Annonce
Erhverv

Landmand om ploven: Det havde været bedst, hvis den aldrig var blevet opfundet

Per Bo Hansen bor på Margård Gods sammen med Dorthe Møller. Parret giver dog også andre mulighed for at opleve, hvordan det er at bo på et gods, og lejer boligen ud via AirBnB. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Landmand Per Bo Hansen synes, det er på tide, at man kalder en skovl for en skovl og nuancerer debatten om landbrugets rolle i samfundet. Han har selv omlagt en mindre del af sit areal til økologi, men når det kommer til CO2-udledning, mener han, at det giver mere mening at snakke om brugen af et af landbrugets ældste redskaber: ploven.

Skovlen skærer igennem det øverste lag jord. Per Bo Hansen vender jorden og samler en stor klump op, som han deler i to. Et par regnorme stikker hovederne frem fra deres underjordiske skjul.

- Mange regnorme er et tegn på, at jorden er sund, siger han og gentager øvelsen med at dele en klump jord i to.

Yderligere en regnorm vrider sig i mulden.

- Og jeg har virkelig mange regnorme, fortsætter han tilfreds.

Fuglene har fundet forårspartituret frem. Så langt øjet rækker, strækker nøgne marker sig i stort set alle retninger. Vi er på Margård Gods på Nordfyn - midt mellem Morud og Søndersø. Det er herfra, at Per Bo Hansen driver sit landbrug: 600 hektar agerbrug, 150 hektar skov og en svineproduktion på omkring 7500 slagtesvin.

En mindre del af jorden er omlagt til økologi. Resten drives konventionelt, men med den lille krølle på halen, at Per Bo Hansen siden 2012 har arbejdet med pløjefri dyrkning, der også går under navnet conservation agriculture eller reduceret jordbehandling.

Sammen med andre nedbrydere sørger regnorme for, at døde blade, planter, dyr, der ligger på jorden, bliver revet i mindre stykker og nedbrudt, hvilket giver en god og sund muldjord. Regnormenes gange er ligeledes med til at ilte jorden, så den bliver let og luftig. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Det fungerer virkelig godt. Vi bruger færre ressourcer og har mindre maskineri, der buldrer rundt ude på marken og ødelægger jorden, forklarer han og bruger den klump jord, han står med i hænderne som eksempel:

- Regnormene bygger de her gange, som er deres hjem. Når man kommer med en plov, svarer det til jordskælv på 12 på richterskalaen. Så kan de starte forfra. Det gælder også alle de andre dyr, der lever i jorden.

Conservation agriculture

Ifølge FN kan conservation agriculture øge biodiversiteten og landbrugets bæredygtighed.

Conservation agriculture bygger på tre hovedprincipper: ingen eller minimal jordbearbejdning, varieret sædskifte og permanent afgrødedække.

Ved conservation agriculture forsøger man at øge kulstofbinding i jorden ved at sikre en større tilførsel af organisk materiale til jorden via rødder og planterester. Det gør man i kombination med en minimering af jordbearbejdning i forhold til, hvad praksis er i dag.

- Der er mere liv under end over jorden. Hvis man tager de øverste fem centimeter, er der mere ilt og en anden pH-værdi. Der er i hvert fald nogle andre forhold, end der er 20 centimeter nede. Alle de bakterier og mikrober, der lever i det øverste lag, er her, fordi det passer til deres livscyklus. Ploven vender det hele på hovedet, og de ender 20 centimeter længere nede. I løbet af et år bliver jorden genoprettet - sådan nogenlunde - men så kommer man med ploven endnu en gang. Der er mange flere regnorme i vores jord, fordi vi lader deres habitat være i fred, siger Per Bo Hansen.

Han tager skovlen på nakken og begynder at gå tilbage til stuehuset, der blev opført i 1745.

Annonce

Drømmen om godset

Per Bo Hansens far købte godset i 1982. Han havde, fortæller sønnen, altid haft en drøm om at være godsejer:

- Min far var en af de første, der fik mange grise. Det var stadig langt mindre end selv de mindste grisefarme i dag, men han tjente godt med penge i en periode og har altid haft et godt øje til godset her. Den tidligere slægt havde haft stedet i omkring 250 år, så han troede ikke, det kunne lade sig gøre at købe det. Men ingen af den tidligere godsejers to sønner havde lyst til at overtage driften, så det blev sat til salg, og min far, som havde haft lidt kontakt med slægten, fik indfriet sin drøm.

Per Bo Hansen driver Margård Gods og har 600 hektar agerjord. Han er dog altid på udkig efter mere jord. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Det sjove er, at mine forældre faktisk aldrig har boet her. Der var jo ikke lagt varme ind, og min mor skulle ikke nyde noget af at bo i det kolde skrummel, tilføjer han med et smil.

Per Bo Hansen overtog godset lige før årtusindskiftet. Han var blevet færdig på Næsgaard Landbrugsskole på Falster, og efter at have været ude at rejse lidt trak han i arbejdstøjet.

- Jeg havde købt nogle ejendomme og var i fuld gang som landmand. Efter et stykke tid fortalte jeg min far, at jeg syntes, det kunne være sjovt at buldre med det hus her. Vi begyndte at installere varme og rykkede ind i 1999. Min første kone var blevet gravid på det tidspunkt, og jeg vidste, at hvis jeg nogensinde skulle flytte herind, så skulle det være før, hun fik børn og begyndte at få alle mulige idéer. Vi fik lavet et køkken, en stue og et par værelser, og så har vi ellers taget et rum ad gangen. Og der er mange rum, siger Per Bo Hansen med et endnu underspillet smil.

Annonce

Mere vil have mere

Hvor mange rum, der er i huset, går Per Bo Hansen ikke så meget op i. Jorden er vigtigere. Det er jorden, der er fundamentet for familiens forretning, og derfor er han konstant på udkig efter flere hektarer.

Per Bo Hansen driver landbruget på Margård Gods efter principperne for reduceret jordbehandling. En mindre del er omlagt til økologi. Foto: Birgitte Carol Heiberg.

- Da jeg var knægt, havde mine forældre måske et privatforbrug på omkring 30.000 kroner. Det er der jo ingen, der kan leve for i dag. Der skal jo nærmest det tidobbelte til. Og det er nu engang sådan, at skal vi holde den samme indtjening, er vi nødt til at øge omsætningen fra år til år, fordi udgifterne stiger. Der er ikke rigtig nogen prisudvikling på afgrøder og kød. Til gengæld koster en traktor nærmest det dobbelte af, hvad den gjorde for 10 år siden. Samtidig er der kommet en masse afgifter på de sprøjtemidler, vi bruger. De penge skal jo findes inden for den virksomhed, man driver, og så må man finde en måde at øge sin indtjening på. Vi kan jo kun høste en gang om året, siger Per Bo Hansen og vurderer, at han nok har fordoblet antallet af hektarer, siden han tog over for godt 21 år siden.


Der er mere liv under end over jorden. Hvis man tager de øverste fem centimeter, er der mere ilt og en anden pH-værdi. Der er i hvert fald nogle andre forhold, end der er 20 centimeter nede. Alle de bakterier og mikrober, der lever i det øverste lag, er her, fordi det passer til deres livscyklus. Ploven vender det hele på hovedet, og de ender 20 centimeter længere nede.

Landmand Per Bo Hansen


- Der er to muligheder, enten kan man købe, eller man kan forpagte, og skal man købe, skal der mange penge til, siger han.

Så da Per Bo Hansen lagde en lille del af sit landbrug om til økologi, var det ikke af ideologiske årsager. Det handlede slet og ret om at finde ud af, om han kunne tjene flere penge ved at dyrke økologiske afgrøder.

- For nogle år tilbage kunne jeg ikke finde ud af, hvilken vej det gik med økologi. Hvis det havde været en bedre forretning, så havde jeg lagt det hele om. Der er et kæmpe regelsæt i forbindelse med økologi. Det kan godt blive lidt for frelst, og hvis vi alle lagde om til økologi eller til biodynamisk, så kunne vi slet ikke brødføde folk, mener han.

Annonce

Livsvigtig humus

For Per Bo Hansen giver det mere mening at arbejde pløjefrit med sin jord. Det handler ikke kun om, at han bruger færre ressourcer og har et større udbytte med den metode. Det handler også om at passe på den jord, der er hans levebrød.

Per Bo Hansen købte Margård Gods af sin far omkring årtusindskiftet. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Hver gang man pløjer, går det ud over humuslaget. Det gør det sådan set også, når vi harver, men kun en brøkdel, i forhold til hvis man pløjer. Tager man et kig på grafer over udviklingen af humuslaget, er det kun gået én vej, fortsætter han og laver en nedadgående bevægelse med armen.

De pløjefri landmænd

Er typisk yngre end den gennemsnitlige landmand: 28 procent af de pløjefri landmænd er under 50 år.

De pløjefri landbrug er større end det gennemsnitlige danske landbrug: 52 procent af bedrifter, der dyrker jorden uden pløjning, har 200 hektar landbrugsjord eller derover.

Pløjefrit areal er mest udbredt blandt konventionelle landmænd: 98 procent af det pløjefri areal i Danmark dyrkes konventionelt, mens to procent af det pløjefri areal er økologisk. Det økologiske landbrugsareal udgør alt i alt 10 procent af det danske landbrugsareal.

- Det havde været bedst, om ploven aldrig var blevet opfundet. Og nu ved jeg godt, at jeg nok rager uklar med mange landmænd. Langt de fleste bruger nemlig stadig ploven, fordi det har man altid gjort. Fortsætter man med det, ender det kun et sted. Bum! Han slår i bordet og forsætter:


Det havde været bedst, om ploven aldrig var blevet opfundet. Og nu ved jeg godt, at jeg nok rager uklar med mange landmænd. Langt de fleste bruger nemlig stadig ploven, fordi det har man altid gjort. Fortsætter man med det, ender det kun et sted.

Landmand Per Bo Hansen


- Så er der kun sand, sten og grus herude. Og enhver kan vel indse, at planter man sine ting og sager i sand, så bliver det ikke til allerhelvedes meget. Jeg driver både økologisk og konventionelt landbrug, så jeg kender begge verdener. Folk falder lidt i svime over økologi, fordi de ikke forstår det helt. De vil kun se de positive sider.

Annonce

Pest eller kolera

Per Bo Hansen bruger selv udtrykket faktaresistens. Han mener, at debatten om landbrug herhjemme er alt for unuanceret og bruger pløjefri dyrkning kontra økologi som et eksempel:

- Selvfølgelig er jeg interesseret i et udbytte, men det mest interessante for os alle sammen er den CO2, der bliver frigivet, når man pløjer. For at holde ukrudtet væk på de økologiske arealer, jeg har, er jeg nødt til at pløje, og det ødelægger jorden. Når man ilter den smule humus, der er tilbage i jorden, sætter det en proces i gang. Den frigiver ganske vist lidt næringsstoffer, men meget af den CO2, der er bundet i humuslaget, ryger lige direkte op i luften. Det er der jo aldrig nogen, der taler om, fordi det konflikter med den positive fortælling om økologi, siger Per Bo Hansen.

Margård Gods fremstår i dag, som da det blev bygget i 1745. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Man får aldrig kompleksiteten frem. Der er som regel altid en vinkel på det, man læser i medierne, og så får man alle argumenterne, der passer ind i det spil, men man får aldrig det fulde billede. Der er ingen af de her verdener, der er sorte og hvide. Det kommer an på, hvilken målsætning vi synes er vigtigst. Jeg mener, at CO2-målsætningen burde være den vigtigste, for den er global. Hvis vi altså antager, at det er den, der er skyld i, at kloden forandrer sig i en uheldig retning, fortsætter han.

Annonce

Verden som én butik

Kvælstofs- eller pesticidproblematikken er i Per Bo Hansens optik ikke nær så væsentlig. Man er nødt til at se fødevareproduktion i det helt store perspektiv, mener han:

- Hvis vi nu bare kunne se verden som én butik. Vi kan for så vidt fint stoppe med at producere fødevarer i Danmark, men det, vi ikke laver herhjemme, skal jo så bare laves et andet sted. Det er, som om at man ikke rigtig vil anerkende det faktum. Og sammenligner vi med store eksportører som Nord- og Sydamerika, så er der her helt andre lempelige regler, siger han og peger på, at Danmark har nogle af de bedste tal, når det drejer sig om dyrevelfærd og brug af kemi og antibiotika.

Planterester fra den foregående høst bliver hverken brændt af eller pløjet ned. Det får regnormene og andre mikrober lov til at nedbryde. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Jeg har efterhånden sat mig så meget ind i tingene, at jeg oftest kan se godt og skidt i det hele. I princippet kan jeg sagtens se værdien i Danmark som en stor naturpark, men det er nu engang sådan, at jeg lever af at drive landbrug. Det er helt fair, EU kommer med nogle restriktioner, men så har vi her i landet som regel en overimplementering af reglerne. Vi skal være foregangsland. Jeg anerkender, at det har nogle gevinster, fordi når man er presset, udvikler man noget nyt, og det betyder, at vi går foran i udviklingen. Andre lande kigger så på os og tænker, at de vil have indført de samme stramninger, og så kan vi sælge noget know-how og teknologi til udlandet. Men for os landmænd er det kun skidt, da vi ikke så godt kan sælge vores landbrugsvarer, fordi de bliver for dyre, siger Per Bo Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce