Annonce
Danmark

Kræftens Bekæmpelse om regeringens ryge-udspil: For slapt med prisen

Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker, har ros til mange af regeringens initiativer, men han vil hæve prisen på cigaretter markant mere, end regeringen har tænkt sig. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er mange gode initiativer, men prisen på en pakke cigaretter skulle have være højere, siger Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Sundhed: Hos Kræftens Bekæmpelse er man både imponeret og skuffet over regeringens plan for at få stoppet rygning blandt de yngste.

- Der er en række rigtig gode initiativer, lige indtil vi kommer til prisen på en pakke cigaretter på 50 kroner over to år. Det er for slapt, for den skulle have været højere op, siger Jesper Fisker, der er direktør for Kræftens Bekæmpelse.

- Og hvorfor er det, det er så vigtigt med den pris, når regeringen nu vil gøre alt mulig andet for at hindre unge i at ryge?

- Regeringen gør det helt rigtige ved at gøre en masse forskellige ting samtidigt, for det er det, der virker. Men vi ved også, at isoleret set er prisen den vigtigste faktor. Hvis prisen også havde fået det hak opad til 60 kroner, ville de andre initiativer virke endnu bedre, siger Jesper Fisker.

- Hvis prisen lige havde fået det sidste nøk, så ville vi have en helt unik pakke, hvor man virkelig kunne tro på, at den for alvor vil nedbringe antallet af børn og unge, der ryger.

Stod det til Kræftens Bekæmpelse, skulle en pakke smøger koste 60 kroner nu, og skulle så i løbet af en kortere årrække sættes op til 90 kroner som i Norge.

- Men jeg vil nødigt sige, at det er et dårligt udspil, for det lyder, som om de ting, vi har stående på vores ønskeliste, er med. Derfor er det næsten dobbelt ærgerligt, at vi ikke lige får prisen med, så det håber jeg kommer til at ske, når de nu skal til at forhandle finanslov i Folketinget, siger Jesper Fisker.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Politiet: Flere indbrud gennem taget

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Randers For abonnenter

Randers-chauffører vil have ansvaret for dyrenes helbred tilbage til landmænd: - Vi har ikke en chance

Randers For abonnenter

Fødevarestyrelsen har siden februar haft fokus på at sanktionere chaufførerne mindre

Annonce