x
Annonce
forside

Landets første letbane gør sig klar til premiere

Letbanen er krøbet i arbejdstøjet i landets næststørste by, hvor man flere gange dagligt kan opleve den 50 ton tunge letbanetog i bybilledet.

Letbanen har gjort sit indtog i Aarhus, og de første testkørsler tegner godt, vurderer sikkerhedschef.

Et nyt køretøj har sneget sig ind i det aarhusianske bybillede.

Det er letbanen, der fra denne uge testes på ruten fra Aarhus Hovedbanegård til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

- Det er en testperiode, som vi primært bruger til at træne førerne af vores letbanetog, siger sikkerhedschef Claus Pedersen, Aarhus Letbane.

Det er flere års arbejde, der nu nærmer sig sin afslutning med premieren 23. september.

Letbanen har fået sit eget spor i det aarhusianske gadebillede, og det sker side om side med bilister, cyklister og fodgængere.

Og det er noget, der stiller krav til de aarhusianske trafikanter.

- Vi kører en kampagne om, at letbanen bliver en del af bybilledet. Folk skal være opmærksomme på, at der nu kommer et tog, der har en længere bremselængde, som kører temmelig lydløst, og som ikke har mulighed for at afvige på kort afstand.

- Der er nogle elementer i det at køre letbane, som medfører større risici for gående, cyklister og også bilister, siger Claus Pedersen.

Der er flere ting, der ifølge sikkerhedschefen kan gå galt.

Eksempelvis passerer letbanen vejkryds, og her skal bilisterne fremover være meget påpasselige med at køre over for gult.

- Bilisterne skal følge færdselslovens regler, ellers er der risiko for at kollidere, siger Claus Pedersen.

Og med en vægt på 50 ton er det sandsynligvis letbanetoget, der slipper billigst fra sammenstødet, påpeger han.

Den første uge med testkørsler er ifølge sikkerhedschefen gået godt, og alt tegner således til at gå efter planen.

- Den første uges tid er gået rigtig godt. Det involverede personale har følt sig trygge både ved køretøjerne og hele setuppet, siger han.

Også København og Odense har letbaner på tegnebrættet, og de kan nyde godt af erfaringerne fra Aarhus.

- Vi er Danmarks første letbane, og de erfaringer, vi høster med at køre i blandet trafik i forhold til grænseflader mellem Trafikstyrelsen, Arbejdstilsynet, kommunen og politiet, kan Odense og København drage fordel af senere, siger Claus Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Randers

Lokal politisk bekymring for genåbning af institutioner og skoler: Det vil kræve ekstra ressourcer

Randers

Hvordan holder man påskefrokost sammen hver for sig? Få tip til både teknologi og kreativitet

Annonce