Annonce
Danmark

Kommune beder private børnepassere overstrege ord på humoristisk plakat

Jette Hasselstrøm, der har en privat pasningsordning i Vester Nebel, mener, at man i dagplejeafdelingen i Kolding Kommune går i for små sko, når man indskærper, at private børnepassere ikke må have ordet "dagplejeren" stående på denne plakat, som flere børnepassere har hængende hjemme hos sig. Privatfoto
Kolding Kommune sendte tirsdag eftermiddag en mail ud til alle private pasningsordninger i Kolding og indskærpede, at de - sådan som nogle børnepassere har - ikke må have en plakat med ordet dagplejer hængende i deres hjem.

Kolding: En humoristisk plakat om børn og med ordet "Dagplejeren" stående allerøverst på plakaten hænger i hjemmene hos flere private børnepassere i Kolding Kommune.

Men det skal være slut, mener man hos Kolding Kommune, da en lovændring fra tidligere i år betyder, at dem, der står for de private pasningsordninger for 0-3-årige, ikke længere må kalde sig dagplejere. Det skriver JyskeVestkysten.

Derfor sendte kommunens konstituerede dagplejeleder tirsdag en mail ud til samtlige private børnepassere, hvor hun fortalte, at man i kommunen er blevet gjort opmærksom på, at nogle har dagpleje-plakaten hængende i deres hjem.

Men den går ikke, skrev hun og bad børnepasserne om at ændre overskriften på plakaten, der kan købes på adskillige butikker på internettet.

- Da I ikke må benævnes som dagplejer men privat pasningsordning, skal I ændre overskriften. Fx. har I den i en ramme, kan I evt. sætte ny tekst over "dagplejeren", skriver den konstituerede dagplejechef, Lise Lotte Damgaard, til de private børnepassere, som der er lidt over 50 af i Kolding Kommune.

Annonce

Privat pasning

  • Tidligere blev de private mennesker, der passer børn, blot kaldet private dagplejere, mens de kommunalt ansatte hed kommunale dagplejere.
  • I forbindelse med en lovændring hedder de private ordninger nu private pasningsordninger.
  • Kommunen godkender og fører tilsyn med de private pasningsordninger.

Fjerner den ikke

Privat børnepasser i Vester Nebel, Jette Hasselstrøm, er en af dem, der har plakaten hængende. Hun har fået den af nogle forældre, hvis barn hun har passet, og som skulle videre i børnehave.

- Da jeg fik mailen fra kommunen, tænkte jeg, at nu stopper I. Nu går I indenfor hos os, og så er vi ikke i det offentlige rum længere. Jeg synes, man går i for små sko. Skal vi så melde ud til forældrene, at vi ikke må have den plakat, vi har fået af dem, hængende, spørger Jette Hasselstrøm, der har passet børn i privat regi i lidt over ni år.

Hun fortæller, at hun ikke har tænkt sig at overskrive ordet "dagplejeren" på den plakat, hun kalder "skidesjov".

Har spurgt i ministeriet

Børnechef i Kolding Kommune, Merete Lund Westergaard, forklarer, at kommunale dagplejekonsulenter i foråret - i forlængelse af de nye regler om privat pasning, der blev indført ved årsskiftet - blev opmærksom på, at man i nogle private pasningsordninger havde dagpleje-plakaten hængende. De ansatte var i tvivl, om børnepasserne måtte have dem oppe, og i april henvendte man sig til børne- og socialministeriet for at spørge til sagen.

Herfra var svaret, at plakaten ikke måtte hænge i de rum i private pasningsordninger, hvor der foregår pasning, oplyser børnechefen. Og derfor var det, at den konstituerede dagplejechef tirsdag i denne uge sendte en mail om plakaten til samtlige private pasningsordninger.

Formanden for børne- og uddannelsesudvalget i Kolding Kommune, Kristina Jørgensen (DF), siger, at hun finder det "tåbeligt", at kommunens medarbejdere skal bruge tid på at tjekke, om de private passere har plakater med overskriften "dagplejeren" hængende.

Derfor vil hun på det næste møde i udvalget bede om de andre udvalgsmedlemmers opbakning til, at kommunen henvender sig til ministeriet og peger på de uhensigtsmæssigheder, der er i forbindelse med reglerne for de private pasningsordninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce