Annonce
Udland

Krigsskib fra USA trodser Kina og sejler gennem Taiwanstrædet

Woody Paschall/Ritzau Scanpix
To skibe fra den amerikanske flåde ventes at skabe øgede spændinger i forholdet mellem USA og Kina.

En destroyer og en olietanker fra den amerikanske flåde har trodset Kina ved at sejle gennem det strategisk vigtige Taiwanstræde.

Det oplyser en talsmand for det amerikanske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters natten til torsdag dansk tid.

Sejladsen ventes at skabe øgede spændinger i forholdet mellem USA og Kina. Kina siger, at det er ulovligt for andre nationer at sejle i strædet, mens USA insisterer på, at det er et internationalt farvand.

- Skibenes transit gennem Taiwanstrædet understreger USA's indsats for at sikre et frit og åbent farvand, udtaler den militære talsmand, Clay Doss.

Han tilføjer, at det skete sikkert og professionelt.

Kina har endnu ikke reageret på gennemsejlingen.

Taiwanstrædet er et farvand mellem Kina og Taiwan. Det er 180 kilometer langt, og på sit smalleste punkt er det 130 kilometer bredt.

Der bor omkring 23 millioner mennesker i Taiwan. I Kina er det opfattelsen, at Taiwan er kinesisk territorium, der før eller siden skal genforenes med resten af landet.

Regeringen i Beijing har truet med at invadere Taiwan, hvis øen skulle erklære sig selvstændig.

Kina har gentagne gange sendt militære fly og skibe ind på Taiwans territorium i de seneste år og arbejdet på at isolere landet internationalt, så det i dag kun har få diplomatiske allierede.

USA regner sig som allieret med Taiwan, men har ikke formelt diplomatiske forbindelser til landet. Kun 21 lande anerkender Taiwan som selvstændigt.

Det er ikke første gang, at et vestligt krigsskib sejler gennem Taiwanstrædet. I april gjorde et fransk krigsskib det samme.

Det skete for at markere støtte til USA, forklarede franske embedsmænd efterfølgende til nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce