Annonce
Debat

Kronikken: Jeg holder af hverdagen

Arkivfoto: Lars Rasborg

Livet består af endeløse rækker af dage: feriedage, festdage, fødselsdage, andre mærkedage og helligdage, og indimellem er der så hverdagene. Og mens de andre dage i vores bevidsthed tildeles et væld af farver, har vi forsynet hverdagen med gråhedens triste kulør. Så måske er jeg bare kedelig, når jeg alligevel må indrømme, at af alle de utallige ”dage ud og dage ind”, der udgør mit liv, holder jeg allermest af hverdagene. Og de er jo for resten slet ikke grå.

Og det er ikke for at plagiere Dan Turell, der har skrevet et berømt digt med titlen: ”Jeg holder af hverdagen.” Slet ikke. Jeg har i anledning af mit gråtonede emnevalg netop genlæst hans digt, og jeg er ret sikker på, at han slet ikke holder det allermindste af hverdagen, men kun lige akkurat holder den ud.

Jeg citerer i flæng fra hans digt: ”alle dens irritationer”… ”bussen, der skramler” … ”ungen, der skal hentes” … ”den konstante indkøbsliste” … ”sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks” … ”den lille hurtige på den lokale” … ”sved på panderne” … ”breve, der skal skrives” … ”huslejeopkrævning” … ”opvasken” … ”at være udgået for bleer” … ”psykiske tømmermænd” … ”jeg holder stinkende meget af hverdagen.”

Annonce

Emnet ”hverdagen” randt mig i hu ved et tilfælde: Jeg havde forleden besøg af et barnebarn, og selv om julen endnu er på betryggende afstand, så bragte det lille barn den en smule nærmere, og vi vandrede hånd i hånd ud i skoven for at finde fine ting til adventskrans og juledekorationer.

Og jeg kom til at tænke på juledagene og spurgte den lille, om hun glædede sig til jul. Hun skottede forbavset op til mig og svarede, at det gjorde hun da. Hvor dumt kan man spørge? Det var, som om jeg havde spurgt hende, om hun brød sig om slik. Og ja, tænkte jeg, sådan følte jeg vel også, da jeg var ni år. Men nu er glæden blandet med mange modsatte følelser. Og skal jeg være helt ærlig, så må jeg tilstå, at jeg plejer at ånde lettet op, når det sidste julelys er slukket.

Det er jo ikke, fordi jeg ikke holder af at være sammen med mine børn og børnebørn. Det gør jeg bestemt, jeg elsker dem, og netop i juletumlen er de SÅ meget til stede. Og for dem er julen endnu ikke en tid med alt for meget af alt muligt unødvendigt bras og alt for lidt af det, der er noget værd. For dem er juleglæden ikke til diskussion. Og hurra for det. Og som julebarnet Jesus siger, da han bliver voksen, om adgangen til Paradiset: ”bliver I ikke som disse mine små, så kommer i slet ikke ind i det.”

Nej vi kommer ikke så let ind i det. Grundtvig slutter julesalmen ”Velkommen igen Guds engle små” med ordene ”lad julesorgen slukkes.” Da jeg var barn, forstod jeg ikke de ord. Og dem skal børn heller ikke forstå. Nu forstår jeg dem. Julen er nok fejringen af, at lyset kommer ind i en mørk verden med det lille barns fødsel. Men det er også bevidstheden om, hvor skrøbeligt livet er. At lyset vil blive slukket en dag, og at vi ikke kan slippe for mørket, lige meget hvor mange levende eller kunstige lys vi tænder. Der er et Betlehem, og der er et Golgata.

Julen er ikke til at komme udenom. Det er de andre mærkedage heller ikke. Og så er der feriedagene. Jamen, hallo! Det er jo de dage, hvor alt det, der ikke blev realiseret i hverdagen, skal folde sig ud og blive til virkelighed. Feriedagene må alle da holde af.

Måske har jeg glemt, hvordan det var at have ”rigtig” ferie og ovenikøbet få løn for det, for siden jeg for mere end 25 år siden tog min afsked fra gymnasieskolen og blev fuldtidsforfatter, har jeg ikke delt min tid op i arbejde og ferie.

Jeg husker nu alligevel ungdommens ferier som stressende. Der var disse afmålte dage, hvor alle drømmene skulle realiseres. De mange rejser. De ophedede ture på overfyldte motorveje. De trætte børn. De trætte forældre. De mange ting, man skulle nå at se og opleve, inden det hele var slut. Men jeg husker da også lange fine ferier i det lille sommerhus ved Skagen, hvor vi som regel var et utal af børn og voksne, og hvor alt forvandledes til en blanding af kaos og lykkelig leg.

Men jeg holder mest af hverdagen. Som den var dengang med børnene, der fyldte huset med herlig uro og utrolig musik og alle stilene, der skulle rettes, og eleverne i klasseværelset, der fyldte en med viden om en verden, man ellers ikke fik indblik i. For man lærte jo lige så meget af dem, som de lærte af en. Det var gode hverdage i hjem og skole.

Og nu. Ja, nu holder jeg endnu mere af hverdagen. De daglige rutiner er blevet en glæde, begyndende med morgenkaffen, der strækker sig over lang tid, for der er tre aviser, og de skal læses grundigt. Og det er et af dagens højdepunkter at se, hvad dygtige journalister har til os.

Og så er der de huslige gøremål, som kan ordnes, mens Brinkmanns Briks eller Skønlitteratur på P1 summer i øret. Senere bliver der tid til den daglige cykeltur ud over engene, ind i skovene og på landevejene omkring Ålum. Alle steder og på alle årstider møder blikket en skønhed, som man ikke kan fæstne fotografisk, for den skal opleves i widescreen. Og mens man cykler, kan man lytte til fuglene og til vinden i træerne, eller man kan, hvis det småregner, og fuglekvidderet bliver for meget, trykke på en knap i jakkelommen og lytte til lige den roman eller de digte, man har mest lyst til at høre. Indimellem møder man måske et menneske og står af cyklen og falder i snak. Det er lykkelige timer.

Jeg holder af hverdagen, for den byder på så meget hver eneste dag. Man behøver for eksempel ikke være en mesterkok for at arrangere en lækker frokost, og middagen kan man også sagtens gøre festlig med farver fra havens urter, der selv her i november byder på lidt af hvert.

Og indimellem skal der arbejdes. Jeg har skufferne fulde af digte, og måske springer de en dag ud af skuffen. Måske. Det kan man arbejde på.

Og hverdagen er ikke grå. Ligesom naturen skifter den hele tiden, men ofte stråler den i alle regnbuens farver.

Mens de andre dage i vores bevidsthed tildeles et væld af farver, har vi forsynet hverdagen med gråhedens triste kulør. Men hverdagen er ikke grå. Ligesom naturen skifter den hele tiden, men ofte stråler den i alle regnbuens farver.

Annonce
Randers For abonnenter

Premiere på Kina-kopi af Randers-rådhus udskudt igen-igen: - Vi nærmer os et tidspunkt, hvor vi godt snart vil se noget

Danmark

Onsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Randers

Kommunaldirektør glæder sig til en restriktionsfri fremtid, men: -  Lige nu er vi pressede alle steder

Østjylland For abonnenter

Fantastisk udsigt: Gammel campingplads bliver til eksklusive sommerhusgrunde helt nede ved stranden

Sport

KB-træner ville være pædagog, men har pudset vinduer i 16 år: Timerne på stigen skaber friheden til fodbolden

Randers

Coronapas og mundbind forsvinder, men bekymringen varer ved: Selvom folk egentlig bare burde fyre den max af, så er det ikke det, der sker, siger restauratør

Mette kæmper for retten til at dø: Regeringen vil give ældre ret til at fravælge genoplivning

Randers

Publikum har ventet i fire år: Nu kan de langt om længe få lov til at opleve Ørkenens Sønner i Randers

Randers For abonnenter

Åh nej - pengekassen er tom: Årtiers laksesucces i de danske vandløb er truet

Thomas kørte i sin fars hjulspor: Boede i lastbil i to og et halvt år

Randers

Farvel til restriktioner får gourmetkro til at genoverveje nedlukning: - Det er næsten ikke til at tro

Dansk atomaffald skal begraves: Sådan finder vi ud af hvor

Sport For abonnenter

Randers HK-træner glæder sig over tilgang af playmaker og storroser fremadstormende skytte: - Hun udvikler sig til et fyrtårn

Sport For abonnenter

Se videoanalysen: Unge Randers HK-løvinder er på klar fremmarch trods smalt nederlag i hovedstaden

Randers

Slut med restriktioner: - Det bliver SÅ dejligt!

Annonce