Annonce
Danmark

Landmænd tvinges til at afgive jord til kæmpe gasledning: Advokat sår tvivl om lovligheden

Mens jyske landmænd kæmper for retten til deres egen jord gennem advokater, gik klimaforkæmpere onsdag på gaden i København for at demonstrere mod Baltic Pipe. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix
Den advokat, som en gruppe landmænd ved Kolding har hyret til at kulegrave sagen om gasledningen Baltic Pipe, stiller sammen med en professer i forvaltningsret nu spørgsmålstegn ved, om staten følger loven, når den tvinger landmænd til at lægge jord til projektet. Advokat opfordrer til at sætte ekspropriation på pause.

Baltic Pipe: Det er tvivlsomt, om staten følger loven, når den tvinger landmænd til at lægge jord til den store gasledning Baltic Pipe, der skal graves ned på tværs af landet.

Det mener den advokat, som en gruppe landmænd fra Stenderup-halvøen ved Kolding har hyret til at tale deres sag. Det er advokat Søren Nørgaard Sørensen fra Hjulmand Kaptain, der på vegne af landmændene har brugt efteråret på at komme til bunds i det økonomiske og juridiske grundlag for at etablere den cirka 850 kilometer lange gasledning, der skal føre gas fra Norge til Polen.

- Der er blevet tegnet et billede af, at alt var i den skønneste orden, men det billede kan jeg ikke genkende ud fra det grundlag, vi har nu, siger han.

På baggrund af aktindsigter fra ministerier og bygherren Energinet har han udarbejdet en juridisk udtalelse - et såkaldt responsum - der er sendt til ekspropriationskommissionen, som skal godkende projektet og tage stilling til ekspropriation og kompensation til de berørte lodsejere. Medunderskriver af den juridiske gennemgang er professor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

- Hvis jeg var kommission, ville jeg bruge lejligheden til at spørge anlægsmyndigheden om, hvad dens kommentar er, og indtil jeg var fuldstændig oplyst, ville jeg udsætte ekspropriationen, siger Søren Nørgaard Sørensen.

De første jordejere står til at blive eksproprieret 29. november på Sjælland.

Annonce

Sagen om Baltic Pipe

  • Den op mod 950 kilometer lange gasledning Baltic Pipe, der skal føre gas fra Norge til Polen, vil berøre cirka 550 ejendomme landet over og krydse 13 danske kommuner.
  • Det har fået jordejere og miljøorganisationer op af stolen. Mens jordejerne kæmper for de bedst mulige rettigheder, kritiserer miljøorganisationer projektets CO2-udledning.

  • Formålet med projektet er blandt andet at gøre Polen uafhængigt af gas fra Rusland. Ifølge bygherren Energinet vil danske gasforbrugere som følge deraf spare 125 kroner i tariffer årligt.

  • Prisen ligger på mellem 12 og 16 milliarder kroner, hvoraf Danmark skal betale de seks. EU støtter projektet med to milliarder kroner.

Tvivlsom interesse

I den juridiske udtalelse skriver advokaten og professoren, at projektet kun i ringe grad er i danskernes interesse, hvorfor der ifølge dem ikke er hjemmel i loven til at ekspropriere de berørte jordejere. De fremfører blandt andet, at hovedformålet med projektet er at gøre Polen uafhængigt af russisk gasforsyning, mens en almindelig dansk husstand blot vil spare 100-200 kroner i tariffer.

Om Baltic Pipe er i almenvellets interesse ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, har det ifølge advokaten ikke været muligt at fastlægge, fordi han ikke har kunnet få aktindsigt i alt materiale vedrørende gasledningen.

Desuden mener Søren Nørgaard Sørensen ikke, at bygherren Energinet i tilstrækkelig grad har belyst alternative linjeføringer, der i højere grad end den nuværende skåner de berørte jordejere. Det kritiseres især, at Energinet ikke har fremlagt egentlige beregninger af en linjeføring, der alene bevæger sig gennem søterritorium, sådan som man ifølge Søren Nørgaard Sørensen har pligt til.

Tåbeligt

Over for avisen Danmark har Energinet tidligere forklaret, at det hverken er økonomisk eller teknisk muligt at føre gasrøret udelukkende gennem vand. Det giver Søren Kjær Larsen dog ikke meget for. Han sammenligner med gasrøret Nordstream 2, der skal føres sydøst om Bornholm gennem havet.

- Det virker underligt, at man ved det ene projekt betragter det som tåbeligt, at det skal ligge til vands, mens det er en selvfølgelighed ved det andet projekt, siger han.

Planteavler Anker Bruhn fra Stenderup-halvøen håber, at Søren Nørgaard Sørensens arbejde vækker politisk genklang, og at det medvirker til, at Energinet regner på en alternativ linjeføring til havs.

- Søren Nørgaard Sørensen, du er jo hyret af utilfredse landmænd til at se på sagen. Hvor uvildig vil du sige, at din vurdering er?

- Jeg er blevet bedt om at komme med en ærlig vurdering, og hvis konklusionen var, at alt er i skønneste orden, så havde jeg skrevet det. Men jeg har dokumenteret, at det er det ikke, og det er blåstemplet af en professor.

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland Mette Plejdrup er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser. Energinet havde ikke mulighed for at besvare avisens spørgsmål inden deadline.

Grafik: Lean Poulsen Frosch
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Danmark

Live: Coronarelaterede dødsfald i Italien stiger med over 700 på et døgn

Annonce