Annonce
Danmark

Kulturminister: Public service skal være førende på nettet

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Forud for kommende medieforhandlinger præsenterer kulturministeren tre udfordringer, medierne står over for.

Dansk public service skal være førende på nettet.

Det mener kulturminister Joy Mogensen (S), som således åbner debatten om de kommende medieforhandlinger.

I en kronik i Jyllands-Posten lørdag fremhæver ministeren tre centrale udfordringer, hun mener, at medierne står med i dag - og som et nyt medieforlig skal forholde sig til.

For det første mener Joy Mogensen, at det er et problem, at danskerne forlader de traditionelle medier til fordel for nye platforme.

Her henviser hun blandt andet til, at mediestøtten er målrettet flow-tv, radio og trykte medier, mens brugerne i højere grad benytter sig af streaming, podcast og nyheder på nettet.

- Flow-tv er måske stadig det største og vigtigste mediefællesskab for danskerne.

- Men udviklingen går stærkt, og spørgsmålet er ikke om, men hvornår andre mediefællesskaber overtager pladsen fra flow-tv'et, siger kulturministeren og peger på, at særligt de unge har fravalgt traditionelle medieplatforme.

En anden udfordring, kulturministeren fremhæver, er, at børn i Danmark bliver eksponeret mere og mere for reklamebåret og kommercielt indhold.

Her mener Joy Mogensen blandt andet, at streamingtjenester såsom Netflix og HBO er en del af udfordringen.

- Hvis vi vil være det samfund, hvor børn har verdens bedste barndom, er det så en barndom, hvor skærmen viser det uregerlige og reklamebårne YouTube og Disneys candyfloss univers?, spørger ministeren.

Til sidst lægger Joy Mogensen vægt på endnu en - for regeringen - central udfordring.

Det er de økonomiske udfordringer, som lokale og regionale medier står med, som blandt andet kommer af, at Facebook og Google har overtaget nogle af de annoncer, som tidligere kunne findes i lokalmedier og ugeaviser, siger hun.

Hvordan løsningerne på de forskellige udfordringer ser ud, vil kulturministeren dog ikke gå nærmere ind på på nuværende tidspunkt, siger hun. Først vil hun drøfte det med de forskellige parter.

Penge har hun heller ikke lyst til at tale om.

I medieforliget fra 2018 blev DR pålagt at spare 20 procent over fem år. Den første sparerunde på 420 millioner kroner er allerede gennemført. I 2022 og 2023 skal anden sparerunde på 255 millioner kroner gennemføres.

I et interview med Altinget bekræfter generaldirektør Maria Rørby Rønn, at public service gigantens strategi tager udgangspunkt i, at DR ikke skal foretage den næste sparerunde.

Den socialdemokratiske regering har dog hverken fundet penge eller på nogen måde lovet at annullere sparerunden endnu.

/ritzau/

Annonce
https://www.facebook.com/JoyMogensenKulturKirkeMin/posts/1053030538396826?__xts__%5b0%5d=68.ARDR3cVru2tVFu1KsEMD-RjV5GlGRtqje1hgXTe0iN6rNl8pPYpJgGziLDohsEfj7_whgiqIVLNFkSDgn4Z5ntR7d8BEjeQh2W4DY86U60BrXz199NnEUtKJJcekrWQxFkKz9dvDIZA0ap6LsT0OxF2q_lAoeocpnU9AHA3Cm6Jn3dISrpEZXBIpk72Ll274L0w1DdWhK7PQGBWAyj6Lnlqpux9MTyyNtNtjVpP_ei1RoI0H-F6Y7vHeWpmCceAwTLDa8nXOR_aV5ouLGfLH5UDGu-Wb7KyM5EVcgoT_NG9OgO1vkXFGZgn7aOtO_KeIqbAgdPCjrVFD5g74wNYXrFItLQ&__tn__=-R
Link til interview på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Randers For abonnenter

Møllestensgruppe følte sig hørt på borgermøde - Men trafiksituationen er stadig en udfordring

Annonce