Annonce
forside

Kvinder melder sig på krisecentre efter langvarig vold

Over halvdelen af kvinder på krisecentre har levet i et voldeligt forhold i mere end tre år, før de får hjælp.

Over 50 procent af kvinder på landets krisecentre ventede over tre år, før de søgte hjælp.

Sidste år blev 1687 kvinder indskrevet på et af landets kvindekrisecentre.

Nye tal fra Socialstyrelsen viser, at 59 procent af dem - svarende til 995 kvinder - levede i et psykisk, fysisk eller seksuelt voldeligt forhold i mere end tre år, før de blev indskrevet på et krisecenter.

Samtidig ventede 13 procent af kvinderne i mere end 10 år.

Ifølge Lisbeth Jessen, der er direktør for organisationen Danner, som driver et kvindekrisecenter, har det alvorlige konsekvenser for individet og samfundet at leve længe i et voldeligt forhold.

- Det tænker vi, er meget bekymrende. Fordi vi ved, hvor store konsekvenser det har at leve med vold. Jo længere jo værre, kan man sige - både for den enkelte kvinde og for de eventuelle børn, der er i familierne, siger hun.

Kun en brøkdel af voldsramte kvinder i Danmark får plads på et krisecenter. Men af dem, der gør, har halvdelen udviklet PTSD, når de ankommer til et center. Andre får skadevirkninger såsom depression.

Og ligesom volden forværres, jo længere tid man lever i det, så gør skadevirkningerne det også, fortæller Lisbeth Jessen.

Derfor mener hun, at samfundet må tage ansvar for at nå ud til kvinderne langt tidligere:

- Nogle af de redskaber, vi vil foreslå, er, at man uddanner de fagprofessionelle, der møder de udsatte og børn. Det kan være pædagoger, skolelærere eller andre.

- På den måde kan man genkende volden og få nogle gode screeningsværktøjer til at identificere volden meget tidligere og henvise til noget hjælp, siger direktør Lisbeth Jessen fra Danner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hjertestart: En dag er det måske en af vores egne

Der er næppe noget, der er mere skrøbeligt end livet og mere selvfølgeligt end døden. Der er næppe noget, der er mere livsbekræftende end at redde liv. Og der er næppe noget, der er nævneværdigt lettere end at give kunstigt åndedræt og hjertemassage samt at betjene en hjertestarter. Alligevel virker det skræmmende, når vi forestiller os en situation, hvor vi selv står med en livløs person og skal forsøge at genoplive et medmenneske. Forhåbentlig vil vi alle kaste os helhjertede ind i redningsopgaven, hvad enten vi har førstehjælp i frisk erindring fra spejderkorpset, værnepligten, køreskolen eller andetsteds, eller vi har førstehjælp liggende et lidt fjernere sted i hukommelsen. Bedst vil det naturligvis være, hvis den vigtigste disciplin i livet, nemlig at redde andre menneskers liv, ikke er en rusten disciplin. Jo ældre vi bliver, des mere rusten bliver livredningsdisciplinen desværre, og des mere behov har vi for at få genopfrisket det, som de fleste af os har lært flere gange i løbet af livet - men som vi ikke holder ved lige, og som vi hurtigt glemmer igen. Frygten for pludselig at stå i en situation, hvor behovet for førstehjælp er akut, bliver større og større, jo mere hengemt vores viden på feltet er. Som retssamfund kunne vi vælge at lovgive om obligatorisk førstehjælpsuddannelse flere gange i løbet af livet, men bedre ville det være, hvis vores samfundssind, næstekærlighed, ansvarsfølelse påbød os at genopfriske vores viden om kunstigt åndedræt, hjertemassage og betjening af hjertestarter. Den rigtige løsning kræver, at vi hver især bruger en weekend eller en række hverdagsaftener hvert femte år på at friske den viden op, der kan hjælpe os med at redde et livløst menneske, vi måtte møde på vores vej. En dag er det måske en af vores egne - en af vores allernærmeste - der har brug for, at der er en førstehjælper på pletten. Om ikke før så forstår vi den dag, hvor vigtigt det er, at vi alle kan redde hinanden. Forleden var det international hjertestarterdag med demonstration af hjertestarter på biblioteket i Randers, der satte fint fokus på det livsvigtige ansvar, vi alle har for hinanden.

Fodbold For abonnenter

Overblik og reaktioner: Vivild og Vorup styrer mod gyserkamp i sidste spillerunde

Fodbold For abonnenter

Reportage fra overlevelsesdrama: Håbet lever stadig i Helsted

Annonce