x
Annonce
Kronik

Kronikken: Nyt håb i en svær tid

Kronikskribent: Allan Friis Clausen, Rektor på Paderup Gymnasium. Foto: Annelene Petersen

Kronik: Det er en dyster tid, stedt i corona-vånde som vi er. En tid fyldt af svære dilemmaer og tunge beslutninger. Den ene gang efter den anden går statsministeren på skærmen for at indskærpe alvoren, samtidig med at hun søger at appellere til vores sans for fællesskab og indgyde håb.

Det er selvsagt en vanskelig øvelse. Så til at beskrive vores nye komplekse virkelighed bruger Mette Frederiksen det, man i talekunsten kalder et oxymoron. Det er en stilfigur, der kombinerer to begreber, som er hinandens modsætning.

"Vi står i en helt ekstraordinær situation," siger hun. "Og den kræver ekstraordinært sammenhold. Hver for sig."

At vise sammenhold hver for sig. Det er paradoksalt, nærmest ulogisk, men altså nødvendigt.

Som de fleste forstår jeg jo godt, hvad hun mener. Men indrømmet – jeg har svært ved at føle, at det er rigtigt. For mig sygner håbet lidt hen i denne abstrakte form for retorik. Hvordan skal vi dog finde sammen, når vi ikke længere kan mødes i den virkelige verden, der er under dramatisk forandring? Men så lad mig give et handlingsmættet og håndgribeligt eksempel fra min egen verden, gymnasieskolen, til inspiration.

Da statsministeren forleden onsdag aften gik på fjernsyn for at lukke alle skoler og gymnasier, kunne hun næppe vide, at hun samtidig åbnede for en kreativitet af en anden verden. Men det gjorde hun. I gymnasieskolen sagde det i hvert fald pling! Ligesom i barndommens tegneserier, når helten fik et godt indfald, og det blev illustreret ved en lysende glødepære over hovedet.

Min klare fornemmelse er, at den måde, vi på gymnasiet i Paderup håndterede situationen på, er typisk for sektoren. Lige efter statsministerens pressemøde rådslog jeg over telefonen med min ledelse om, hvordan vi dagen efter skulle foretage en kontrolleret nedlukning af skolen og gribe den kommende tid an. Nu skulle eleverne undervises hjemme via computeren.

Pling! sagde det nærmest. På ingen tid blev en masse mennesker grebet af en ubændig handletrang. Dagen derpå tog det for eksempel kun to timer for nogle lærere og ledere samt en it-supporter at stable en brugbar digital undervisningsplatform på benene. Og samtidig formåede de at udtænke gode ideer om online undervisning.

Straks derefter var alle gymnasiets lærere indkaldt til et møde om det nye elektroniske system og de første pædagogiske tanker med det. På behørig fysisk afstand af hinanden, forstås. Og lynhurtigt bredte der sig en stemning af, at nu gælder det. Undervisning er en uhyre kompliceret proces, så den kan man ikke bare sådan digitalisere fra den ene dag til den anden, hvis den fortsat skal være udbytterig for eleven. Heller ikke selv om man er en garvet lærer. Men alle gik på med krum hals og begyndte at planlægge den første undervisning på de nye præmisser.

Mandagen efter var første virtuelle skoledag. Ikke bare i Paderup men på mange gymnasier kastede lærerne derhjemme sig modigt ud i at afprøve nye digitale platforme. Med en sådan ihærdighed, at systemerne blev overbelastet, og med ikke få frustrationer til følge. Men hvilken fantastisk oplevelse, når de virkede.

Selvfølgelig skete der en masse fejl i begyndelsen, tekniske som menneskelige. Men på dag to blev det lidt bedre. Og dag tre og fire endnu en my bedre. Så pyt med en fejl 40 hist og her. Ja, vi har endda haft overskud til at joke lidt med det. "Vi skifter hjul, mens vi kører," som vi siger. Under normale omstændigheder en temmelig tåbelig foreteelse, men situationen er langtfra normal.

Overskriften til denne kronik er hentet fra dronningens fine, personlige og nærværende tale til os alle sidste tirsdag aften. Her rettede majestæten den varmeste tak til alle, der holder de nødvendige funktioner i vores samfund i gang. Sundhedspersonale, beredskab, forsvar og politi, begribeligvis. Men også butiksansatte, chauffører og alle, der passer deres arbejde under vanskelige forhold. Hyldes dem, der hyldes bør!

Jeg føler mig overbevist om, at denne tak også gælder landets lærere. De er sendt hjem, men arbejder derfra for fortsat at give børn og unge den bedst mulige undervisning i en periode, hvor deres skole og gymnasium er lukket på grund af smittefare.

De fleste lærere har ikke prøvet at arbejde virtuelt før, i hvert fald ikke i det massive omfang, vi ser her. Alligevel knokler de kreativt på. Pæren over deres hoveder gløder om kap med den computerskærm, der er blevet det nye klasselokale. De afprøver nye ideer og sparrer med hinanden og med eleverne i et væk. For nogles vedkommende endda samtidig med at de også skal sørge for hjemmeundervisning af egne børn.

Så ja, jeg istemmer med dronning Margrethe, når majestæten hylder alle dem, der på bøvlede vilkår stadig passer deres arbejde og holder hjulene i gang. Ikke mindst fordi mange af dem er nødt til at være så opfindsomme, at de kan skifte dem, mens vi kører.

Se, det vækker nyt håb i en svær tid. Et håb om, at vi kan finde nye former for fællesskab og sammenhold, når vores virkelighed radikalt forandres. Og et håb om, at vi vil formå at bære denne kreativitet med ind i tiden derefter. Tak for det.

Da statsministeren forleden onsdag aften gik på fjernsyn for at lukke alle skoler og gymnasier, kunne hun næppe vide, at hun samtidig åbnede for en kreativitet af en anden verden. Men det gjorde hun. I gymnasieskolen sagde det i hvert fald pling!

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Vi lærer at stå sammen, og det er godt for verden, selv om prisen er for høj.

Sandsynligvis var der mange, der følte en vis lettelse, da statsminister Mette Frederiksen mandag aften meddelte, at landets vuggestuer og børnehaver samt skolernes yngste klassetrin kan genåbne onsdag efter påske, hvis ellers vi fortsat kan opføre os fornuftigt. Mange småbørnsfamilier har været hårdt spændt for på det seneste, og mange hjemmearbejdende forældre har brug for den arbejdsro, der følger med regeringens beslutning om at befri dem for at drive hjemmeskole og passe egne arbejdsopgaver samtidig. Det giver god mening at genåbne Danmark på den måde, regeringen har valgt, men indbygget i regeringens valg ligger også fravalg af genåbning på mange andre måder. Selv om vuggestuer og børnehaver samt skolernes yngste klassetrin genåbner lige om lidt, vil vi fortsat leve i et samfund, der er mere lukket, end vi har oplevet det i generationer, og det vil fortsat sætte os alle på prøve. Store dele af detailleddet i dansk erhvervsliv vil fortsat være lukket i mindst en måned. De ældste elever i skolerne vil fortsat være hjemsendt og får aflyst deres afgangseksamen og overført deres årskarakter som eksamenskarakter. Danmarks grænser vil fortsat være lukkede. Sommerferien og hele sommeren vil sandsynligvis blive anderledes, end vi havde forestillet os. Der vil fortsat være forbud mod større forsamlinger - såsom folkemøder, festivaler og festuger a la den i Randers. Coronakrisen er ikke lige ved at være forbi. Om ikke før gik det måske op for mange af os, da statsministeren mandag aften forlængede forbuddet mod større forsamlinger sommeren over. Horisonten hedder ikke længere 2. påskedag - hvis vi da ellers havde håbet på det. Nu hedder den 1. september, måske. Sandsynligvis hedder den en dato, der ligger langt senere. Det bliver en lang sej kamp at komme fri af coronaens kløer, og vi får som lokalbefolkning, nation og verdenssamfund brug at stå sammen og blive ved med at følge vores nye og fornuftige leveregler i mange måneder endnu. Vi lærer at stå sammen, og det er godt for verden, selv om prisen er for høj.

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Randers

31-årig havde hash i underbukserne

Annonce