Annonce
Danmark

Landmænd opruster i kampen mod kæmpe gasledning: Vil hyre advokat

En række landmænd fra Stenderup-halvøen er gået ind i kampen for at sikre bedre rettigheder i forbindelse med gasledningen Baltic Pipe. De vil hyre en advokat for at få undersøgt sagen til bunds og gå i kødet på bygherren Energinet. Foto: Søren Gylling
En gruppe landmænd fra Stenderup-halvøen ved Kolding føler sig dårligt behandlet i sagen om den store gasledning Baltic Pipe, der snart skal graves ned på tværs af landet og krydse deres marker.

Gasledning: Jord er bare noget, man graver i.

Umiddelbart vil de fleste nok kunne tilslutte sig udsagnet, men ikke landmænd. Jord er for dem et livsgrundlag. En indtægtskilde, som bliver ødelagt, hvis man ikke behandler den med omtanke.

En gruppe landmænd fra Stenderup-halvøen ved Kolding føler sig lige nu angrebet på den jord, der i generationer har brødfødt deres familier, og derfor planlægger de et modangreb.

Fjenden er Baltic Pipe - et 80 centimeter bredt og op mod 950 kilometer langt gasrør, der skal graves ned på tværs af landet og ligge klar til at transportere gas fra Norge til Polen i 2022. Bygherren på projektet er Energinet, der ejer og udvikler det danske el- og gasnet, og landmændene beskylder selskabet for at negligere de problemer og udgifter, der ifølge dem vil opstå i kølvandet på, at gasledningen graves ned.

Annonce

Baltic Pipe

  • Baltic Pipe er en op mod 950 kilometer lang gasrørledning, der skal forbinde de norske gasfelter med det polske gasnet. Gasledningen starter i Nordsøen fra den eksisterende Europipe II-rørledning mellem Norge og Tyskland, går tværs over Danmark til Østersøen og videre syd om Bornholm til Polen. Den vil krydse 13 danske kommuner.
  • Formålet er blandt andet at skabe forsyningssikkerhed til Polen uafhængigt af Rusland. Polen har forpligtet sig til at betale Danmark for at få fragtet naturgassen gennem Danmark.
  • Baltic Pipe forventes klar i oktober 2022, og cirka 550 ejendomme berøres af projektet.
  • Ifølge bygherren, Energinet, vil en typisk dansk husstand kunne spare 125 kroner årligt i tariffer som følge af Baltic Pipe. Anslået pris: 12-16 milliarder kroner, hvoraf Danmark skal betale de seks milliarder kroner.
  • Kapacitet: Op til 10 milliarder kubikmeter gas om året svarende til fire gange Danmarks årlige gasforbrug.

Kæmpe problem

Blandt andet derfor har tre landmænd fra Stenderup-halvøen sendt et brev ud til alle jordejere i projektområdet, der strækker sig fra Houstrup Strand i Vestjylland til Faxe på Sjælland, for at søge tilslutning og økonomisk opbakning til at hyre en advokat, der kan varetage jordejernes interesser. Ligeledes vil landmændene bede advokaten undersøge det juridiske grundlag for beslutningen om at anlægge Baltic Pipe. De stiller spørgsmålstegn ved, om gasledningen virkelig tjener almenvellet, sådan som det lyder i myndighedernes begrundelse for projektet.

- Vi er ikke ude på at tjene penge på det her, men vi vil sikre, at vi bliver holdt skadesløse og bliver behandlet ordentligt. Det gør vi ikke, som tingene ser ud nu, og det er et kæmpe problem, for det er vores levebrød, siger planteavler Brian Langhoff, der er en af de tre underskrivere, som alle skal lægge jord til op mod en kilometer gasledning.

Stor opbakning

De tre landmænd bag initiativet tæller foruden Brian Langhoff planteavlerne Christian Bramsen og Anker Bruhn. De har endnu ikke modtaget bindende tilsagn fra øvrige landmænd om, hvorvidt de ønsker at bidrage økonomisk til advokathjælp. Derfor ønsker de tre ikke på nuværende tidspunkt at fortælle, hvor mange landmænd der ser ud til at bakke op.

- Men vi har fået så mange tilkendegivelser, at vi tror på, at vi kan gå i gang. Toget kører, siger Anker Bruhn, der endnu ikke kender prisen, landmændene må betale for at få ekstern hjælp.

Inititativet kommer, efter at 12 landbo- og familielandbrugsforeninger i fællesskab har arbejdet for at sikre jordejerne de bedst mulige vilkår i forbindelse med Baltic Pipe. I fællesskab har foreningerne og Energinet udgivet en folder, der gør rede for, hvordan projektet bliver gennemført på landbrugsjord, og hvordan Energinet vil håndtere gener og skader.

Ulønnet arbejde

Men trods samarbejdet mener landmændene fra Stenderup-halvøen, at der fortsat ligger en lang række ubesvarede spørgsmål, som Energinet bør tage stilling til. Det gælder eksempelvis i hvor mange år frem, landmændene kan få erstatning for skader på dræn og jord, hvem der har det økonomiske ansvar for gasledningen, når den har udtjent sin værnepligt, og regningen for de mange timer, landmændende skal bruge på at sætte sig ind i sagen.

- Det er totalt ulønnet arbejde. Vi har travlt i forvejen, men de timer, vi skal bruge på at dokumentere forholdene på vores marker og på at sætte os ind i sagen bliver anset for interessetimer i vores egen virksomhed. Det er total mangel på respekt, siger Brian Langhoff.

Chefkonsulent i Energinets afdeling for arealer og rettigheder Ole Daugaard Buhl forklarer, at Energinet løbende forsøger at informere så grundigt som muligt om projektet via både breve, telefonopkald og personlige møder, så de berørte landmænd har alle de informationer, de skal bruge.

- Men det er et stort infrastrukturprojekt, som berører mange, og det kan nok ikke undgås, at den enkelte skal bruge tid på at tage stilling til informationer og sætte sig ind i projektet, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce