Annonce
Danmark

Kviklånere vil foregribe regeringsindgreb med egne forslag

Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Forud for en ventet lovpakke omkring kvik- og forbrugslån kommer branchen på banen med egne udspil.

Nye krav og reguleringer er på vej mod kvik- og forbrugslånsbranchen.

Regeringen vil præsentere en ny lov til februar. Derfor har brancheforeningen Digitale Långivere præsenteret sine egne forslag til, hvad ny regulering kan indebære.

Det fortæller foreningen søndag.

- Der har været meget debat om emnet, og vi kan også se, at markedet udvikler sig. Nogle af sagerne, der har været fremme i medierne, viser, at der godt kunne være behov for regulering, siger talsmand for Digitale Långivere Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Tidligere udmeldinger fra både Forbrugerrådet Tænk, Socialdemokratiet og SF lægger op til at indføre et loft over, hvad omkostninger på et lån må være om året, kaldet ÅOP.

Digitale Långivere mener dog, at man bør indføre et loft over, hvor meget de samlede omkostninger ved et lån må være. Foreningen foreslår 100 procent.

- ÅOP fortæller ikke noget om, hvad det koster at have det enkelte lån. Og det er problematisk, at det er opfattelsen i samfundet, at det gør det. Derfor foreslår vi et enkelt loft, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Loftet vil betyde, at hvis man eksempelvis låner 50.000 kroner over tre år, så er den samlede tilbagebetaling maksimalt 100.000 kroner. Men det vil også betyde, at samme regnestykke kan gøre sig gældende, hvis lånet kun løber i få måneder.

- Folk ender i problemer, når de har store forbrugslån, der løber over lang tid. Det vil vores forslag forhindre, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Han understreger, at der er tale om en samlet pakke af forslag, der også vil begrænse strafrenter, afsætte penge til gældsrådgivning og lave et stort, fælles register over gæld.

- Med et register vil både vi, forbrugerne og samfundet have et overblik over forbrugsgælden.

- Og vi ville bedre kunne se, om en forbruger var på vej i problemer, så vi kunne sige nej og hjælpe vedkommende, siger talsmanden.

Fraværende i brancheforeningens forslag er regulering af reklamer for kvik- og forbrugslån. Digitale Långivere tror, at mængden af reklamer vil falde, i takt med at markedet modnes.

Og så mener foreningen, at reklamer er afgørende for, at de kan give bankerne konkurrence på markedet for lån.

- Hvis man vil have konkurrence med bankerne, så må vi have lov til at markedsføre os. Her må vi som samfund simpelthen beslutte os for, om bankerne skal have konkurrence eller ej.

- Det er et politisk spørgsmål, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Randers

Kirkegårdsleder: Det koster 100.000 kroner at rense skændede gravsten

Annonce