Annonce
Danmark

Krags valgkreds får den største del af ny udligningspulje

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Køge er topscorer blandt ni "udsatte" kommuner, der i regeringens udligningsudspil står til at få del i pulje.

For at kommuner kan få adgang til den nye hovedstadspulje på 400 millioner kroner, har regeringen sat en grænse for at være inde eller ude.

Annonce

Grænsen udelukker akkurat København, men lukker lige nøjagtig Køge ind.

Det skriver Berlingske.

Køge står til at modtage 71,8 millioner kroner, og det gør kommunen til den absolutte topscorer blandt de ni "udsatte" kommuner, der står til at få del i puljen.

Udmøntningen af særordningen for hovedstadsområdet får andre hovedstadsborgmestre og en professor til at undre sig.

Professor i offentlig økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh siger til Berlingske:

- Det er ikke en rimelig måde at gøre det på over for kommunerne.

Socialdemokratiets overborgmester i København, Frank Jensen, er også forundret.

- Christiansborg må stoppe med at finde alle mulige måder at straffe København økonomisk, siger han til avisen.

Regeringen har fået hård kritik for sit udspil til en udligningsreform. Kritikken går blandt andet på, at regeringen har tilbageholdt beregninger og oplysninger.

Senest måtte statsminister Mette Frederiksen (S) beklage, at Socialdemokratiet i en mail har planlagt "angreb på Venstre" samtidig med forhandlingerne om udligning.

For at kommunerne kan få adgang til den nye hovedstadspulje, har regeringen sat en grænse for kommunernes beskatningsgrundlag på under 199.800 kroner per indbygger.

Hvis en kommune bare ligger ganske lidt over grænsen, kan den ikke få del i puljen.

Det gør eksempelvis København, som har et beskatningsgrundlag på 200.029 kroner. Køge derimod er heldig at komme under grænsen med et beskatningsgrundlag på 198.578 kroner.

Derudover skal kommunen opfylde minimum et af fire kriterier, som blandt andet handler om andel af udlændinge og almene boliger.

Det er ikke lykkedes Berlingske at få svar på, hvorfor regeringen har sat grænsen netop der. Det har heller ikke været muligt at finde få svar på, hvorfor pengene fra puljen er fordelt, som de er.

Men Per Nikolaj Bukh mener ikke, at grænsen kan være fagligt funderet.

- Jeg nægter at tro, at man har nogen som helst faglig baggrund for at sætte de her grænser. Det er simpelthen utænkeligt. Man kan få den tanke, at det har været en kunst at holde København ude, for den ville jo støvsuge puljen med alle sine indbyggere, siger han.

Den ansvarlige minister, Astrid Krag, har en stærk tilknytning til Køge, hvor hun er blevet valgt til folketingskandidat som afløser for Henrik Sass Larsen.

Hun afviser overfor Berlingske, at regeringen har forsøgt at holde København ude af puljen, og at man altid kan "diskutere grænserne".

Hun afviser også, at det har haft nogen betydning, at hun selv er folketingskandidat i Køge-kredsen.

- Den spekulation kan jeg klart afvise. Jeg er også opstillet i Lejre, der skal bidrage mere til udligningen med vores udspil. Køge får tilskuddet, fordi kommunen lever op til kriterierne for udsatte hovedstadskommuner, skriver Astrid Krag i et svar til avisen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Danmark

Live: Myndighederne udsender første tal for raskmeldte i Danmark

Annonce