelse på politikernes beslutning. Til gengæld blev idéen om at lade eleverne skolestrejke hurtigt skudt ned:

- Langt de fleste er alt for sårbare, konkluderede mange af forældrene.

Nogle forældre udtrykte modløshed, men Henriette Malland mindede om alle de gange, hvor det havde nyttet at kæmpe for noget.

- Vi må ikke give op på forhånd. Det nytter at melde sig på banen, sagde hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce