Annonce
Danmark

Kronik: Hvad får vi ud af støtten til landbruget?

Jens Frydendal.

Hver dansker betaler årligt 1.700 kr. i støtte til dansk landbrug. For en husholdning med fire familiemedlemmer bliver det til 6.800 kr. om året, hvilket dog er en slags penge. I gennemsnit bliver det til godt 250.000 kr. pr. landbrugsejendom eller 3.923 kr. pr. ha dyrket mark. Skulle vi give tilsvarende støtte til alle andre erhverv, ville det blive en meget dyr affære.

Hvad er det så lige, vi får for pengene?

For det første holder vi liv i et erhverv med omkring 75.000 beskæftigede. Her er tale om både ejere og ansatte. 40 pct. af de ansatte kommer fra udlandet - flest fra Østeuropa. Andelen af udenlandsk arbejdskraft er stigende, fordi det er vanskeligt at få danskere til at arbejde i staldene. Til hver af de 75.000 beskæftigede betaler vi skatteydere 136.000 kr. af årslønnen. Udover de danske og udenlandske beskæftigede her i landet holder vi ganske mange beskæftigede i udlandet, idet en tredjedel af de danske svin køres sydpå til opfedning. Hertil kommer en del, der køres til slagtning i Tyskland. Endvidere importerer vi en del foder fra bl.a. Sydamerika, hvor vi altså er med til at finansiere landbrug og rydning af urskov.

Landbrugsstøtten går også til at friholde 62 pct. af Danmarks areal for naturlig flora og fauna. Intet andet land i verden har opdyrket så stor en procentdel af arealet. Det intensive danske landbrug forringer levevilkårene for flora og fauna, ligesom vandmiljøet påvirkes - både grundvand og overfladevand. Der skal i de kommende år gøres en kraftig indsats for at forbedre vandmiljøet, hvis vi skal leve op til vores internationale forpligtigelser på dette område. Kun en beskeden del af vores massive tilskud til landbruget går til den slags forbedringer. Langt hovedparten går i den modsatte retning, og skal man som landmand f.eks. undlade at bruge sprøjtegifte af hensyn til drikkevandsboringer, kræver man ekstra erstatning. I andre erhverv er det forurenerne, der skal betale, hvis man ødelægger noget.

De opdyrkede 62 pct. af landet er ejet af omkring 40.000 mennesker altså ca. 0,7 pct. af befolkningen.

Nå, ja, kan man sige, betyder det nu så meget, hvem der ejer jorden? Vi kan vel nyde synet af de bølgende kornmarker, vi er med til at finansiere, selvom andre ejer dem? Ja, synet kan man nyde, men adgangen til at færdes i de dyrkede områder af landet er meget begrænsede. Ganske vist giver naturbeskyttelsesloven os mulighed for, at færdes på markveje fra klokken seks morgen til solnedgang, men udviklingen går mod stadig større marker uden behov for markveje. Med færre markveje svinder vores mulighed for at gå væk fra asfalten og nyde de marker, hvis dyrkning vi støtter så massivt.

Støtten på gennemsnitligt 250.000 kr. pr. bedrift dækker over store udsving, eftersom bedrifterne er af meget varierende størrelser. Der er små hobbybrug, som får ganske få tusind kr. og meget store brug, som indkasserer anseelige millionbeløb.

Nå, ja men pengene går vel alt i alt til danske landmænd, som er med til at holde liv på landet? Sådan var det, indtil skiftende regeringer de seneste år afskaffede bopælspligten, så det i dag er muligt for alle og enhver at købe og drive landbrug. Vores nye nabo her uden for Viborg er f.eks. "en sjællandsk kapitalfond", har jeg fået oplyst. Hvordan bærer man sig ad med at invitere sådan én til naboformiddagskaffe, og kan man forvente, at den vil deltage i den lokale høstfest? Nu er vi oven i købet heldige, at der er tale om en sjællandsk kapitalfond. Sådan én må jo formodes at have til huse et sted i kongeriget. Vi kunne ligeså godt have fået en nabo med hovedsæde i Kina eller på Cayman Islands. Der er en stadig stigende udenlandsk interesse for at opkøbe danske landbrug. Dels er priserne rimelige, dels er vi jo mange, der via skatten betaler gode tilskud til erhvervet. Landbrugsministeren har afvist at skabe et overblik over omfanget af de udenlandske opkøb.

93 pct. af landbrugsstøtten gives som direkte arealtilskud til den enkelte ejer, mens syv pct. er afsat til bl.a. forskning og andre udviklingsprojekter i landdistrikterne - grøn omstilling f.eks.

Lige i disse dage kører især foreningen med det misvisende navn Bæredygtigt Landbrug en læserbrevskampagne mod økologisk landbrug, som de mener, får for stor en del af de mange landbrugsstøttekroner. Misundelse er altid en grim ting at lægge ører til, men tilsyneladende virker kampagnen. EU har åbnet muligheden for inden 1. august at øge andelen af penge til landdistriktsudvikling fra de nuværende syv pct. til hele 15 pct. Landbrugsministeren har valgt at lytte til de såkaldt bæredygtige (som altså ikke er det) og undlader at flytte penge fra arealtilskud til landdistriktsudvikling.

Set i lyset af de udenlandske opkøb kunne det ellers være fornuftigt nok at flytte så mange penge som muligt væk fra arealtilskud og over på landdistriktsudvikling. I takt med at udlændinge overtager både ejerskabet og jobbene, kunne vi, der finansierer cirkusset, vel med rimelighed ønske at pengene gik til udvikling af bæredygtighed og dansk islæt i landbrugslandet frem for bare at blive sendt til diverse kapitalfonde - danske eller udenlandske.

Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce