Annonce
Livsstil

Leif Sylvester fylder 80: Nu gør han, hvad der passer ham

Multikunstneren Leif Sylvester arbejder alene i atelieret på Nordsjælland. I to år har han arbejdet på at være klar med fire fødselsdagsudstillinger. Den første begynder i april, efter kunsternen er fyldt 80 år. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Han brændte alt ned og følte en enorm lettelse. Det gamle skal ud, for at noget nyt kan vokse frem. Og fremtiden var farverig, fri og uden begrænsninger. Den kompromisløse kunstmaler Leif Sylvester fylder 80. Og det gør han med en stor udstilling, der rejser landet rundt. Tag med en tur ind i hans atelier, mens udstillingen var undervejs.

Der findes stadig en enkelt tagpapkollage fra Leif Sylvesters hånd. Den var udlånt, den nat han brændte al sin kunst af. For at kunne begynde forfra. For at udslette det sædvanlige.

- Hvis man skal forstå det, er det en lidt længere historie. Jeg lavede kollager med byggeaffald på det tidspunkt, og jeg var blevet ret dygtig til det. Sådan lige at skabe noget effektfuldt. I et par år havde jeg forsøgt at få mine værker med på Kunstnernes Efterårsudstilling, men jeg var blevet kasseret. I stedet fandt jeg en gruppe af ligesindede, og vi lavede alternative udstillinger. Jeg var lige blevet kasseret igen og var lidt halvsur til en fernisering, hvor én omtalte mine billeder som ”sædvanlig gode”. Og det der sædvanlige gode slog mig og blev ved med at komme tilbage. Det sædvanlige gode? Betyder det, at der ikke sker noget? Jeg var halvfuld og kørte hjem, hev hele molevitten ud i haven og brændte det, siger Leif Sylvester.

Han dansede en lille krigsdans rundt om bålet, mens han sang, at nu ryger det sædvanlige. Han tiltrak sig også opmærksomhed fra både familie, naboer og brandvæsen, men alligevel sluttede natten med et fjollet smil om læberne.

- Jeg følte en enorm lettelse. Endelig skete der noget, og jeg kunne mærke, hvad jeg skulle i fremtiden. Det er vigtigt for sjælen med udvikling. Jeg ville ikke længere lave det jeg kunne. Det sædvanlige skulle forsvinde, siger han.

Leif Sylvester er da også en usædvanlig mand, der gennemfører alt, han sætter sig for. Når han manglede et hus, byggede han det. Manglede han publikum til sin kunst, skabte han et omrejsende kunstcirkus. Skulle der musik til en forestilling, komponerede han den. Fik han en idé til en bog, skrev ordblinde Leif Sylvester den. Det har han gjort et par gange.

- Kan du alt?

- Ja, siger han.

Og tilføjer:

- Nu skal det jo ikke være pral. Det er også, fordi det jeg sætter mig for, er noget, jeg et eller andet sted godt ved, at jeg kan. Det er i virkeligheden dumt at gøre andet, for så oplever man bare en masse nederlag. Jeg har mere eller mindre kunnet håndplukke det, jeg har interesseret mig for.

- Men ville du kunne trylle en elefant væk?

- Ja, hvis jeg lige fik lidt tid til at planlægge det, siger han.

Annonce

Leif Sylvester

"Tilfældighedernes spil" hedder udstillingerne, som Leif Sylvester afholder for at fejre sin 80-års fødselsdag.

Første og største udstilling kan opleves på Sophienholm fra lørdag 25. april til søndag 14. juni 2020. Adressen er Nybroevej 401, 2800 Kongens Lyngby.

Dernæst rejser udstillingen til Skagen. På Kulturhuset Kappelborg kan man se Leif Sylvesters værker fra fredag 26. juni til søndag 2. august. Adressen er Skolevej 5, 9990 Skagen.

Tredje stop er Vestjyllands Kunstpavillon, Sportsvej 3, 6920 Videbæk. Her er udstillingen fra lørdag 29. august til søndag 11. oktober.

Secher Fine Art på Bredgade 25, 1260 København K, udstiller Leif Sylvesters værker fra fredag 23. oktober til lørdag 14. november.

Året slutter i Leif Sylvesters eget galleri. I Galleri Python vil der være en separatudstilling med hans værker i december. Galleriet findes på Borgergade 91, 1300 København K.

Tilfældighedernes spil

Leif Sylvester har bygget mange atelierer i sit liv.

Tidligere med sine egne hænder, men det, han sidder i i dag, har han tegnet og fået opført. Derfor ligger det perfekt på grunden i kanten af skoven, lyset kommer ind fra nord, og rummene er tilpasset hans drøm om kunst og frihed. A la Le Corbusier. Den franske mester vender vi snart tilbage til.

De seneste to år har Leif Sylvester brugt det meste af sin tid i atelieret på Nordsjælland, for han er ved at gøre klar til sin 80-års fødselsdag i april. Den fejrer han med en kunstudstilling, der rejser landet rundt. På væggen hænger et par farverige malerier af en jordbærtyv og en slags dyr på fire ben. Fra sin plads bag skrivebordet overvejer han, om de er færdige.

- Jeg er meget alene her i atelieret, men det skal man også være, når man maler, ikk? Jeg savner byen og lidt liv en gang imellem. At hænge ud i København. Men det kan også være, jeg kommer til det. Igen. Det har været et stort arbejde de sidste år, og jeg har koncentreret mig så meget om det, at der ikke har været plads til noget andet. Og det er der stadigvæk ikke. Nu er det slutspurten, og når den er færdig, skal jeg til at krydre den lidt mere, siger Leif Sylvester.

100 værker skal være klar til den første af de fire 80-års-udstillinger, der hedder ”Tilfældighedernes spil”. Titlen refererer både til malerierne, hans kunstneriske proces og livet, sådan set i store træk.

- Jeg ved ikke, hvor videnskabeligt man skal gøre det, men livet er jo mere eller mindre tilfældigt. Der er da også nogle valg. For eksempel var det et valg, jeg tog, at jeg kørte ud på Amager Strandvej og bankede på hos Erik (Clausen, red.). Men vi kender det jo alle sammen. Den fest, hvor jeg mødte min kæreste, var jeg lige ved at blive væk fra. Klokken var 10, og jeg sad og havde drukket mig halvfuld sammen med min datter, der var barnepige. Og hun sagde: ”årh, kom nu af sted”. ”Nårh ja, okay”. Til sommer skal vi giftes. Men jeg kan godt lide at lege med tankerne om, hvordan livet var gået, hvis ... Måske var man endt som pelsjæger i de canadiske skove eller noget helt andet. Der har jo været muligheder nok indimellem. Jeg har også benyttet nogle af dem, siger han.

- Jeg har for eksempel fået fem børn med tre forskellige kvinder. Jeg har grebet dagen, siger Leif Sylvester.

Drømmen om friheden

Han er en mand, der handler. Nogle gange så meget, at han har forsømt at leve undervejs, fordi et hus skulle bygges. Fordi en ny (hjemmegravet) svømmepøl skulle redde et ægteskab. Fordi et tømrerfirma gik alt for godt. Eller fordi en 80-års udstilling skulle males færdig.

Og så tænker han rationelt. Starter med slutningen og går den logiske vej tilbage for at finde ud af, hvor han skal starte for at nå det ønskede resultat. Det var sådan, at han byggede sit første tag som tømrersvend. Han så også resultaterne for sig, når han planlagde gøglernumre i hans og Erik Clausens gadecirkus. På samme måde gik han til sine keramiske skulpturer. Og det var også sådan, han arbejdede på at gøre drømmen om det ultimative kunstneriske, frie liv til virkelighed.

- Jeg så en gang en portrætfilm om Le Corbusier. Han stod lidt sent op om morgenen, drak sin café au lait, spillede petanque, kiggede forbi tegnestuen, snakkede lidt og løste nogle problemer, og så gik han hjem og malede efter en lang frokost på en café. Og jeg sagde: ”Sådan vil jeg også have det”. Men hvordan fik jeg det? For det første skulle jeg blive min egen herre. Så det blev et opgør med min far. Han havde jo set det for sig: ”Børge Petersen og sønner”. Det var svært, men jeg måtte blive selvstændig, for at jeg selv kunne bestemme og måske få folk til at arbejde for mig, så jeg kunne holde fri om eftermiddagen og male. Men det skete bare aldrig, for jo mere arbejde firmaet fik, jo flere folk skulle jeg ansætte, og jo mere besværligt blev det. Så jeg fes rundt. Og så begyndte det at gå i opløsning. Jeg ville ikke længere være tømrermester. Jeg ville være kunstner, siger Leif Sylvester.

Det var i den periode, han brændte sine kollager af. Læste alle religioner for at finde eksistentielle svar. Han blev også skilt første gang. Og begyndte at samarbejdet med Erik Clausen. Sammen gøglede de landet rundt. Skabte forestillinger, lærte at trylle, sluge ild og andre gøglerier, skrev ørehængere, og Leif Sylvester lagde for en tid penslen for i stedet af male billeder med ord.

- Jeg var begyndt at skrive sange, og der var så mange billeder i sproget og mellem linjerne. Hvis der var 30 billeder i en sang og der var flere hundrede, der kunne høre det samtidig, hvorfor fanden skulle jeg så stå der og male, for at en overlæge kunne købe det og hænge det op derhjemme? I midten af 70’erne stoppede jeg med at male i 10 år. Musikken, filmene og alt det, der er en kollektiv proces. Fra man får ideen, til man ser resultatet, bliver der tit trukket en del fra, fordi andre skal udføre det. På et tidspunkt blev jeg lidt træt af det og ville have mere selvbestemmelse, siger Leif Sylvester.

Leif Sylvester

Leif Sylvester Petersen er en dansk kunstmaler, sangskriver, skuespiller og forfatter.

18. april 2020 fylder han 80 år.

Han er vokset op på Amager i et arbejderkvarter. Han er udlært tømrer og ejede på et tidspunkt sit eget tømrerfirma.

Han debuterede i 1962 på Kunstnernes Efterårsudstilling. Det var her, han mødte Erik Clausen, som han indledte et livslangt makkerskab med. De arrangerede kunstudstillinger, skabte et cirkus, gøglede, spillede skuespil og skrev musik sammen.

Sammen skrev de "Mormors Kolonihavehus" inspireret af Leif Sylvesters mormors kolonihave. Et andet stort hit er "Om lidt", som Sylvester skrev sammen med Kim Larsen.

Sylvester har udgivet omkring 15 albums med egen tekst og musik.

Han har medvirket i 31 film og tv-serier og skrevet flere bøger. Blandt andet erindringsbogen "Livet er dejligt besværligt" (2002).

Se mere om Leif Sylvester og hans kunst på hans galleris hjemmeside: http://python.dk/.

En masse ikke noget

Han var flyttet til Lejre. I et kollektiv med sangerinden og hustruen Eva Madsen og deres børn. En dag spurgte datteren, om hun kunne male på noget. Leif Sylvester rakte hende en dør fra (endnu) et ombyggeri. Og der gik ikke lang tid, før hun havde malet et stort billede færdigt.

- Jeg tænkte, det var satans. Det er sådan, man skal arbejde. Det havde altid været et problem at finde ud af, hvad jeg skulle male. Sådan er det for alle, det er bare ikke noget, der bliver snakket meget om. Men det er et stort kunstnerisk spørgsmål: Hvad skal jeg lave? Men jeg fandt på denne metode, hvor jeg er fri for at tænke på det. Jeg går bare i gang, ligesom man datter gjorde. Jeg ved ikke, hvad hun tænkte på, men jeg prøver ikke at tænke. Når jeg maler, maler jeg en hel masse ikke noget, siger han og peger mod et maleri, der står op ad væggen.

- Prøv at vende det der om. Det er på et stadie, hvor jeg ikke aner noget som helst.

En fire, fem gange har han været over lærredet med penslen. Farverne er kraftige. Det har de altid været, siden tegnelæreren i folkeskolen, Richard Sneum, udbrød: ”Jeg vil ha’ farver og overhovedet ikke se noget hvidt papir. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad I tegner, om det så er en stribe ludere. Bare der er farver.”

Det vakte genklang hos lille Leif. Både det med farverne og det spændende ord ”ludere”. Med tuscher tegnede han en afrikansk landsby og sendte resultatet ind til radioprogrammet Halli-Hallo, hvor værten beskrev udvalgte tegninger til lytterne. Og sådan blev Sylvesters første udstilling i radioen.

På lærredet i atelieret er der intet hvidt tilbage. Små, tilfældige figurer er ved at vokse ud af alt det ingenting, som kunstneren har malet. En blå torsk, en kæphest, eller hvad man nu har lyst til. Hvis man søger, kan man finde. Det er lidt ligesom at ligge på ryggen og finde bamser, biler eller bobler i skyerne.

- Jeg forsøger at være så åben som muligt. Jeg bliver ved, indtil der er noget, der siger mig noget. Indtil der er noget, der vil mig noget. Men jeg er blevet kræsen efterhånden. Jeg hopper ikke på hvad som helst. Det er farligt at have travlt, for så er man tilbøjelig til at tage det første det bedste. Og når man har kæmpet med det i to dage, er det alligevel noget lort, og så bliver det malet over. Men det er jo ikke helt overladt til forsynet. Der dukker tit noget op, som jeg har oplevet eller tænkt på. Fra det indre, ikk?, siger han.

Gravide koner, når han skulle have børn. Og nu, hvor der er børnebørn i familien, er de uimodståelige midtpunkter dukket op på lærrederne. I flygtningekriser har han malet fremmede fugle. Og hovedværket til 80-årsudstillingen hedder ”Glade idioter”. Alt sammen malet direkte fra Leif Sylvesters forunderlige, farverige underbevidsthed.

Atelieret har Leif Sylvester selv tegnet til sine behov. Der er keramik-rum, højloftet og lyst atelier, gæsteseng, musikinstrumenter og kontordel. Samt en masse opbevaring af værkerne. Det er ikke det første atelier han har bygget, men noget nær det mest fuldkomne. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Se tilbage

- Du fortalte tidligere om drømmen om at leve som Le Corbusier. Den kunstneriske frihed. Har du opnået det?

- Ja, det har jeg da. De sidste 20 års tid har jeg kunnet gøre stort set, hvad der passer mig. Det handler også om, hvem man er sammen med, og om man får lov til det. Det har givet mig en stor frihed, men spørgsmålet er så, om jeg forvalter det godt nok, griner han.

Det sidste års tid har jeg ikke været så udadvendt. Der er arbejde, arbejde, arbejde. Men jeg kan jo lide at udtrykke mig. Hvis jeg ikke gider male, sidder jeg her ved skrivebordet og laver noget andet. Jeg er også i gang med to bøger foruden alt det her. Det ene er en erindringsbog, der hedder ”Så vidt jeg husker”, siger han.

- Er 80 år en alder, hvor man begynder at se tilbage over sit liv?

- Arh, det bliver værre og værre. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tænker mere tilbage. Det er ikke, fordi jeg hylder det, eller tænker på problematikker. Jeg går ikke sådan og tænker på, hvad der skete med min far og mig. Det er jeg alt for rationel og kold i røven til. Men måske er det med til at give nogle afklaringer, siger Leif Sylvester.

18. april 2020 fylder Leif Sylvester 80 år. Ugen efter åbner den første af fire fødselsdagsudstillinger på Sophienholm. Her kan man opleve det første maleri, Leif Sylvester malede, og omkring 100 andre værker.

De farverige malerier bliver til ud af en blanding af tilfældigheder og valg. Ligesom livet. Han begynder processen med at være åben og følger det, der siger ham noget. Det store blå maleri hedder "Uimodståelig midtpunkt" og kan opleves på 80 års-udstillingerne. Foto: Birgitte Carol Heiberg
I den lavloftede del af atelieret sidder Leif Sylvester ved sin computer. Her er han i gang med to bøger og kataloget til udstillingerne. Maleriet der står på gulvet op ad skrivebordet er det første maleri Sylvester malede, da han var 19 år og lige kommet hjem fra værnepligten på Bornholm. - Det var før jeg vidste noget om kunst, siger han. Det første maleri kommer også med på Sophienholm-udstillingen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Leif Sylvester har i to år arbejdet på at male billeder og lave keramik-skulpturer til sin 80 års-fødselsdagsudstilling, der åbner 25. april på Sophienholm. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Atelieret i kanten af Tisvilde Hegn har Leif SYlvester selv tegnet. Det vender perfekt i forhold til lyset og så indeholder det alt det, han ha rbrug for. En stor lys maleri væg, et keramikrum, borde til farverne, en seng til gæster og middagsluren, og instrumenter til at komponere sange på. Foruden et skrivebord, hvor han sidder og skriver sine bøger. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Farver. Masser af farver. Leif Sylvester lærte tidligt af tegnelæren i skolen at bruge farver på sine billeder. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det uimodståelige midtpunkt er et eksempel på, hvordan begivenheder i Leif Sylvesters liv viser sig i hans motiver på maleriet. Midtpunktet er inspireret af børnebørnene i familien, der suger al opmærksomhed ud af omgivelserne. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Mens malerierne vokser ud af ingenting, planlægger Leif Sylvester nøje sine keramiske skulpturer. Han har altid haft en evne til at forestille sig resultatet og bevæge sig baglæns i tankerne indtil han kender hvert skridt i processen til at opnå det forestillede. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Leif Sylvester har brugt lang tid i sit atelier på at forberede sin maleriudstilling, så der har ikke været tid til at hænge ud i København. Foto: Birgitte Carol Heiberg
I to år har Leif Sylvester arbejdet på malerierne og skulpturerne til sin 80 års udstilling. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Leif Sylvester har malet siden han var 19 år. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Bag middagslur-sengen står en række malerier. Leif Sylvester finder "Glade idioter" frem fra stakken. Maleriet er også blevet lavet som vægtæppe, skabt af Foto: Birgitte Carol Heiberg
Leif Sylvester. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det første maleri, som Leif Sylvester malede, kan også ses på Sophienholm-udstillingen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Skulpturer af træ og keramik bliver også til i atelieret. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Leif Sylvester bliver 80 år 18. april. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Leif Sylvester. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Filmen "Cirkus Casablanca" fra 1981 med Erik Clausen, Leif Sylvester og Helle Fastrup i hovedrollerne. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce