Annonce
Randers

Konen: Mogens hader forandringer

Når det gælder hunde, er Mogens Nyholm meget konservativ. Han vil have en golden retriever - sådan er dét. Foto: Richard Sylvestersen

Portræt. Den radikale Mogens Nyholm Jensen fik en svær start på livet, og hans egen mor troede ikke, han ville klare den, så hun tog »et sidste« foto af ham, da han var et halvt år gammel.

Annonce

Når man ringer på hos Mogens Nyholm Jensen, Det Radikale Venstre, går der lige lidt tid, inden døren forsigtigt bliver åbnet.

Når det gælder hunde, er Mogens Nyholm meget konservativ. Han vil have en golden retriever - sådan er dét. Foto: Richard Sylvestersen

»Vi skal lige have styr på rovdyret,« siger han forklarende og slipper os ind til den glade men storsavlende Hørup, efter Viggo Hørup, naturligvis. En niårig velvoksen golden retriever-han, der mest lystrer kvinden i huset, Karin Jensen.

Mennesket bag

Hvilke mennesker gemmer sig bag de politikere, der i disse uger meget tydeligt træder frem i valgkampen? Og hvem er de mennesker, der i de kommende fire år kan komme til at træffe store og markante beslutninger på vegne af alle i Randers Kommune? Hvem er de mennesker, der gerne vil være borgmester?

Under valgkampen skubber vi spidskandidaternes politiske facade til side og beskriver, hvem der gemmer sig bag. Gennem en serie af portrætter bringer vi vælgerne tættere på nogle af de mest centrale personer i kommunalpolitik.

Hun er nummer et, og Mogens Nyholm er nummer to i hundens øjne, forklarer Mogens Nyholm.

»Det er også hende, der fodrer ham,« siger han med et smil.

»Behold endelig skoene på. Vi har mottoet: Hellere skidt i krogene end et rent helvede,« lyder det veloplagt fra konen i huset, der går lidt til og fra stuen, hvor der er disket op med kaffe og høje snegle og lagt an til en snak om alt andet end politik.

Mogens Nyholm har selv været i tænkeboks og har noteret tre A4-ark med emner, som ikke er kendt i den brede offentlighed.

»Selv om jeg hellere havde talt politik,« siger han.

Han lægger ud med at fortælle, at han egentlig nok slet ikke skulle have været her. Han blev født seks-syv uger for tidligt og kæmpede det første leveår med at overleve.

Hans forældre, Anna og Bent Nyholm Jensen, drev købmandsforretning i Nørager, da Anna pludselig skulle føde og blev kørt på sygehuset i Ørsted.

»Det siger lidt om tiden dengang i 1962, at min far blev hjemme og passede butikken, mens min mor blev kørt på sygehuset. Han kom så senere, da han kunne, og fik lægen i tale. Lægen sagde til ham, at min mor ville overleve, men at han ikke kunne sige det samme med sikkerhed om mig. Min søster var senere i lære som sygeplejerske på sygehuset, og hun så min mors journal, hvor der stod, at jeg var død, men genoplivet,« siger Mogens Nyholm.

Der stødte komplikationer til, og han måtte flere gange på sygehuset i det første leveår.

»Jeg har set et foto af mig, et halvt år gammel, siddende i sofaen. En meget syg, lille dreng. Og min mor har fortalt, at det var lige før ambulancen kom og hentede mig. Hun troede, at det var det sidste foto, hun skulle få af mig. Hun troede ikke, jeg ville klare den,« siger Mogens Nyholm.

I dag er den hårde start på livet ikke noget, han tænker over. Det var det heller ikke som barn.

Han klarede den og voksede op som en mønsterbryder. Var den eneste af de fire børn, der interesserede sig for politik i et hjem, hvor det nærmest var forbudt at have en holdning. Som købmand skulle man være neutral.

»Vi talte aldrig politik derhjemme. Aldrig,« siger Mogens Nyholm, der tror, men ikke ved, at hans søskende og forældre har stemt på ham til Folketingsvalg.

»Vi har aldrig talt om det,« siger han med et skuldertræk.

Han er stærkt optaget af retfærdighed. Tingene skal være i orden. En grim omgang nervebetændelse, der varede tre år, for ti år siden, hvor han nærmest ikke kunne noget selv, hvor Karin skulle tørre ham efter badet, skære hans mad ud i små bidder og hjælpe ham med alt, har gjort, at han har fået øjnene op for de, der har det svært.

»Jeg har været der. Jeg kender til smerte. Og jeg vil gerne hjælpe andre, der har det svært,« siger han.

Parret besluttede tidligt, at de ikke ville have børn. Til gengæld er der et hav af niecer og nevøer, der har deres gang i det hyggelige rødstenshus i Ålborggade i Randers.

»Og de kan ikke nøjes med én overnatning. De forlanger altid to,« siger Karin. Hun stikker lige hovedet ind et kort sekund, og da hun hører, at vi taler om, hvilken hund parret skal have næste gang, siger hun i forbifarten:

»Han vil kun have en golden retriever. Stod det til mig, kunne vi godt få en rundkørsel af en hund. Men Mogens, han hader forandringer,« siger hun med et smil og en hovedrysten.

»Det gør jeg da ikke, Karin. Kun når det gælder hunde. Jeg skal have en golden. Sådan er det. Det er min hunderace,« siger han bestemt og tilføjer:

»Og den må gerne hedde Viggo næste gang,« siger han og skæver med et smil til Karin, der kategorisk ryster på hovedet.

»Nej, ikke Viggo. Ludvig eller Louis, eller Dagmar,« siger hun og går igen ud af stuen.

To sekunder efter hun der igen:

»Eller Baltazar«.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Randers

Ridse i lakken: Michael Aastrup vil kæmpe for at genvinde vælgernes tillid efter omdiskuteret udlandsrejse

Randers FC

Vito sikrede Randers FC endnu en sejr i generalprøven

Randers FC For abonnenter

Central midtbaneduo begynder at klikke: - Det har ikke altid set skidegodt ud

Annonce