Annonce
Erhverv

Landbrug & Fødevarer om økosalg: Vi kan aldrig læne os tilbage

Der ligger fortsat en opgave i at forklare forbrugeren, hvorfor økologiske fødevarer koster mere end andre produkter i detailhandlen, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Salget af økologiske varer stiger, men der er stadig en del oplysningsarbejde at gøre. Det siger økologichefen hos Landbrug & Fødevarer.
Annonce

Økologi: Det statslige røde Ø-mærke kunne sidste år fejre 30-års fødselsdag. Salget af økologiske fødevarer stiger samtidig også år efter år. I 2019 blev der solgt økologiske fødevarer for 14,1 milliarder kroner mod 12,9 milliarder kroner i 2018. Det betyder, at 12 procent af alle varer, der endte i indkøbskurven i 2019, var økologiske. Hos landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer hilser man ikke overraskende fremgangen velkommen.

- Vi ser ofte, at forbrugere typisk starter ved mejeriprodukter, dernæst går de videre til frugt og grønt, og på den måde udvider de deres indkøb af økologiske fødevarer. Det handler både om, at der kommer nye forbrugere til, men også at de udvider deres indkøb løbende, siger Kirsten Lund Jensen, der er økologichef i Landbrug & Fødevarer.

Organisationen har på baggrund af efterspørgslen lavet en forbrugerundersøgelse om danskernes økologiske indkøbsvaner. I undersøgelsen fra 2019 siger ni ud af 10 af de adspurgte, at de køber økologi. Avisen Danmark skrev tirsdag om forvirrede forbrugere, der fravælger økologi, men det går Kirsten Lund Jensen i rette med.

- Jeg mener, at vores undersøgelse passer meget godt med salget af økologi. De er blevet spurgt om, hvor ofte de køber økologisk, og derpå svarer de "ofte". Så de svarer på et indkøbsmønster, siger økologichefen.

Kirsten Lund Jensen mener, at de 12 procent stemmer overens med undersøgelsen, fordi salget fordeler sig på de meget idealistiske, der køber økologi hver dag, og de mere pragmatiske, der køber økologi en gang imellem.

Annonce

Bedre oplysning

Forbrugerekspert og sociolog Eva Steensig udtaler dog i samme artikel, at markedsandelen på 12 procent vidner om, at landbruget har en opgave i at blive bedre til at oplyse om den økologiske produktion. Opgaven består i, at forbrugerne skal præsenteres bedre for den merværdi, som økoprodukter har i form af en højere pris, når de kigger i køledisken.

Den udfordring tager Landbrug & Fødevarers økologichef dog gerne imod.

- Jeg giver hende fuldstændig ret. Vi skal altid blive bedre, og der er en vedvarende opgave i at forklare forbrugerne, hvad der ligger bag økologiske produkter, og hvorfor der er en merpris, siger hun.

I arbejdet for mere gennemsigtighed i den økologiske fødevareproduktion laver Landbrug & Fødevarer årlige informationskampagner. Ligesom organisationen står bag åbne arrangementer som ”Sofari” og ”Åbent Landbrug”, hvor forbrugerne inviteres indenfor på bedrifterne. Kirsten Lund Jensen nævner dertil også Økologisk Landsforenings Økodag, når køerne kommer på græs.

Annonce

Kender ikke alle detaljer

Landbrug & Fødevarers økologichef mener, at en vigtig del af kommunikationen også ligger i at fremhæve det statslige røde Ø-mærke, der kontrolleres af staten.


Vi skal altid blive bedre. Der er en vedvarende opgave i at forklare forbrugerne, hvad der ligger bag økologiske produkter, og hvorfor der er en merpris.

Kirsten Lund Jensen, økologichef, Landbrug & Fødevarer


- Det røde Ø-mærke giver forbrugeren vished om den sikkerhed, der er i, at den økologiske produktion bliver grundigt kontrolleret, og hvor alle bedrifter får besøg hvert år. Det er en kæmpe indsats at få det økologiske marked til at fungere. Vi kan aldrig læne os tilbage og tænke, at varerne sælger sig selv, siger Kirsten Lund Jensen.

Den økologiske griseproducent Anita Rankenberg Juel kan godt mærke konsekvensen ved ikke at have det røde Ø i ryggen. Hun har valgt at satse på at lave en økologisk gris, der går ude på marken hele året. Hvorimod almenkendte økologiske slagtesvin kommer på stald, når de er fra syv uger.

Landmanden fortalte onsdag i Avisen Danmark, at hun har haft svært ved at markedsføre sine produkter, fordi forbrugerne tror, at alle økologiske slagtesvin - rødt Ø eller ej - lever deres liv på marken.

Kirsten Lund Jensen medgiver, at forbrugerne nok ikke kender alle detaljer om den økologiske produktion.

- Jeg tror, Anita har ret i, at det kan være svært at få forbrugerne til at forholde sig til en enkelt parameter, hvor man som landmand har valgt at skille sig ud, eksempelvis når hendes grise går endnu længere tid på marken. Særligt når vi allerede har det røde Ø-mærke og dyrevelfærdsmærkerne, hvor reglerne jo bliver kontrolleret af myndighederne, slutter økologichefen.

Fødevarer

Interessen for hvad vi putter i munden, er stigende. Men hvor kommer maden egentlig fra?
Avisen Danmark sætter fokus på myter og fakta om fødevarer

Fire hurtige om økologi i Danmark

  1. Det økologiske areal udgør godt 11 procent af landbrugsarealet i Danmark med 300.000 hektar.
  2. Der er i alt 4016 økologiske landbrug herhjemme.
  3. Sønderjylland er den landsdel med det største økologiske areal på 83.594 hektar. Her udgør det økologiske areal 15 procent af det samlede produktionsareal.
  4. Nord- og Vestjylland ligger på en næsten delt andenplads med henholdsvis 63.817 hektar og 63.324 hektar. Her udgør det økologiske areal nu henholdsvis 13 og 14 procent.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Kragballe genopstod og gik forrest i Forum: Dét sagde Randers HK-lejren efter sejren

Annonce