Annonce
Danmark

Kofod om brexit: Vi kan ikke ånde lettet op endnu

Bliver Boris Johnsons brexit-aftale med EU godkendt, er det godt nyt for dansk erhvervsliv og dermed for Danmark, mener udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den danske udenrigsminister holder stadig vejret, fortæller han til avisen Danmark. Skal et hårdt brexit undgås, kræver det, at det britiske parlament i dag stemmer for den aftale, premierminister Boris Johnson har forhandlet hjem. Det er ikke en selvfølge, men selv hvis det sker, er der nye problemer i sigte.

Brexit: Begivenhederne er gået hurtigt i europæisk politik i den forgangne uge. Det er interviewet her et bevis på. Avisen Danmark interviewede egentlig Jeppe Kofod første gang i tirsdags. Her tydede meget på, at briterne ville forlade EU uden en aftale. Et såkaldt hårdt brexit.

Men to døgn efter, var alt vendt på en tallerken. Premierminister Boris Johnson og EU’s chefforhandler Michel Barnier overraskede og forhandlede en aftale på plads to minutter i deadline. Interviewet med udenrigsministeren måtte derfor laves om. Historien var blevet overhalet af virkeligheden.

- Vi kender det jo selv fra Danmark, når vi forhandler finanslov og så videre. Det skal ud på de yderste timer, før man lander en aftale, fortæller Jeppe Kofoed, da avisen Danmark fanger ham på telefonen til endnu et interview. Denne gang fredag formiddag.

Når Jeppe Kofod taler om de yderste timer, henviser han til den deadline, briterne selv har sat. Den dikterer, at landet skal forlade EU inden den 31. oktober i år lige meget, om der er en aftale eller ej. Altså om halvanden uge. Udenrigsministeren indrømmer, at han selv var skeptisk overfor realismen i dette.

- Kigger man bare nogle uger tilbage, så tror jeg, at mange af os var bekymrede for, om man kunne nå det.

Når det så alligevel lykkedes at lave en aftale, så handler det ifølge Jeppe Kofod lige så meget om indenrigspolitik i Storbritannien, som det handler om så meget andet.

- Begge parter har haft en klar interesse i at indgå en aftale. Også Boris Johnson. Han har lovet briterne, at Storbritannien vil forlade EU. Det ville være over hans lig, hvis det ikke skete, som han så malerisk udtrykte det. Så han har haft en kæmpe interesse i at levere, fortæller Jeppe Kofod.

Annonce
Indtil aftalen er endeligt godkendt, så tror jeg, det er klogt, at vi forbereder os på alle scenarier. Også at briterne kan risikere at ryge ud uden en aftale.

Jeppe Kofod, udenrigsminister (S)

Vi har været her før

Men selvom torsdagens aftale ifølge udenrigsministeren er en god nyhed, så er det alt for tidligt at glæde sig. Det hele kan være slået tilbage til start lørdag eftermiddag, hvor det britiske parlament skal tage stilling til, om det kan støtte den aftale, Boris Johnson har forhandlet.

- Vi skal bare lige huske på, at vi har været her før. Der har jo været aftaler før, der er blevet stemt ned af det britiske parlament. Så vi må se, om Boris Johnson evner at levere, når parlamentet skal tage stilling til planen, fortæller Jeppe Kofod og fortsætter.

- Indtil aftalen er endeligt godkendt, så tror jeg, det er klogt, at vi forbereder os på alle scenarier. Også at briterne kan risikere at ryge ud uden en aftale.

- Du har altså ikke åndet lettet op endnu?

- Nej, det har jeg ikke. Det gør jeg først, når den her aftale er ratificeret og endeligt godkendt.

Ro på den korte bane

Det hele afhænger altså lige nu af det britiske parlament. Det ser svært ud, men ikke umuligt. Bliver aftalen godkendt, er det godt nyt for dansk erhvervsliv og dermed for Danmark.

- Det rigtig gode er, at der så vil være en lang overgangsperiode, hvor Storbritannien følger de gældende regler, fortæller Jeppe Kofod.

Danske virksomheder vil altså i en periode på flere år kunne fortsætte med at eksportere til Storbritannien som hidtil.

- Overgangsperioden skal bruges på at forhandle en handelsaftale med Storbritannien, og det er klart, at den bliver afgørende for, om det i sidste ende ender med at være godt eller skidt for Danmark, fortæller Jeppe Kofod og kommer med et eksempel på en af de ting, der først vil blive forhandlet endeligt på plads i en handelsaftale.

- Får danske fiskere for eksempel lov til at fiske i britisk farvand på sigt? Det ved vi ikke, før en aftale er blevet forhandlet på plads.

Det der venter, bliver mindst lige så svært

Og gik man og troede, at de seneste tre års forhandlinger om en brexit-aftale har været besværlige, så kan det, der venter os, blive lige så bøvlet. Igen forudsat at det britiske parlament i dag godkender aftalen.

- Det har været svært nok at indgå den overordnede skilsmisseaftale, men det meget svære arbejde ligger i at få forhandlet en handelsaftale på plads, som alle parter kan se sig selv i. Det bliver en kæmpe opgave, og det kan blive mindst lige så svært som det, vi har været igennem nu, fortæller Jeppe Kofod.

- Er det ikke svært at forestille sig, at brexit ikke får negative konsekvenser for danske virksomheder?

- Vi skal være opmærksomme på, at når briterne melder sig ud af EU, så er det nok, fordi de gerne vil gå en anden vej end resten af Europa. Og det kan godt gøre det mere bureaukratisk og besværligt for danske virksomheder, svarer Jeppe Kofod og slutter.

- På den korte bane har vi tryghed for vores virksomheder, men kigger vi nogle år ud i fremtiden, så kan det sagtens blive vanskeligt for os igen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Annonce