Annonce
Læserbrev

Kristendomskundskab/religion

Læserbrev: Jeg kan forstå, at det er faldet nogen for brystet, at de på Nørrevangsskolen har en elev, der har holdt et oplæg om sin religion og vist sin bededragt frem.

På Undervisningsministeriets hjemmeside står der om kristendomskundskab/religion, at "Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre." Og "Forældre, for hvem barnets deltagelse i kristendomsundervisning vil medføre en samvittighedskonflikt, kan anmode om, at barnet fritages for faget. Faget kristendomskundskab er kundskabsmeddelende og ikke forkyndende, og mange tosprogede elever deltager derfor i undervisningen i kristendomskundskab, som tillige omfatter fremmede religioner og andre livsanskuelser."

Med udgangspunkt i ovenstående citater tillader jeg mig at stille mig undrende over for blandt andet Nick Zimmerman og Frank Nørgaards ytringer i forbindelse med nævnte sag. Pågældende dreng fortæller om en kultur, som han er opvokset med og er en del af det, som Undervisningsministeriet kalder for "fremmede religioner og andre livsanskuelser." Altså temaer med relevans for undervisningen. Samtidig kan man i ministeriets formulering læse, at det er muligt at blive fritaget for undervisningen, hvis der opstår en samvittighedskonflikt. Det er ikke sket, hvilket altså givetvis må betyde, at drengen i sagen og vedkommendes forældre ikke er helt afvisende overfor integration i det samfund, I med næb, kløer og smålighed forsøger at definere.

Min første pointe er derfor, at I som byrådsmedlemmer skal holde jer langt væk fra at udtale jer om ting, der på ingen andre måder end at lefle for jeres vælgere vedkommer jer.

Min anden pointe er, at jeg som uddannet pædagog med arbejde i kommunen har en grundlæggende ekstensiv viden om, hvad identitetsdannelse og dannelse i al almindelighed vil sige. Så når I går ind og forsøger at definere et valg, taget af et fjerdeklassesbarn som værende ikke bare forkert men underminerende for hans danske kammerater, så ikke alene fornærmer I lærernes faglighed, I ekskluderer et barn og en befolkningsgruppe, som også tæller børn, vi som lærere og pædagoger hver dag forsøger at fortælle er ligestillede med alle andre i fællesskabet. Det at dannes vil sige, at man lærer af andre og finder ud af, at verdens forskellighed ikke er en dårlig ting, at selv om andre ikke er som dig, betyder det ikke, at de er forkerte.

Set i det lys giver det selvfølgelig mening, at I ikke ønsker, at de danske elever i klassen skal høre om det, der er en del af drengens identitet, og som ikke ligner frikadeller, konfirmation og røde pølser. De er trods alt mulige fremtidige vælgere. I, som slår jer op på at være ytringsfrihedens vogtere, burde vide bedre end at angribe et barn for at fortælle om noget, der er en del af ham.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Muusmann-notat: Et beskæmmende billede af vores byråd og os selv

Helt som forventet er det langt fra noget smukt billede, administrerende direktør og partner Lars Muusmann fra konsulentfirmaet af cirka samme navn har kunnet male af Randers Byråd i det 18 sider lange notat, der er resultatet af de samtaler, Lars Muusmann siden nytår har haft med samtlige byrådets 31 medlemmer. Det er beskæmmende for vores lokalsamfund og for os som vælgere, at vi har valgt et byråd, hvor personlige angreb ifølge Lars Muusmann ødelægger møderne, hvor medlemmerne stemmer imod hinandens forslag, fordi de ikke kan lide hinanden, hvor forholdet mellem medlemmerne forringer samarbejdet mellem partier og lister såvel som samarbejdet internt i nogle partier, og hvor flere af medlemmerne mangler indsigt i, hvilke opgaver og roller byråd, borgmester og kommunaldirektør skal varetage. Det pynter ikke på det samlede billede af et lokalsamfund, der ellers glimrer med forbilledligt samarbejde på adskillige andre områder - idrættens eliteoverbygninger, arbejdsmarkedet, kulturen, ungdoms- og videregående uddannelser eksempelvis. Det vil klæde Randers Byråd at lade Muusmann-notatet være omdrejningspunktet for et endegyldigt opgør med årtiers konfliktkultur, hvor fnidder og fnadder sandsynligvis har stået i vejen for megen god videreudvikling af vores kommune. Nu skal byrådet på skolebænken, og borgmesteren og kommunaldirektøren skal lede byrådsmedlemmer og kommune meget mere markant end hidtil, anbefaler Lars Muusmann. Byrådsmedlemmerne skal holde taletiden, holde sig til emnet og holde en respektuld tone, anbefaler Muusmann. De skal kort sagt opføre sig ordentligt. Det lyder fornuftigt, og vi forventer, at byrådets medlemmer beslutter at følge de anbefalinger, som Muusmann er kommet med, og som vi andre har betalt for, 210.000 kroner. Vi forventer, at vores byråd vil lægge intern bøvl og ballade bag sig og fremadrettet koncentrere sig om at friste nye skatteborgere og arbejdspladser indenfor i vores kronjyske fællesskab, arbejde for et ekstra spor på vores motorvej og en ekstra bro over vores fjord. Vi savner fokus på vækst og væsentlighed.

Randers For abonnenter

Rapport beskriver betændt klima i byrådet: Afslører ødelæggende tillidskrise

Annonce