Annonce
Randers

Kræftforskere vil have dit blod i stedet for din afføring

En ny type blodprøve skal erstatte afføringsprøver, når det kommer til screening af tarmkræft. Men først venter 90.000 blodprøver, der skal bekræfte de resultater, forskerne hidtil har opnået. Pressefoto

30.000 borgere bliver nu bedt om at aflevere en blodprøve til et stort forskningsprojekt, som skal gøre lægerne bedre til at opdage tarmkræft i tide. Testen skal afløse den nuværende screening af afføring.

Hver 20. dansker vil statistisk set blive ramt af tarmkræft. Så der er al mulig grund til at lade sig teste.
I dag foregår det ved, at man skraber en prøve af sin egen afføring op og sender den ind til analyse.
Det tilbud har alle danskere mellem 50 og 74 år fået siden 2014, men forskere arbejder på højtryk for, at det i stedet kan ske med en blodprøve, som tilmed er bedre til at fange kræftsygdommen.
Hvis du er blandt de, der allerede har sendt en afføringsprøve ind i løbet af de sidste par år, så får du muligvis snart endnu en indkaldelse fra dit lokale hospital.
Der skal nemlig tages 30.000 blodprøver blandt de patienter, hvor afføringsprøven ikke viste tegn på kræft. Geografisk bor patienterne i området omkring Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg samt i hovedstadsområdet
Blodprøverne skal bruges i arbejdet med at udvikle den nye, forbedrede screening, og projektleder, Karen Vibeke Jakobsen, fra Hvidovre Hospital håber, at alle der får indkaldelsen, vil vælge at deltage.
»Vi vil gerne have lidt blæst om projektet, for folk skal jo komme ekstraordinært ind og få taget blodprøven. Vi vil forhåbentlig blive i stand til at opdage kræften på et tidligere tidspunkt, og dermed bliver chancen for helbredelse langt større,« forklarer hun.

Ser kræften før den er der

Der er flere fordele ved den nye testmetode.
I dag, hvor man tester afføring, bliver en kræftsygdom kun fanget i nettet, hvis den medfører blødning på det tidspunkt, hvor prøven bliver taget. Er der ingen rester af blod i afføringen, vil man blive betragtet som værende kræftfri, selv om det modsatte er tilfældet.
Derudover kan forskerne genkende såkaldte markører i blodet, som viser, at en rask person er på vej til at udvikle kræft inden for en kort årrække.
»Hvis vi kan identificere dem, der er i risikozonen, så kan vi jo kalde dem til screening langt oftere, end de ellers skulle have været. Og hvis de så udvikler kræft, så vil vi fange det på så tidligt et stadie, at vi med stor sandsynlighed kan helbrede dem,« uddyber Karen Vibeke Jakobsen.
Endelig har en blodprøve den fordel, at det er lettere at få folk til at få taget sådan en.
»Erfaringerne viser, at det kun er to ud af tre, som får sendt en afføringsprøve ind. Folk har lettere ved at forholde sig til en blodprøve, så vi forventer også, at flere vil gøre brug af den nye screening. Det vil også medvirke til en øget overlevelse,« siger Karen Vibeke Jakobsen.

Tjek e-boksen

Der skal indsamles blodprøver af tre omgange de næste fire år. 90.000 prøver i alt. De skal bekræfte de resultater, som forskningsgruppen bag allerede har opnået.
Når metoden forhåbentlig er blevet blåstemplet i stor skala om fire år, så forventer Karen Vibeke Jakobsen, at det vil »gå meget hurtigt« med at lade blodprøver afløse afføringsprøver.
I mellemtiden er der nu 30.000 indkaldelser på vej til udvalgte borgerne. Og det er vel at mærke i e-boksen, man skal kigge.
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Annonce