Annonce
Danmark

Lego-familien på vej mod milliardhandel: Kan score fire milliarder kroner

Lego-familien har åbnet op for flere handler i milliardklassen den seneste tid. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Lego-familiens pengetank Kirkbi pønser ifølge det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg på at sælge isoleringsproducenten Armacell, som de ejer sammen med en kendt kapitalfond. Sker det, kan handlen generere en fortjeneste på fire milliarder kroner.

Handel: 11-7=4.

Et simpelt regnestykke afslører, at Lego-familien kan være på vej mod en gylden sommer. Ifølge det amerikanske finansmedie Bloomberg overvejer familiens pengetank Kirkbi nemlig at sælge isoleringsproducenten Armacell. En mulig handel, der er værdisat 1,5 milliarder euro svarende til knap 11 milliarder kroner. Kirkbi ejer isoleringsproducenten sammen med den amerikanske kapitalfond Blackstone.

Bliver handlen en realitet og til den pågældende pris, står Kirkbi og Blackstone til en fortjeneste på fire milliarder kroner, idet parterne købte Armacell for cirka syv milliarder kroner tilbage i 2015.

Bloomberg skriver, at Kirkbi og Blackstone har bedt interesserede rådgivere i finansindustrien om at melde sig i de kommende uger, hvis de ønsker at få opgaven.

Armacell, der laver isoleringsmateriale, er lidt af en gigant på sit område, idet virksomheden blandt andet har været leverandør til Den Internationale Rumstation, Empire State Building i New York og andre store infrastrukturprojekter.

Annonce

Lego-familiens pengetank

  • Pengetanken Kirkbi er et investeringsselskab ejet af Kirk Kristiansen-familien.
  • Den er ejet stort set ligeligt mellem Kjeld Kirk Kristiansen og hans tre voksne børn, Sofie Kirk Kristiansen, Thomas Kirk Kristiansen og Agnete Kirk Thinggaard.
  • Kirkbi ejer 75 procent af Lego og har investeringer i en bred vifte af selskaber, ejendomme og værdipapirer.
  • Pengetanken har en egenkapital på over 80 milliarder kroner.
  • Kirkbi kom ud af 2018 med det dårligste resultat i en årrække, fremgår det af årsregnskabet. Her var overskuddet 8,7 milliarder kroner svarende til et dyk på 32 procent i forhold til 2017.

Vil tilbagekøbe Legoland

Lego-familien kan ikke beskyldes for at sidde på hænderne for tiden. Nyheden om en mulighed milliardhandel med Armacell sker nemlig få uger efter, at Kirkbi sammen med Blackstone og pensionsselskabet CPPIB lagde et købstilbud på 40 milliarder kroner til underholdningsmastodonten Merlin Entertainments, der ejer Legoland. Således ønsker Lego-familien at få oplevelsesparken tilbage til rødderne.

Den del af Lego-dynastiet, der handler om forlystelser, har været delvist væk fra rigmandsfamilien i næsten 15 år. Går handlen igennem, vil Kirkbi fremover eje halvdelen af Merlin Entertainments, mens de to andre parter deles om den resterende halvdel.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers For abonnenter

Pædagogmedhjælper tilbage til Stjernehuset: - Jeg er så glad for at 'komme hjem'

Annonce