Annonce
Danmark

Lad skolerne selv styre kontakten til forældrene

Anders Bondo Christensen

Forældreintra: De seneste dage har debatten raset om Stresspanelets anbefaling om at afskaffe skolernes kommunikationsforum Forældreintra. Både om selve forslaget om at lægge den digitale kontaktbog i graven, men også om det overhovedet er et seriøst løsningsforslag til at gøre noget ved danskernes stigende stress. Jeg synes faktisk, at forslaget er interessant og relevant at diskutere. Det synes jeg, fordi Forældreintra berører hundredetusindvis af forældre og lærere i Danmark. Så tanken om, at forældre og lærere kan blive stressede over kontaktbogen "der aldrig sover", er ikke helt ved siden af.

Jeg har talt med mange lærere, der er frustrerede over Forældreintra, og det samme gælder tydeligvis også mange forældre, mens andre er meget positive over den direkte kommunikationslinje mellem lærere, skole og forældre. Derfor er jeg helt overbevist om, at løsningen ligger på den enkelte skole. Det er vigtigt, at det ikke er systemerne, der bestemmer, hvad vi skal i skolerne, men at de enkelte skoler har mulighed for at træffe deres egne beslutninger. Også når det kommer til skole-hjem kontakten.

Kort efter Stresspanelets forslag blev fremlagt, kom debatten hurtigt til at handle om, hvorvidt vi skulle genindføre den hedengangne, analoge kontaktbog. Jeg blev endda taget til indtægt for at sige, at jeg var fortaler for en genindførelse af den gode, gamle kontaktbog. Mit budskab var og er, at vi lever i en digital verden, og derfor vil digital kommunikation naturligvis også være en del af vores fremtid. Også når det kommer til kontakten mellem skolen, lærerne og forældrene.

Forældre, der bakker op om deres børns skolegang, er sammen med dygtige lærere det, der betyder allermest for elevernes udbytte af undervisningen. Derfor skal samarbejdet være tæt, oplysende og relevant. Det er kun den enkelte skole og deres forældre, der kan vurdere, hvordan den bedste kommunikation skal tilrettelægges. Det kan vi ikke designe fra hverken Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening eller Christiansborg. Vi skal vise skolerne, forældrene, lærerne og lederne tillid i stedet for at diktere bestemte løsninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Annonce