Annonce
Debat

Kronikken: Kontant betaling før og nu

Kronik. Kronikskribent Jan Guldmann 3F. Foto: Annelene Petersen

Det kan være en oplevelse at sammenligne ens egen barndom med nutiden. Tænke tilbage på, hvordan det var dengang, og hvor meget der i dag er forandret.

Som barn samlede jeg ligesom de fleste af mine kammerater på frimærker og mønter. Frimærkerne fik vi jo gratis fra de tusindvis af breve, som dagligt blev sendt, og så byttede vi med hinanden. I dag sendes der jo kun ganske få breve og langt de fleste uden et frimærke, men med et stempel. Ganske naturligt er der i dag derfor ikke mange unge frimærkesamlere.

Som bybud på et kontor kom jeg dagligt på posthuset. En bygning, som summede af liv med afsendelse og afhentning af breve og pakker og betaling af girokort. I dag er posthuset lukket. Pakker hentes i kiosken, supermarkedet eller fra en døgnboks i det omfang, den ikke leveres direkte i hjemmet af i dag mange forskellige budfirmaer. Girokort er nærmest helt udgået i den fysiske form, og betalingen sker generelt elektronisk. Fordi det er nemt, men også fordi det koster en mindre formue at betale det fysisk. Hvis man i øvrigt kan være så heldig at finde et sted, hvor man kan gøre det.

Annonce

Når vi betalte for vores varer i butikker, skete det selvfølgelig med kontanter, og vi vidste alle, at mønter og pengesedler var værdifulde. Og mange samlede da også på mønter, hvor man helst skulle have en 1-øre, 2-øre, 5-øre og 10-øre fra hvert år. Og hvor vi byttede de mere sjældne årgange med hinanden. Alle vidste, at 10-øren fra 1959 var sjælden, fordi man det år havde fremstillet et mindre antal af denne mønt. Men møntsamlere hører i dag også fortiden til.

Dengang havde alle banker sparebøsser til vi børn. Ofte i form af figurer som for eksempel en pingvin, en elefant eller tegneseriefiguren Rasmus Klump. Lommepenge og de ”skillinger”, man ofte fik, når man som bybud eller avisbud kom rundt til byens borgere, endte så i sparebøssen. Og det var altid spændende, når den skulle tømmes. Senere samlede man sine kontanter i en kasse eller satte dem i banken, hvor man på sin bankbog kunne se sin opsparede formue.

Udgangspunktet var, at man havde haft pengene i hånden. Talt dem flere gange og vidste, hvad man manglede for at kunne købe den ønskede ting. Og når man brugte nogle af pengene til is eller biografen, var det et valg, som samtidig betød, at der nu gik længere tid, før man kunne købe det, man sparede op til. På denne måde blev vi bevidst om pengenes værdi – og at vi først skulle spare op, før vi kunne købe.

Mange af disse forhold var i øvrigt stadig gældende, da mine egne børn var små. Men i dag synes meget af dette at tilhøre en fjern fortid. Det er i dag svært i det hele taget at aflevere eller hente kontanter i en bank. Og skal det ske, vil det være via en hæveautomat.

Benny Blæk, Pengeskabet, Young Money, AL Lommepenge og Pengeklog er blot nogle af de navne, som bankerne i dag har givet deres tilbud til børn. Det er navne på lommepenge-apps, hvortil der er tilknyttet et masterkort eller andet betalingskort, som dog ikke kan overtrækkes. Det sidste er sikkert en rigtig god løsning, da de tilbydes alle børn, som blot er fyldt syv år.

Ifølge undersøgelser giver 75 procent af alle forældre deres børn lommepenge. Mange fortsat i kontanter, men flere og flere indsætter dem på en konto. Herunder de før nævnte lommepenge-apps. Baggrunden for lommepenge er, at barnet skal lære om pengenes værdi, at spare op eller udføre et arbejde for at modtage dem. Ingen tvivl om, at dette også er vigtige formål i en verden, hvor dankort, Mobilepay og kviklån let kan få menneskers økonomi til at ligge i ruiner. TV-programmer som Luksusfælden viser det med al tydelighed.

Og mange af os har da også oplevet, hvor let det var at bruge dankortet en glad aften i byen eller på en god shoppedag og så blive overrasket over det næste kontoudtog. Modsat kontanter, hvor man jo kun kunne bruge det beløb, man havde i kontanter i pungen. Men så har langt de fleste heldigvis lært af det. Og den elektroniske betaling er jo kommet for at blive.

Over fire millioner danskere har i dag Mobilepay på deres telefon, og sidste år blev der foretaget over en million Mobilepay-betalinger. Hver dag året rundt.


Dengang havde alle banker sparebøsser til vi børn. Ofte i form af figurer som for eksempel en pingvin, en elefant eller tegneseriefiguren Rasmus Klump.


Og det gælder alle aldersgrupper. Ifølge Finans Danmark foretog 80 procent af alle 70–79-årige i 2019 deres betalinger elektronisk. I 2017 var tallet kun 60 procent.

Danmarks Nationalbank oplyser, at hvor 96 procent i den samme aldersgruppe i 2017 altid havde kontanter på sig, var det to år senere faldet til 85 procent. Og kun halvdelen af alle unge i alderen 15–29 år havde kontanter på sig. Og tiden med corona har sat yderligere skub i denne udvikling.

Så brug af kontanter går en hård fremtid i møde, og mange mener, vi en dag ender i et kontantløst samfund. Og ligesom tjenerens og taxachaufførens drikkepenge i et stort omfang enten er reduceret eller blevet elektroniske, er indsamlinger, kirkebøsser og gademusikanter begyndt at indstille sig på de færre kontanter.

Bankerne ser effektiviseringspotentiale i udviklingen, og politikerne bruger hvidvask som argument for alene elektronisk betaling. Men intet er gratis eller problemfrit. Bankerne vil kræve nye gebyrer for elektroniske betalinger, og da alt digitalt registreres, vil øget overvågning og kontrol af privates forbrug kunne misbruges. Men beslutningerne træffes i sidste ende af den unge generation, som jo skal leve i fremtiden.

Historisk set var der en tid, hvor penge ikke fandtes. Hvor man i stedet byttede sig til varer af samme værdi. Noget, som kunne gøres på et marked, men blev besværliggjort, når varer skulle transporteres. Derfor opstod begrebet penge – i form af mønter og senere sedler. Udgangspunktet var, at man kunne stole på og var enig om værdien af dem. Derfor var værdien koblet op på værdien af guld eller sølv, og i Danmark kunne man frem til 1914 få ombyttet en pengeseddel på en krone til en krone i sølv.

Selvom mønter og sedler afskaffes i fysisk form, vil vi dog fortsat have et fælles betalingssystem. I hvert fald så længe der er fuld tillid til systemet.

Og heldigvis kan vi alle fortsat aflevere et købt fødselsdagskort og lade gaven være nogle ærligt tjente indlagte danske pengesedler, hvor vi er enige om, hvilken værdi de har.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Randers For abonnenter

Landdistrikter står højt på politikernes dagsorden: Alle vil gøre noget for at fastholde den gode udvikling

Randers

Politiet går ind i sag om trusler mod initiativtager til demonstration: - Det tager vi alvorligt, det kan jo være et angreb på Grundloven

Annonce