Annonce
Debat

Kom nu ud af det glastårn!

Næ, nej, byrådsmøderne skal holdes i det gamle rådhus i Randers. Det er for bøvlet, teknisk svært og upraktisk at rykke ud af hovedbyen. Arkivfoto

Da regeringen for få uger siden offentliggjorde sin plan for ind-/udflytning af arbejdspladser, var det til begejstret jubel i rigtig mange jyske og fynske kommuner. Også i Randers Kommune, selv om vi måtte "nøjes" med de 150 skattearbejdspladser, som der tidligere var meldt ud ville blive etableret i Randers.

I Randers går vi altså ind for en decentralisering af de statslige opgaver. Vi ønsker et Danmark i balance. Vi ønsker, at alle egne af Danmark er med i udviklingen. Så meget mere uforstående er det, at det tilsyneladende skal være så himmelråbende svært at gøre det samme indenfor vores egen kommunes grænser.

Også i Randers oplever vi en centralisering af opgaver, beslutningskraft og tilflytning til Randers fra flere af vores oplandsbyer og landområder. En udvikling, som Randers Kommune ikke er ene om, men reel vilje til at ændre på udviklingen kan være svær at få øje på

Et eksempel: Lars Søgaard fra Venstre er formand for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune, og han har i sit eget udvalg netop fremsat forslag om, at Randers Byråd kommer tættere på oplandet ved at holde nogle af sine møder i oplandsbyerne. Men end ikke i Landdistriktsudvalget, der vel har til opgave at tale oplandets sag, er der gehør for værdien i det forslag. Næ, nej, byrådsmøderne skal holdes i det gamle rådhus i Randers. Det er for bøvlet, teknisk svært og upraktisk at rykke ud af hovedbyen.

Ingen har nogensinde lovet nogen, at det er let at lære at holde balancen. Det var det ikke, da vi lærte at cykle. Det er det heller ikke, når vi påtvinger statsansatte at flytte eller skifte job for at bevare et Danmark i balance. Og at sikre et Randers i balance sker heller ikke uden en aktiv vilje til at lykkes og heller ikke uden de knubs, det kan give, når man prøver noget nyt. Men viljen er der slet ikke.

Set indefra centrum er det så let at sige: "Det er billigere og lettere her." "Der er jo ikke langt fra Langå, Spentrup eller Assentoft til Randers." Men det er slet ikke det, det handler om. Det handler om at se, respektere og acceptere det opland, hvor en tredjedel af kommunens befolkning bor. At være i øjenhøjde. At være på lige fod.

I forrige valgperiode blev der holdt ét byrådsmøde i oplandet. Ét. Det var i Havndal, hvor der trods byens miniputstørrelse i forhold til Randers mødte markant flere borgere op. Alligevel valgte det forhenværende byråd med stemmer fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Konservative samt tre venstrefolk, der undlod at stemme, at forkaste et forslag om at afvikle flere byrådsmøder i oplandet.

Med nedstemningen af Lars Søgaards forslag i Landdistriktsudvalget tyder alt på, at det nye byråd ikke er mere positivt indstillet overfor at møde en tredjedel af kommunens borgere. Det er bekymrende for en kommune, der geografisk spænder så vidt og er præget af både by- og landkultur. Det er bekymrende for de mange beslutninger, der skal træffes, hvor der skal vægtes mellem land og by. Og det får de lokale politikeres argumenter om udflytning af statslige arbejdspladser til at klinge rungende hult.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Randers

Pres på testcentrene: Går efter at holde køen på maksimalt en halv time og der er flere podere på vej

Annonce