Annonce
Danmark

Kvinders pensionsformue stiger mere end mænds

Kvinder over 60 år har betydeligt lavere pensionsopsparing end mænd i samme aldersklasse. Forskellene er ved at udligne sig, men de vil være der i mange generationer endnu, siger forbrugerøkonom i PFA. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Der er stadig stor forskel på, hvor meget kvinder og mænd har lagt til side til pensionen, men for første gang stiger kvindernes pensionsformue mest.

Den dårlige nyhed er ikke nogen nyhed: Kvinder er dårligere økonomisk sikret i deres pension end mænd, og det vil de være et halvt århundrede endnu, hvis ikke udviklingen overrasker forbrugerøkonomerne.

Den gode nyhed er, at det i det mindste går den rigtige vej. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at kvindernes pensionsformuer er steget med 17 procent fra 2014 til 2017. I samme periode er mændenes blot steget med 13 procent. Så forskellen er blevet mindre, selv om mændenes opsparerede formue stadig er 24 procent større end kvindernes - i 2014 var forskellen 27 procent viser tallene fra Danmarks Statistik.

- For ti år siden så vi, at kvinderne begyndte at vise større interesse for realkreditområdet, og nu er turen kommet til pensionen. Vi ser, at de i højere grad tjekker deres pensionsopsparing løbende, indbetaler ekstra og tager lidt mere risiko. Det er med til at øge opsparingen, siger forbrugerøkonom i PFA Carsten Holdum.

Annonce

Gode råd til kvinder om pension

1. Husk du lever længereEn kvinde, der i dag er 65 år, kan se frem til i gennemsnit at blive knap 86 år. Det er næsten tre år mere end en tilsvarende mand. Derfor bør en kvinde sikre sin pensionstilværelse med enten en livsvarig pension eller en ratepension. Ratepensionen skal række i minimum 20 år og gerne mere.

2. Tænk på risikoen for skilsmisse

På grund af barsel, orlov og lavere løn er kvinders pension typisk lavere end ægtemandens. Med en ægtepagt kan hun sikre, at pensionen bliver ligeligt fordelt i tilfælde af skils­misse.

3. Så meget skal du spare op

En pensionsordning, der svarer til ca. syv års­lønninger, sikrer en uændret økonomi i pensionist­tilværelsen.

Kilde: Jens Christian Nielsen, cheføkonom hos Nordea Liv & Pension

Også blandt yngre kvinder

Forskellene i kvinder og mænds opsparing ses tydeligst i aldersgruppen over 60 år.

- Kvinder i den aldersgruppe har været mindre tilknyttet arbejdsmarkedet. De yngre generationer er i langt højere grad på arbejdsmarkedet samtidig med, at de i dag tager længere uddannelser end mænd. Man kunne have forventet, at kvinders opsparing løbende ville have kommet på niveau med mænds, men det er har ikke været tilfældet, siger Carsten Holdum.

Starter ved uddannelsesvalg

Carsten Holdum forudser, at forskellene stadig vil være der i mange generationer - i hvert fald i 50 år. Blandt andet fordi arbejdspladser, hvor indholdet er for eksempel sundhed og omsorg, og lønnen er lavere end gennemsnittet, stadig er domineret af kvinder.

- Allerede ved valg af uddannelse er kvinder på vej mod lavere opsparing end mænd. Oven i vælger kvinder i højere grad end mænd at tage hånd om familiesituationen - ikke bare i forbindelse med barsel, men også i form af færre timer på arbejdsmarkedet som følge af nedsat tid eller en periode helt uden for arbejdsmarkedet, siger han.

Han påpeger, at der ud over det rent det ligestillingsmæssige aspekt er grund til at være opmærksom på pensionsforskellen som et problem:

- Særligt når vi ved, at kvinders pensionsopsparing skal række i flere år end mændenes, både fordi kvinderne forlader arbejdsmarkedet tidligere end mænd, og fordi de lever længere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: EU skal have sæde i FN’s Sikkerhedsråd

Den franske præsident Emmanuel Macron har i et større interview med tidsskriftsmagasinet The Economist i stærke vendinger udtrykt sine bekymringer og frustration omkring NATO-samarbejdet. Ifølge den franske præsident kan vi i Europa ikke længere foranledige os på USA, som har vendt ryggen til det europæiske projekt, ligesom det er uvist hvad Artikel 5 (læs: musketereden) kommer til at betyde på længere sigt. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi påtager os ansvar for egen skæbne, og spørger man Emmanuel Macron, så har Europa kapacitet til at forsvare sig selv. Forudsætningen herfor er dog, at vi må accelerere det europæiske forsvar, ligesom Europa må betragte sig selv som en geopolitisk magt. Det er ikke første gang at Frankrig har slået på tromme for et mere selvstændigt og af USA uafhængigt optrædende Europa. Men skal Europa spille en mere fremtrædende rolle på verdensscenen, og begynde at betragte sig selv om en geopolitisk magt, ville det være både logisk og oplagt at få EU indrømmet en permanent plads i et reformeret FN’s Sikkerhedsråd. FN’s Sikkerhedsråd har 15 medlemmer, hvoraf de permanente pladser er besat af sejrherrerne fra Anden Verdenskrig. Det vil derfor ikke være forkert, at beskrive FN’s Sikkerhedsråd som en anakronisme fra fortiden, Diskussionen om et reformeret Sikkerhedsråd i FN er dog langtfra ny. Allerede i 2004 gjorde den daværende FN-generalsekretær Kofi Annan forsøg på, at fremme udviklingen og reformeringen af FN’s Sikkerhedsråd. I januar 2005 fastslog den daværende østrigske EU-kommissær for udenrigsanliggender Benita Ferrero-Waldner, at EU's politiske rolle og vægt i sig selv legitimerede eller burde legitimere en plads som permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd. Noget som Italien og Holland bakkede op om. Opbakningen fra Tyskland var derimod vanskeligt at øjne. Når den daværende tyske udenrigsminister Joschka Fischer ikke troede på forslaget, var det fordi han nægtede at tro, at Storbritannien og Frankrig ville opgive deres pladser til fordel for en fælles europæisk plads. Begge lande har stolte traditioner, og betragter sig stadig som selvskrevne stormagter. At lande med en glorværdig historie og stolte traditioner har det ovenud vanskeligt med at lægge fortiden bag sig, kan ikke udtrykkes meget bedre end med den tidligere franske diplomat Jean Monnets ord om briternes kompleks med det Europa, som de aldrig har betragtet sig selv som værende fuldgyldigt medlem af. Jean Monnets skulle engang have sagt: “Storbritanniens største ulykke var, at have vundet krigen”. Spørger man det konservative medlem af det britiske Overhus Lord William Waldegrave, så henviser Jean Monnet til Anden Verdenskrig. Samtidig har de britiske institutioner i det 20. århundrede aldrig svigtet i en sådan grad, at man måtte begynde forfra. Noget som har stor indflydelse på den britiske selvforståelse, og dermed kun gjort det vanskeligere for briterne selv med at affinde sig i rollen som blot en blandt flere i det europæiske fællesskab. Om det er historien som gør sig gældende i de franske bestræbelser på, at få Europa gjort til en fuldgyldig aktør på verdensscenen skal være usagt. Men det er langt fra første gang, at forskellige franske præsidenter har sat sig i spidsen for udviklingen af et fælles europæisk forsvarspolitisk samarbejde. Men hvis ambitionen går på, at gøre Europa til en geopolitisk magt, og gøre sig gældende på verdensscenen, kunne man passende begynde med og i FN’s Sikkerhedsråd. Ikke mindst hvis Europa som politisk aktør ikke skal forsvinde fra verdenskortet, som frygtet af Emmanuel Macron. Storbritannien vil selvfølgelig og logisk nok holde fast i sit permanente sæde i FN’s Sikkerhedsråd, især når landet træder ud af EU. Dermed er Frankrig det eneste EU-medlem med permanent plads i FN’s Sikkerhedsråd, som kunne konverteres til et EU-sæde om franskmændene vil. Med andre ord, Emmanuel Macron har alletiders og mest oplagte mulighed for at (be)vise sin oprigtighed ved at overlade Frankrigs permanente sæde i FN’s Sikkerhedsråd til EU, og lade det til enhver tid siddende formandskab i unionen repræsentere og prioritere de europæiske interesser.

Randers FC

Randers FC-profil efter overlegent oplæg: Dejligt at sende en gammel Randers-spiller ud efter pølser

Annonce