Annonce
Danmark

Kunder fra hele Norden føler sig snydt: Nu skal bedrageritiltalte webshops for retten

Til venstre ses Banananaz Facebookopslag fra marts 2017, dengang Facebooksiden hed Banananaz Shop. Billedet til højre er fra november 2017, og her har Facebooksiden fået sit nuværende navn Q Bana Shop.
I dag begynder den omfattende retssag mod de bedrageritiltalte netbutikker Queensshop og Banananaz. De er tiltalt for at have snydt kunder fra hele Danmark, Norge, Sverige og Grønland ved at tage i mod betaling for varer, de aldrig havde til hensigt at sende. Omkring 90 personer er indkaldt som vidner i retssagen, der strækker sig over 10 dage.

Retssag: Det er en usædvanlig sag, der mandag starter ved Retten i Odense. Ejerne af netbutikkerne Banananaz og Queensshop, der havde firmaadresse i Tommerup på Fyn, er tiltalt for ikke mindre end 67 forhold af bedrageri. Omkring 90 vidner fra både Danmark, Norge, Sverige og Grønland er indkaldt til retssagen, der strækker sig over 10 dage.

Begge netbutikker havde ligesom sin forgænger "Forældrefælden" en lang række vrede kunder efter sig. På Truspilot kan man læse flere hundrede et-stjernede anmeldelser af netbutikkerne, og der er oprettet en Facebookgruppe med 1800 medlemmer, som advarer mod hjemmesiderne. Antallet af vrede kunder er tilsyneladende langt større, end de 67 der har politianmeldt netbutikkerne og nu er indkaldt som Anklagemyndighedens vidner i retssagen.

En af de kunder, der aldrig fik poltitianmeldt Queensshop, selvom hun følte sig snydt, er 41-årige Marianne Mandix fra Stige. Hun bestilte en hættetrøje fra netubutikken i marts 2018, men den er aldrig blevet leveret.

- Det var meningen, jeg ville gøre indsigelse i banken, men det er så omstændigt, og jeg nåede det aldrig. Det drejede sig kun om 239 kroner, og de blev ved med at skrive, at varen var på vej, når jeg kontaktede dem, siger hun.

- Burde ikke kunne lade sig gøre

Da Fyens Stiftstidende sidste år skrev om Queensshop og Banananaz, havde sagerne ligget i bunken "i visitation til sagsbehandling" hos anklagemyndigheden i flere måneder. Marianne Mandix undrede sig dengang over, at det kunne tage så lang tid.

- Jeg kan sagtens se, at der er andre ting, som er vigtigere som for eksempel personfarlig kriminalitet, men jeg synes stadig, det er længe. Det burde ikke kunne lade sig gøre, at de så bare skifter navn, men det er de samme, som står bag, sagde hun dengang.

Nu glæder Marianne Mandix sig over, at sagerne om Queensshop og Banananaz er nået igennem visitationsbunken, og at udfaldet bliver en retssag.

- Så er der forhåbentlig ikke flere, der løber i deres fælde, siger hun.

Ejer afviste bedrageri

Avisen Danmark har været i kontakt med Janus Rosenkrands Christoffersen, men han ønsker ikke at udtale sig inden retssagen. Tilbage i juni 2018 afviste han overfor Fyens Stiftstidende, at han og kæresten forsøgte at snyde nogen gennem deres webshops. Her er et uddrag fra interviewet dengang.

- Jeg er med på, der sker fejl, og det beklager jeg. Men der er ikke nogen idé i at snyde folk for en trøje til 150 kroner, siger Janus Rosenkrands Christoffersen.

Der er vel alt andet lige mere profit i at sælge en trøje, man ikke leverer, end en man leverer?

- Det er ikke den måde, vi driver forrentning på. Så var det bedrageri.

Det vil Retten i Odense i løbet af de næste måneder vurdere, om det var. Kæresteparret blev tilbage i 2017 frifundet for bedrageri gennem deres første webshop Forældrefælden. De 67 forhold af bedrageri kæresteparret denne gang er tiltalt for strækker sig fra perioden fra 2. februar 2017 til 29. juni 2018.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce