Annonce
Danmark

Landbrugsorganisation: Ny handelsaftale kan øge dansk eksport til Vietnam med milliarder

Landbrug & Fødevarer vurderer, at der er et særligt stort potentiale for at øge eksporten af svinekød til Vietnam nu, da de fleste toldbarrierer ophæves. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dansk landbrug og særligt de danske svineproducenter kan se frem til øget eksport til Vietnam på op mod to milliarder kroner. Sådan lyder det fra Landbrug og Fødevarer, efter EU for nylig fik godkendt en ny handelsaftale med Vietnam. En aftale, der fjerner stort set alle toldbarrierer.

Landbrugseksport: En ny handelsaftale mellem EU og Vietnam er godt nyt for dansk landbrug. De danske fødevareerhverv kan på grund af aftalen se frem til øget eksport til Vietnam på op mod to milliarder kroner, og særligt for svineproducenterne er potentialet stort. Det vurderer Landbrug & Fødevarer.

- For få år siden eksporterede vi kun for få hundrede millioner kroner til Vietnam. Nu er det et par milliarder, og med den nye aftale kan jeg godt forestille mig, at den nuværende eksport til Vietnam fordobles over de næste 10 år, siger Landbrug og Fødevarers direktør, Flemming Nør-Pedersen.

Handelsaftalen, der fjerner stort set alle toldbarrierer på varer til Vietnam, rummer foruden potentialet for salg af svinekød og mulighed for et øget salg af også oksekød, landbrugsmaskiner og teknologi, vurderer interesseorganisationen.

Annonce
Aftalen med Vietnam ser rigtig spændende ud. På mange måder er Vietnam et ”Mini-Kina”, for vietnameserne efterspørger de samme produkter som kineserne, og den økonomiske udvikling følger samme spor som Kina, bare med nogle års forsinkelse.

Søren Tinggaard, markedsdirektør, Danish Crown

"Mini-Kina"

Søren Tinggaard, der er markedsdirektør i slagterivirksomheden Danish Crown, deler Landbrug & Fødevarers begejstring over handelsaftalen:

- Aftalen med Vietnam ser rigtig spændende ud. På mange måder er Vietnam et ”Mini-Kina”, for vietnameserne efterspørger de samme produkter som kineserne, og den økonomiske udvikling følger samme spor som Kina, bare med nogle års forsinkelse.

Ifølge Danish Crown er EU's nye handelsaftale med Vietnam på niveau med eller måske endda bedre end landets aftaler med EU's konkurrenter.

Den fynske svineproducent og bestyrelsesformand i landbrugsorganisationen Centrovice Torben Povlsen har da også kun positive ting at sige om aftalen mellem EU og det asiatiske land med knap 100 millioner indbyggere.

- Jo bredere palet af lande, vi kan afsætte varer i, jo stærkere står vi. Vietnamesere spiser meget svinekød, og det er samtidig et vækstmarked. Hvis vi får taget et antal procent af markedet næste år og formår at holde fast i markedsandelene, giver det os en stærkere afsætning, siger han.

Svinepris på himmelflugt

Den gode nyhed om handelsaftalen kommer i en tid, hvor optimismen i forvejen spirer frem hos de danske svineproducenter. Efter flere år med lave priser på svinekød, der har presset flere landmænd på økonomien, er priserne på himmelflugt. Gennem de seneste måneder er prisen steget med to til tre kroner per kilo.

Det skyldes blandt andet den afrikanske svinepest, der har ramt flere asiatiske lande, heriblandt Kina og Vietnam. Svinepesten får ikke kun betydning for priserne på kort sigt, men også for eksportmulighederne til Vietnam, når den nye handelsaftale træder i kraft.

- Dyrlæger har vurderet, at der på grund af svinepesten går længe, inden Vietnam er oppe at producere det svinekød, landet skal bruge. Svinepesten kombineret med frihandelsaftalen er der, der øger vores muligheder for eksport betragteligt, siger direktør Flemming Nør-Pedersen.

- Svineproduktionen har gennem en årrække været faldende i Danmark. Har vi kød nok til at efterkomme den stigende efterspørgsel?

- Vi har en udfordring med, at produktionen af slagtesvin har været faldende gennem mange år. Vi har arbejdet meget med at få vent den udvikling, og de højere priser trækker også i den retning. Flere gør deres grise færdige herhjemme i stedet for at sende 30 kilo-grisene til Tyskland eller Polen, siger direktøren.

Landmand Torben Povlsen, formand for Centrovice, er planteavler og svineproducent. Foto: Vibeke Volder

Kan udvide dansk produktion

Forventningen er, at den øgede efterspørgsel, der vil komme efter danske fødevarer som følge af den nye aftale, vil få prisen på de danske produkter til at stige yderligere. Men hvor meget, kan ingen sige med sikkerhed.

- Der er mange faktorer, der spiller ind. Men det kan sammenlignes med et fodboldhold. Her får vi en ny spiller på holdet, der kan hjælpe med at få prisen opad. Det er dejligt, siger svineproducent Torben Povlsen.

Han mener, at de nye vækstmarkeder, frihandelsaftaler og stigende priser vil få flere svineproducenter til at overveje at udvide forretningen.

- Jo flere tiltag, der kommer og gør Danmark konkurrencedygtig, så vi kan lave svineproduktion i Danmark, der er en sund forretning, jo flere tanker kommer der om at gøre sin forretning større eller stærkere.

Væksten i forbruget af drikkevarer og fødevarer i Vietnam er i øjeblikket på 10 procent årligt, og i 2020 forventes Vietnam at være i toptre blandt lande i Asien med den største vækst i fødevaresektoren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce