Annonce
Udland

Lave renter er i fokus ved afgørende banktale i USA

Ann Saphir/Reuters
Der vil blive lyttet nøje efter, når chefen for USA's forbundsbank fredag taler på årligt møde i Jackson Hole.

I en tid med eskalerende handelsstridigheder og aftagende global vækst vil der blive lyttet nøje til den tale, som chefen for den amerikanske forbundsbank fredag holder på det årlige økonomiske symposium i Jackson Hole i Wyoming.

Blandt de omkring 120 indbudte deltagere er adskillige direktører for centralbanker verden over.

Hovedtemaet for dette års møde, som begyndte torsdag og slutter lørdag, er de udfordringer, som centralbanker har med at fastsætte renterne optimalt i forhold til økonomien.

Den store pengepolitiske udfordring er, at renterne i mange lande - lige fra USA til Danmark - er meget lave.

Det betyder, at bankerne har "mindre ammunition" at skyde med, hvis de griber til den klassiske løsning med at sætte renterne ned for at stimulere økonomien.

I USA har præsident Donald Trump flere gange kritiseret forbundsbanken for at underminere den økonomiske vækst ved at holde renten for højt oppe.

Trump er ikke ene om at lægge pres på forbundsbanken for at sætte renterne ned.

Den 31. juli sænkede banken, som agerer uafhængigt af Det Hvide Hus, for første gang i flere år renten. Trump mener dog, at den sagtens kan trykke renten endnu længere ned.

Men det kan være et fornuftigt træk af Jerome Powell, forbundsbankens chef, at holde sig i ro.

- Centralbankerne kan ikke bare skære i renterne. De er allerede ultralave, skriver nyhedsbureauet AP i en analyse forud for Jerome Powells tale fredag.

- Den globale vækst hakker i det, og verdens to største økonomier (USA og Kina, red.) befinder sig i en farlig handelskrig.

Både Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken har nedjusteret deres skøn for den globale vækst i år.

Ifølge AP er det svært at få øje på løsninger, hvis økonomien falder tilbage i samme dvale, som i årene efter finanskrisen i 2008 og 2009.

Ikke alene på grund af de lave renter.

En anden hovedpine er, at mange lande som følge af store budgetunderskud har svært ved at fyre op under økonomien ved at sætte skatterne ned eller ved at pumpe penge ud i at bygge nye veje, broer eller andre store anlægsarbejder, som kan skabe flere job.

- Vores værktøjer til at bekæmpe recession er uden tvivl færre end tidligere, siger Karen Dynan, der er økonom ved Harvard University, til AP.

Og det er derfor, skriver finansmediet Business Insider, at der er ekstraordinær fokus på Jerome Powells tale fredag om udsigterne for renterne og økonomien.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce