Annonce
Randers

Kulturgåtur om bindingsværkshuse i Randers

St. Kirkestræde set fra syd i 1905-25. Her får man et indtryk af de smalle, brostensbelagte gader med bindingsværkshuse, som har været et almindeligt syn i de gamle gader i Randers. Fotokilde: Randers Stadsarkiv
Femte afsnit i serien om kulturelle gåture i Randers handler denne gang om bindingsværkshuse i Randers. Gåturene er arrangeret af Museum Østjylland.

Randers: I midten af 1500-tallet gik man væk fra de nedgravede træstolper og træhuse på grund af mangel på egetømmer. Stolperne rådnede simpelthen for hurtigt, selvom man brugte kraftigt egetræ. Bindingsværkshuse er derimod opført på syldsten, så tømmeret ikke kommer i berøring med jorden. At bygge et hus på syldsten kendes helt tilbage til middelalderens begyndelse, så byggeskikken var allerede velkendt, inden kongen i 1554 forbød at bygge med stolper, der var gravet ned i jorden.

Indtil for et par hundrede år siden var langt de fleste huse i Randers opført i bindingsværk. Men i løbet af 1700-tallet ændrede dette sig. Mursten var ikke længere forbeholdt myndigheder og samfundets mest velhavende. I 1800-tallet byggede man, med få undtagelser, ikke længere bindingsværkshuse. Der er bevaret adskillige bindingsværkshuse i Randers, så her er blot valgt nogle stykker.

Annonce

Nygade 4

Huset er det ældst bevarede bindingsværkshus i Randers, opført omkring 1540. På bagsiden af huset ses højstolper, der går gennem begge etager. Det er et middelalderligt træk, der vidner om husets høje alder. Det samme er tilfældet med de smalle, langstrakte bjælkeender (”knægte”), der ses i nordgavlen. Stilen har middelalderlige, gotiske træk. Bygningen er stærkt restaureret, da den var meget forfalden, da den blev overtaget af den nuværende ejer ”Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers”. Oprindeligt var mellemrummene mellem bindingsværktømmeret udfyldt med munkesten ud til gaden og lerklining om til gården. Det skulle se fint ud til gaden.

Nygade 4 fotograferet i 1946 inden den store sanering af Nygade-kvarteret. De fleste af husene blev revet ned, men nr. 2-4 eksisterer stadig. Fotokilde: Randers Stadsarkiv

Børnespor: Hvor mange bjælkeender ses i gavlen?

Annonce

Brødregade 24-26 – Englehuset

Bygningen blev opført i 1592 på et stykke kirkegårdsjord fra den nedlagte Sct. Clemens Kirke. Oprindelig lå gavlen ud til gyden, men den blev flyttet om til Brødregade ved en ombygning i 1760’erne. Bygningen er det rigest udsmykkede bindingsværkshus i Randers. Renæssancen havde smag for udsmykkede huse, gerne af religiøs karakter, hvilket også ses her.

Vinduesoverliggerne er dekoreret med kerubhoveder, som er vagtengle fra Edens have. Englene skulle beskytte huset og dets indbyggere. Roset-ornamenterne kendes især fra Nordtyskland, og Randers er det nordligste sted, hvor de træffes. Også indvendig var huset rigt på udskårne paneler med religiøse motiver. I 1837 blev bygningen delt i to ejendomme, hvilket forklarer de to husnumre, men da Sparekassen Kronjylland overtog husene i 1968-69, blev de atter samlet som én ejendom.

Detalje fra ”Englehuset” Brødregade 24-26, hvor man ser rosetter og engle. Fotokilde: Inger Marie Hyldgård

Børnespor: Hvor mange engle kan du tælle?

Annonce

Brødregade 25

Huset er opført som en købmandsgård i 1663 af handelsmand Chresten Nielsen. Bygningen er 14 fag lang og to stokværk høj over en kælder. Gårdsiden har oprindeligt haft en svalegang, hvilket var helt almindeligt dengang. Svalegangen blev indlemmet i bygningen, da man senere grundmurede husets bagside. På gadesiden ser man fremkragede bjælker, og bjælkeenderne er dekorerede med vandrette riller og svungen profil, som også ses andre steder i Randers.

Den røde farve er husets oprindelige farve. Kælderen er bygget af kampesten med røde munkesten hist og her. Her ses også en del genanvendt tømmer fra en ældre bygning i skillevæggene: højstolper, 30-40 cm. Brede gulvplanker og et stykke af en bulvæg. Delene stammer formentlig fra en ældre bygning på stedet. Udgravninger i baggården viste, at der var stolper fra flere bygninger, dateret til 1400-tallet.

Baggården til Brødregade 25 mens sidehuset til venstre stadig eksisterede, og det oprindelige gårdmiljø var bevaret. 1900-30. Fotokilde: Randers Stadsarkiv

Børnespor: Over porten ses navnene på købmanden og hans kone. Dengang hed man altid sin fars fornavn til efternavn efterfulgt af –søn eller –datter. Hvad ville du hedde, hvis du levede dengang?

Annonce

Storegade 13 - Niels Ebbesens gård

Bygningen blev opført i 1643 af rådmand Jens Jensen. Det er byens største, bevarede bindingsværksgård, og en af de få i hele tre stokværk. Bygningen havde oprindeligt 10 fag, men fik føjet yderligere tre til mod nord i 1700-tallet, hvilket også kan ses på skorstenenes placering. Der har oprindeligt været en svalegang på bagsiden af huset, men den blev tilmuret og taget forlænget samtidig med tilbygningen. Sidehuset er fra 1643. De tre etagers bjælkelag er fremkraget, og på overgangen mellem etagerne ses hulsnit som dekoration. Bjælkehovederne har to vandrette bånd over en dobbeltsvungen profil, hvilket er typisk for bindingsværkshusene i Randers.

Der er en legende om Niels Ebbesen knyttet til denne bygning:

I Randers fortælles det, at lugen på 2. sal altid skal stå åben. Ifølge legenden er det i dette hus, at byens store helt Niels Ebbesen slog den kullede greve ihjel. Grevens ånd skal kunne flyve uhindret ud og ind. Lukkes lugen, betyder det, at byen vil brænde, hvilket er sket to gange. Niels Ebbesens gård er imidlertid opført godt 300 år efter Niels Ebbesens tid og ligger desuden uden for den middelalderlige befæstning.

Baggården til Storegade 13. På sidehuset, der er fra 1643, ses noget af svalegangen bevaret. Hovedhusets svalegang blev tilmuret i 1700-tallet. 1890-1900. Fotokilde: Zehngraf, Gebhard / Randers Stadsarkiv

Børnespor: Kan du finde lugen?

Annonce

Vestergrave 48

Bygningen blev opført i 1649, efter en brand havde hærget hele kvarteret i 1639. Huset er otte fag langt og i to stokværk. Overetagen er fremkraget, hvilket er typisk for 1600-tallets bygninger. Bjælkeenderne er dekoreret med riller og svungen profil. Oprindeligt var der kun beboelse i underetagen, mens overetagen var en pakhusetage uden vinduer. Måske var der en eller flere lemme i stedet for vinduer. På bagsiden af huset findes højstolper. De er formentlig genanvendte fra et ældre hus, idet højstolper er et træk fra 1500-tallet. Den bevarede barokdør er fra begyndelsen af 1700-tallet.

Bagsiden af Vestergrave 48. Her ses højstolperne, der antageligt er genanvendte fra et 1500-tals hus. 1997. Fotokilde: Randers Stadsarkiv

Kultur-gåtur

Vi skal ud at have frisk luft, men er du træt af at gå i de samme gader og steder? Eller kommer du slet ikke afsted?

Der gemmer sig ofte en historie, man måske ikke lige tænker over, når man går en tur. Ældre borgere kan med fordel tage en tur ned ad ”Memory Lane” og behøver næppe mange stikord, før samtalen ruller.

Tag familien med ud eller inviter din nabo med. Enlige kan med fordel finde én at gå tur med – og husk at overholde corona-reglerne. Her er museets forslag til et sted, du kan gå forbi og samtidig få viden om lokaliteterne.

Børnespor: Kan du læse, hvad der står over porten? Eller bare læse årstallene?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Randers For abonnenter

Vækket af naboen: - Frygten bliver siddende efter brand i underboens lejlighed

Annonce