Annonce
Debat

Kvinden i rødt havde det, der skulle til for at begejstre politikertrætte vælgere

På kant: Somme tider skal der ikke så meget til. En vikartjans i en tv-dækket partilederrunde og straks opstod der en ny figur i valgkampen: Vikaren fra himlen. Siden er vikaren, Isabella Arendt, blevet forfremmet midlertidigt til formand for Kristendemokraterne, fordi den rigtige formand er blevet ramt af stress. Hvor uheldigt! Stig Grenov vil dog snart være tilbage i fuld kampform. Når valgkampen er forbi. Måske ender Kristendemokraterne i Folketinget under vikarens ledelse. Meningsmålinger kunne pege i den retning.

Hvordan er det overhovedet muligt? Isabella Arendt talte vel sammenlagt i tre minutter. Var det hendes fordelagtige ydre? Var det hendes røde kjole, der kunne vække mindelser om den romantiske filmkomedie fra 1980erne Kvinden i Rødt? Hov, stop! Er du nu ikke sexistisk? Nej, jeg prøver bare at forstå. Den, der vil kende sandheden, bør ikke være fremmed over de usaglige faktorers betydning. Så jeg klør på, vel vidende, at jeg nok allerede har pirket til nogens krænkelsesparathed: Var det en ungdommelig facon, som man ikke lige ville forbinde med vikarens parti?

Var Isabella Arendt med andre ord det berømte ”friske pust”? Det var hun da. Blandt de garvede partiledere lød der pludselig en stemme, der – endnu ikke? – er blevet inficeret af det trætte politikersprog. Isabella Arendt talte hverken om ”kernevelfærd” eller ”velfærdsløft”. Jeg har somme tider svært ved at forstå, hvordan politikerne kan holde ud at høre på sig selv.

Somme tider skal der ikke så meget til.

Mikael Busch
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Plejehjemslukning og de 24 pladser

Læserbrev: Den igangværende debat med hensyn til plejehjem/ældrecentre mangler nogle vigtige input. Der bliver hele tiden henvist til det nye plejehjem med dets 24 pladser som årsag til problemet. Det mener jeg er en omgang usandheder. Vi vidste sidste år, også før sidste års ophedede debat omkring Aldershvile og Dronningborg, at det nye plejehjem var på beddingen. Problemet er måske, at medarbejderne i budgetafdelingen har glemt at følge med i Randers Kommunes udvikling og alene tænkt i regneark. I forbindelse med demografifremskrivningen mener jeg, at der her og nu er overskud af plejehjemspladser, men om en kort årrække vil der opstå et latent behov for disse pladser. Derfor er det en idé at tænke langsigtet - modsat sidste år, hvor de 24 pladser var kendt men ikke medtaget i drøftelserne - og derfor nu bevare de bestående plejehjem/ældrecentre. Nærhedsprincippet kan måles i mange former, men for dem, der bor på plejehjemmet/ældrecentret og deres pårørende, er en afstand i få kilometer eller mange kilometer afgørende for en tilfredsstillende tilværelse. Så husk, vi skal ikke lukke ned og bygge et udkantsranders op. Ligeledes er det ikke et hæderligt forsøg fra Randers Kommune at smide en masse spørgsmål og usikkerheder ud i den åbne debat med hensyn til, hvilket plejehjem/ældrecenter der skal ske ændringer på. Det må være et udtryk for manglende politisk ansvarlighed koblet sammen med manglende fagligt indspark fra budgetafdelingen. Nu ser vi lokale møder samt lokaltv på banen i en skøn roden rundt med det resultat, at sidste års mudderkamp skal startes igen. Nu har vi fået og har en socialdemokratisk borgmester, der måske ikke har fulgt med i statsministerens salgspropaganda i forbindelse med folketingsvalget. Her blev lovet øget velfærd til børn, unge, handicappede og ældre, måske uden tanke for den kommende hverdag og virkelighed. Det er den virkelighed, vores borgmester sidder med her til de kommende budgetforhandlinger, et sandhedens øjeblik, der kan virke uoverskueligt især i forhold til vores plejehjem/ældrecentre.

Annonce