Annonce
Danmark

Kul, olie og naturgas – ikke bøffen – er årsag til CO2-ubalancen

Illustration: Gert Ejton
Annonce

Den nødvendige klimadebat må tage udgangspunkt i, at vi ikke kan leve uden at udlede CO2. Top-udfordringen er at begrænse den mest skadelige udledning. Alle taler om CO2 – og de fleste, som om CO2 er en ensartet klimagas. Det er ikke tilfældet.

Når vi trækker vejret, bruger vi af luftens ilt for at opretholde livet. Vi forbrænder luftens energi – og udånder CO2, som indeholder kulstofatomer. De deles i planternes fotosyntese på den snedige facon, at planten optager kulstoffet og frigiver ren ilt til luften – som vi så kan indånde. CO2 er altså en livsnødvendighed for systemet. Der er balance i tingene. Klimaproblemet opstår, når der kommer for meget, fremmed, CO2 ind i systemet.

Vi mennesker spiser grøntsager og kød, som i høj grad består af kulstofforbindelser. Lidt af kulstoffet bruger vi til kropsopbygning, men hovedparten ”forsvinder” via toilettet. I dyreverdenen er der både kødædere og veganere. De fleste dyr er énmavede, og for dem er processen den samme som for mennesker. I landbrugets system ender gødningen på marken og optages af planterne, som er mad for mennesker og dyr. Kulstofkredsløbet sker i denne enkle form 24/7. Når vi dør, leveres det lånte kulstof tilbage. Der er balance i tingene. Vækst og afbrænding af træ og andet plantemateriale er baseret på tilsvarende, simple kredsløb.

Kreaturer, får og andre drøvtyggere fordøjer anderledes end mennesker og énmavede dyr. De nøjes ikke med at indånde ilt og udånde CO2. Deres fordøjelse af græs og andre planter fungerer ved hjælp af bakterier, hvoraf nogle udleder kulstof i form af metan, CH4, i stedet for CO2. Metan dannes i vommen, hvorfra den bøvses op. Både CO2 og metan er klimagasser, som giver drivhuseffekt. I løbet af 12 år omdannes metan i atmosfæren til CO2 – og så er der igen balance i tingene. Problemet er, at metan i de 12 år er en større klimasynder, end tilsvarende mængde CO2 ville være.

Christen Sievertsen

Det gode ved drøvtyggerne er, at de kan udnytte næringen i græs og mange andre planter langt bedre end mennesker og énmavede dyr. Det er en stor fordel for fødevareforsyningen, da græs er en miljøvenlig, flerårig - og højtydende – afgrøde. Der har altid været mange drøvtyggere på kloden, måske endda flere end i dag, uden at det har medført klimaproblemer. Der har været god balance i regnskaberne for ilt og kulstof, CO2 og metan.

Sådan fungerede kloden i store træk indtil for 150 år siden, da vi begyndte at brænde kul samt olie og senere naturgas. Forbrændingen heraf frigiver nemlig også CO2 til atmosfæren, helt som i udåndingsluften fra mennesker. Men hvor vores indtag er i balance med plantevækst og animalsk produktion, sker frigivelsen af kulstof fra fossile brændsler fra kilder, som har været bundet i millioner af år. Afbrændingen har medført stigende CO2-ubalance, fordi naturen som system ikke er gearet til ekstra kulstoftilførsel. Helt enkelt kan det siges sådan, at planterne fodres med mere CO2, end de kan æde og omdanne til ilt.Et fint ord herfor er carbon-forurening.

Med det forbrug af fossile brændsler i form af kul, olie og gas, som verdens befolkning har i dag, betyder det ifølge beregninger fra Københavns Universitet, at der nu alene fra fossile brændsler slippes dobbelt så meget CO2 fri, som plantevæksten i hele verden kan optage. Med tanke for, at der i forvejen var naturlig balance i ilt- og CO2-regnskabet, inkl. drøvtygger-bøvser, er kul, olie og naturgas skyld i en voldsom ubalance.


Med det forbrug af fossile brændsler i form af kul, olie og gas, som verdens befolkning har i dag, betyder det ifølge beregninger fra Københavns Universitet, at der nu alene fra fossile brændsler slippes dobbelt så meget CO2 fri, som plantevæksten i hele verden kan optage. Med tanke for, at der i forvejen var naturlig balance i ilt- og CO2-regnskabet, inkl. drøvtygger-bøvser, er kul, olie og naturgas skyld i en voldsom ubalance.


Produktion af et kg god oksebøf udleder cirka 25 kg CO2, og forbrænding af en liter benzin udleder 2,4 kg. Alligevel er det kun en lappeløsning at stoppe med at spise kød frem for at tage cyklen i stedet for bilen. Det kan sammenlignes med børn, som leger med vand i et badekar, hvor hanen løber. Pludselig blive de bange for, at karret løber over og begynder at fylde dunke og flasker med vand – i stedet for at lukke for hanen. Det svarer til at springe bøffen over for fortsat at kunne hælde benzin på bilen. Men det løser ikke problemet.

Problemet er, at vi er blevet så afhængige af kul, olie og gas, at vi ikke kan undvære det foreløbig. Bedømt fra klodens tekniske kommandocentral vil systemet være i balance, hvis vi som indtil for 150 år siden undlader at pille ved naturens egne mekanismer. Der er desværre kun én effektiv vej til genskabelse af balance: Stop for udslip af kulstof, der er bundet for millioner af år siden og satsning på vand-, vind- og solenergi samt udvikling af ny teknologier.

Den danske malkeko er del af naturens egen balance – ligesom andre tamdyr og dyr i nationalparker verden over. Produktionsdyrenes gylle kan og bør – sammen med industri- og husholdningsaffald, herunder menneskegylle – naturligvis omdannes til biogas. Men det er en helt anden og tankevækkende historie. Genbrug og den cirkulære naturøkonomi, kan hjælpe os, mens vi gør os fri af de fossile brændsler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Kunstig sø er blevet kampplads for lystfiskere og lokale beboere - minister på vej med afgørelse

Norddjurs For abonnenter

Lukning af foderfirma har tvunget minkavler til aflivning af avlsdyr: - Så vidste jeg jo godt, at løbet var kørt

Annonce