Annonce
Randers

Kommunen afviser at sende flygtningebørn i privatskole

Ifølge Hans Myhrmann, Randers Realskole, er samtlige fri- og privatskoler i Randers Kommune positivt indstillet for at tage imod flygtningebørn. Arkivfoto: Annelene Petersen

Fri- og privatskolerne vil gerne skabe et samarbejde om flygtningebørnene med kommunen. Men det kan blive svært, for økonomien spiller en modstridende rolle mellem Randers Kommune og skolerne.

Regeringen opfordrede i sidste uge på det kraftigste til, at de danske fri- og privatskoler skal tage sin andel af flygtningebørnene for at løfte opgaven sammen med folkeskolerne. I Randers er skolerne klar til at tage imod flygtninge. Men det tilbud agter kommunen ikke at sige ja tak til. Det vil nemlig være skævvridende at betale for flygtningebørnenes skolegang på en privat skole, mens der er dømt egenbetaling for danske forældre.

Annonce

»Jeg har svært ved at forestille mig, at der er hjemmel til det. Hvis forældre vil have deres barn på en privat skole, skal de selv være i stand til at betale for det. Så skal vi ikke lave særtilskud til nogle af flygtningebørnene, så de kan komme på en privat skole,« siger formand for skoleudvalget, Anders Buhl-Christensen (V).

Fri- og privatskolerne må selv bestemme hvilke børn, de vil optage på skolen. De vil gerne tage imod flygtningene, som kommunerne skal betale for. Det er en regning, som vil blive større, end hvis børnene går i folkeskole som nu.

»Som kommune er det billigere at have et barn på en privat skole end i folkeskole, fordi vi kun betaler et tilskud, mens forældrene betaler resten. Men hvis vi skal betale både tilskud og forældrenes egenbetaling, bliver det dyrere. Så kan vi jo ligeså godt bruge vores egne skoler,« siger Anders Buhl-Christensen.

Han tror desuden, at det politisk vil være svært at få et sådan forslag gennemført.

På et møde i sidste uge mellem fri- og privatskolerne var der enighed om, at skolerne gerne vil være med i en dialog om, hvad der kan gøres. Skolelederen på Randers Realskole og bestyrelsesmedlem i Dansk Privatskoleforening, Hans Myhrmann, stod i spidsen for mødet.

»Vi vil gerne være med i en form for tænketank med kommunen, hvor vi sætter os ned og har en dialog om, hvad der kan gøres. Vi vil gerne være med til at udvikle ideer, der bryder med det, man plejer at gøre,« siger han.

Han har ikke et overordnet konkret bud på, hvordan samarbejdet med kommunen skal foregå, idet der stadig er elementer i regeringens aftale med kommunerne, der mangler at falde på plads.

»Men det kan for eksempel være, at hvis vi har en dygtig lærer til at håndtere flygtningebørn, kan vi stille den lærer til rådighed,« giver Hans Myhrmann som eksempel.

På den måde åbner han op for ideer til at bruge fri- og privatskolerne på andre måder, end nødvendigvis at placere hele undervisningsforløbet på skolerne.

Skolebestyreren kan sagtens følge Anders Buhl-Christensens holdning til, at det vil være billigere økonomisk at fravælge private skoler. Ligesom økonomien er afgørende for kommunen, er økonomien også afgørende for skolerne.

»Vi vil gerne hjælpe, men vi kan selvfølgelig ikke hjælpe uden betaling. Hvis tilskuddet ikke følger med, kan intet lade sig gøre. Vi er afhængige af at få betaling for ydelserne, ellers vil det være en ekstraudgift for os,« siger Hans Myhrmann.

»Jeg forestiller mig, at kommunen vil kunne komme med konkrete opgaver til os, som vi vil kunne løse. Indtil da vil vi gerne være med i idéudviklingen, så vi kan forene kræfterne i stedet for at køre det hver for sig,« tilføjer han.

Skolerne har allerede henvendt sig til kommunen med idéen om at skabe en dialog. Kommunen vil nu undersøge mulighederne for et samarbejde med skolerne, før der tages yderligere stilling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce