x
Annonce
Danmark

Kommuner får penge til flere pædagoger efter antallet af børn

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Regeringen og dens støttepartier har indgået en aftale, der skal sikre flere pædagoger i daginstitutionerne.

De første 500 millioner kroner til flere ansatte i landets daginstitutioner er snart på vej til kommunerne.

Annonce

Regeringen er sammen med De Radikale, SF og Enhedslisten blevet enige om at fordele pengene efter kommunernes børnetal.

Det betyder, at kommuner med flest børn under fem år får den største sum penge.

- Nu kommer der penge ud i alle kommuner, så man kan ansætte flere mennesker til at være der for vores børn, siger gruppeformand for SF Jacob Mark.

Han oplyser, at aftalen først skal endeligt godkendes i Finansudvalget, før pengene sendes ud til landets kommuner.

Hos Bubl, der repræsenterer pædagogerne, mener man, at de 500 millioner kroner falder på et tørt sted. Der er nemlig stor mangel på pædagoger, siger formand Elisa Rimpler.

- Alle kan se, at hverdagen for børn og pædagoger er voldsomt presset i vuggestuer og børnehaver. Det går ud over børnenes trivsel og udvikling.

- Så det haster med at få pengene brugt til ansættelse af flere pædagoger, siger hun i en skriftlig kommentar.

Pengene er blevet afsat på finansloven for 2020, og de er øremærket til pædagogisk personale. Det vil sige, at hvis de ikke bliver brugt til at ansætte flere pædagoger, skal pengene returneres.

Ifølge partierne kan der med de 500 millioner kroner ansættes mindst 1050 fuldtidsansatte pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere i daginstitutionerne.

Da der er knap 4000 daginstitutioner i Danmark, er det ikke alle, som kommer til at få del i aftalens 500 millioner kroner.

Men aftalen skal heller ikke stå alene, bemærker Jacob Mark. Det gør han med henvisning til forhandlingerne om en lov om minimumsnormeringer.

- De 500 millioner kroner kommer ikke til at løse alle problemer. Det vil de langtfra. Men de 500 millioner er første skridt.

- Nu skal vi have forhandlet loven om minimumsnormeringer, og så stiger det her beløb fra år til år, indtil man i 2025 sætter 1,6 milliarder kroner af om året. Og det er noget, der vil kunne mærkes, siger han.

Forhandlingerne om en lov om minimumsnormeringer handler om, hvordan man finder en model, der fremover sikrer en voksen til tre vuggestuebørn og en voksen til seks børnehavebørn.

Kernen i diskussionen er, om man skal tælle minimumsnormeringer på institutionsniveau, eller om det skal gælde som et gennemsnit for de enkelte kommuner.

Beløbet blev aftalt i december ved indgåelsen af finansloven for i år. Men efterfølgende har der været udbredt kritik af, at løftet om at levere minimumsnormeringer er blevet oversolgt.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har sagt, at de penge, som er sat af, rækker til en model på kommuneniveau og altså ikke institutionsniveau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce