Annonce
Udland

Kongen går ind i sag om skandaleramt akademi

Sveriges kong Carl Gustaf, der her ses sammen med dronning Silvia ved Det Svenske Akademis årsmøde i december, er gået ind i sagen om mulige overgreb. Arkiv: Reuters/Tt News Agency

Sveriges konge holdt møde med Det Svenske Akademi for at løse strid om overgrebsanklaget kulturprofil.

Stockholm: En af Sveriges ældste og fineste kulturinstitutioner, Det Svenske Akademi, er ramt af en større skandale, der nu har fået den svenske konge til at gå ind i sagen.

Tre medlemmer forlod det litterære selskab inden for et par timer fredag. Det skete som følge af et møde, hvor bølgerne gik højt. Krisen i den svenske kulturinstitution, der blandt andet er kendt for sin rolle som jury for Nobelprisen i litteratur, bunder i intern strid om en mand, der er anklaget for at have begået overgreb mod 18 kvinder. Der er tale om en "kulturprofil" med tætte bånd til akademiet, skriver svenske medier. Sagen kom frem i november, da de 18 kvinder stod frem og fortalte om overgrebene. Otte af kvinderne har politianmeldt manden, som afviser at have begået nogen forbrydelser. - Det er jo en vældig, vældig, vældig vigtig institution, så jeg holder mig informeret om udviklingen, siger den svenske konge, Carl XVI Gustaf, mandag. - Det er en meget kedelig udvikling, der er opstået. Men jeg håber, at vi kan løse den på en eller anden måde, siger han. Kongen, der er protektor for den fornemme kulturinstitution, mødtes i weekenden med akademiets sekretær for at drøfte sagen, der altså har fået tre medlemmer til at træde tilbage. - De havde et informativt møde om den nuværende situation i Akademiet. De diskuterede forskellige løsninger for en positiv udvikling, skriver det svenske hof i en e-mail til nyhedsbureauet TT. Det Svenske Akademi brød med den såkaldte kulturprofil, da sagen begyndte at rulle i november. Også den økonomiske støtte til hans virksomhed er stoppet. Det Svenske Akademi blev stiftet af kong Gustav III i 1786. /ritzau/TT

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Randers FC For abonnenter

5 ting vi lærte: Randers FC kan vinde grimt, men skal stadig hæve niveauet

Annonce