Annonce
Debat

Kronik: Racismeparagraffen - Ekkoet fra 1939

Illustration: Gert Ejton

Racismeparagraffen er en af de mest kontroversielle paragraffer i den danske straffelov. Nutidens følelsesladede debatter er et ekko af de diskussioner og kampe, der udspillede sig i tiden omkring paragraffens indførelse – og dens historie er derfor en påmindelse om, hvad der dengang og stadig er på spil.

Januar 1939. Justitsministeren, socialdemokraten K.K. Steincke, var irritabel. Han havde stillet lovforslag om ændringer og tilføjelser til straffeloven, der skulle øge demokratiets slagkraft over for de tiltagende aggressive politiske kampformer, der prægede de urolige 1930’erne. Men debatten trak ud.

Oppositionen havde betænkeligheder over for lovforslagets indskrænkning af presse- og ytringsfriheden og kredsede om det afgørende spørgsmål: Hvor meget kan man begrænse demokratiet i sin iver for at beskytte det? Venstres ordfører Svenning Rytter udtrykte sig næsten poetisk: ”Jeg ved godt […] at ministeren decideret og absolut ikke er nazist, men jeg ville ønske, at han var så lidt nazist, at han ikke ville gennemføre nazistiske regler”. Han betvivlede desuden, at forholdene i Danmark var så forværrede, at der var behov for drastiske skærpelser af straffeloven.

Annonce

Bemærkningen fik justitsministeren til at miste tålmodigheden: ”Man kan jo ikke sige, at man ikke er advaret, eller at man ikke ved, hvad det drejer sig om”, sagde Steincke, hvorefter han fra Landstingets talerstol citerede fra Hitlers Mein Kampf og taler af Joseph Goebbels, propagandaminister i Det Tredje Rige.

Det var ikke hverdagskost, at en justitsminister tillagde et nabolands leder antidemokratiske hensigter. Og da slet ikke i et neutralt land, der på enhver måde søgte at undgå at provokere Tyskland, der under det nazistiske diktatur igen truede med krig og grænserevisioner.

Den mest bemærkelsesværdige tilføjelse i loven fik imidlertid ingen opmærksomhed i sin samtid. Nemlig straffelovens § 266 b: ”Den, der ved udspredelse af falske rygter eller beskyldninger forfølger eller ophidser til had mod en gruppe af den danske befolkning på grund af dens tro, afstamning eller statsborgerforhold, straffes med hæfte eller under formildende omstændigheder med bøde”.

Kun én eneste gang under de lange politiske debatter om straffeloven fremgik det direkte, hvad paragraffen drejede sig om, da et af Rigsdagens medlemmer gjorde et par bemærkninger om ”den såkaldte jødeparagraf”. Ordet ’jøde’ eller ’race’ optrådte ellers ikke i lovforslaget.

I sidste ende blev Steinckes lovforslag vedtaget alene med regeringens stemmer, men oppositionens indvendinger gik udtrykkeligt ikke på tilføjelserne til § 266. Paragraffen, der i dag lyder tilnavnet ´racismeparagraffen´, var en realitet.

Dermed fik retssystemet et værktøj til at bekæmpe den nazistiske antisemitisme, der ramte alle personer af jødisk baggrund uanset religiøst sindelag. Mens blasfemiparagraffen – der i moderne form blev indskrevet i dansk ret i 1866 (og afskaffet i 2017) – beskyttede jøders tro mod forhånelse, var den nye paragraf et værn mod racismen, der definerede racer som homogene grupper med nedarvede evner.

For Steincke og hans samtidige var selve demokratiet på spil. De var bekymrede for racismens og nazismens fremmarch, og frygtede, at sådanne holdninger ville undergrave demokratiet og retsstaten.

For Steincke og hans samtidige var selve demokratiet på spil. De var bekymrede for racismens og nazismens fremmarch, og frygtede, at sådanne holdninger ville undergrave demokratiet og retsstaten.

Den nye straffelov trådte i kraft 1. juli 1939, to måneder før Anden Verdenskrigs begyndelse. Der skulle gå fem år, før paragraffen for første gang kom i brug, da den blev anvendt i retsopgøret med de såkaldte ’landsforrædere’. Da var det nemlig en skærpende omstændighed, at antisemitisme og racisme var strafbar efter gældende borgerlig straffelov.

Racismeparagraffen blev indført i 1939, fordi den udfyldte et vigtigt hul i dansk strafferet. Den skulle beskytte mennesker, som bliver udsat for forfølgelse og forhånelse - ikke for noget de har gjort, men for noget de er. De krænkes ikke som enkeltpersoner, men fordi de tilhører – eller påstås at tilhøre – en gruppe af mennesker, hvis træk relaterer sig enten til deres etnicitet, nationalitet, religiøse overbevisning, race eller hudfarve (og ved en senere tilføjelse også seksuel orientering). De kan vanskeligt forsvare sig imod disse angreb, fordi de anklages for handlinger eller holdninger, der tillægges dem som en del af en gruppe.

Justitsministerens formaning fra 1939 har derfor heller ikke mistet sin vægt: ”Man kan jo ikke sige, at man ikke er advaret”.

Kronikken er et uddrag af bogen ”Racismeparagraffen – 1939”, der er en del af serien ”100 danmarkshistorier”. Bogen er udkommet 9. september på Aarhus Universitetsforlag.

Historieprojektet er baseret på 100 bøger a 100 sider, skrevet af Danmarks 100 bedste historikere. Se mere på 100danmarkshistorier.dk

Som abonnent på en af Jysk Fynske Mediers aviser kan man tegne billigt abonnement her: https://jfm.bestilavis.dk/100/

Annonce
Randers FC For abonnenter

Odey gjorde sig til darling i Randers FC-triumf: Reaktioner fra den nigerianske målmager og cheftræneren, der lod ham starte på banen for første gang

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Randers For abonnenter

Lise holdt sin mand og søn i hænderne, da de døde efter en trafikulykke - og oplevede den største lykke midt i sorgen over at kunne beholde sin anden søn

Randers For abonnenter

Naboer til byggeri fik et chok: Et brev i e-boksen kastede Karin og Maryann ud i mere end to års pinefuld uvished

Randers

Jeanette er madnørd og elsker at være kreativ i køkkenet: - Man bliver glad, når gæsterne er tilfredse

Randers FC For abonnenter

Karakterer fra vendepunktet i Superligaen: Glæd jer til mere fra ham, Kronjylland!

Randers

Ubudne gæster i lokal delikatesseforretning: Ejer efterlyser gerningsmænd på Facebook

Randers For abonnenter

Investoren er væk og ejendommen skal sælges - men nu er lokalplanen for Niels Brocks Gade 1 klar

Kultur For abonnenter

Tvivlen meldte sig, da kulturredaktøren så tv-dokumentar: Bør man filme sit dødssyge, grædende barn?

Randers

Nu kommer der flere busser mellem Randers og Aarhus: Midttrafik indrømmer urealistiske 118-køreplaner

Sport

Mindeord: Chris Anker Sørensen glemte aldrig sine rødder, og var ganske enkelt bare et ordentligt menneske

Danmark

Løvkvist til DF-årsmøde: Den weekend, Pia Kjærsgaard mistede sit parti

Randers For abonnenter

Tomt Kongens Ege udsættes for hærværk: Nu griber bygherre ind med modforanstaltninger

Randers FC

Genlæs livebloggen, se målene og hør videoanalysen: Angriberne førte an i tiltrængt Randers FC-triumf

Annonce