Annonce
Debat

Letbanen og Randers-området

Umiddelbart vil mange nok mene, at den kommende letbane i Aarhus alene er et anliggende for aarhusianerne, naturligvis med betydelige sideeffekter for beboerne på strækningerne sydover mod Odder og nordøstover mod Grenå.

Letbanen er jo ikke alene et nyt tilbud til brugere i det centrale Aarhus, men den bliver også en del af den tidligere private Odder-bane og engang i foråret næste år også på DSB-strækningen Aarhus-Ryomgård-Grenå.

Men letbanen bliver også mærkbar for de mange, som kører til og fra Aarhus fra Randers-området. På den gamle hovedvej krydser letbanen, vel at mærke i niveau, den gamle hovedvej mellem Randers og Aarhus, og et langt stykke af Randersvej i Aarhus, som benyttes af mange tusinde bilister hver dag, vil letbanetog og biler/motorcykler køre side om side.

læg hertil et fremtidsperspektiv: Nemlig at letbanen en skønne dag fortsætter i et direkte forløb mod Randers, så det store sving ud mod Silkeborg ved Brabrand undgås, og togene heller ikke længere skal køre omvejen over Langå.

Da jernbanestrækningen Aarhus-Randers skulle tages i brug i 1862, måtte ingeniørerne tage hensyn til damplokomotivernes begrænsede mulighed for at forcere stigninger. Derfor fik banen det kendte snørklede forløb.

I dag er der andre muligheder, så på sigt er en nærbane mellem de to største byer i Østjylland absolut at forvente.

Den sidste sporvogn i Aarhus kørte i 1971, så flere generationer har ikke oplevet dem som en del af trafikken. Det skal blive spændende at følge, hvordan samspillet mellem tog og især biler vil forme sig, ikke mindst i de stærkt befærdede kryds.

Letbanen er af mange ventet med længsel, kan man læse sig til. Mon ikke den længsel også deles af de faktisk hårdt prøvede togpassagerer mellem Grenå og Aarhus, der før har måttet se toggangen indstillet længe, og p.t. er henvist til de såkaldte togbusser.

En del passagerer har måttet opgive kollektiv transport og anskaffet bil, i nogle tilfælde endda bil nummer to. Det bliver særdeles spændende at se, om den kategori af passagerer igen vælger toget, når lejligheden byder sig i løbet af 2018.

Nogle har ment, at letbanen ad åre kunne få en sidegren til Aarhus Lufthavn. Den tanke får dog aldrig gang på jord, selv om noget lignende jo gennemføres i Aalborg og ved Billund. Lufthavnen vil også fremover alene kunne nås ved hjælp af biler og busser.

Her op til åbningen er det nærliggende at tænke tilbage på den nærbane mellem Aarhus og Hornslet, som nu afdøde rådmand Axel Haahr Nielsen blev stærkt kritiseret for. Den blev en succes.

Man kan af mange årsager håbe på, at letbanen anno 2017 gentager kunststykket. I hvert fald er kundepotentialet til stede, ikke mindst i kraft af det udvidede Aarhus Universitetshospital i Skejby. Måske kan banen tiltrække så mange ansatte, at der bliver P-plads til besøgende.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Møde med politiet var ikke bare et møde: Kommunaldirektør afhørt med sigtets rettigheder

Leder For abonnenter

Hjælp hårdt plagede motorvejsnaboer. Nu.

Det er alt andet end rimeligt, at skiftende sammensætninger af Folketinget, skiftende regeringer og skiftende ministre lader borgere overalt i stikken i det støjhelvede, der opstår, når nok så nødvendige motorveje pløjer sig gennem det, der engang var dejlig natur og landlig idyl. Det hører ingen steder hjemme, at magthaverne i vores nok så velfungerende velfærdssamfund ikke støjsikrer de borgere, der betaler prisen, når alle vi andre får opfyldt vores fuldt forståelige og fornuftige ønsker om flere motorveje. Lokalt og aktuelt er det således alt andet end rimeligt, at borgere i Vorup, Hornbæk og Helsted, der i årevis har været plaget af støj fra den motorvej, der løber forbi deres hjem, aldrig har fået den statslige hjælp, de fortjener og med rette kan forvente. Motorvejsstøj er ikke blot generende men også sundhedsskadelig, og derfor er det et alvorligt problem, at borgere her hos os bliver ramt af den borgerlige regerings endeligt, der rykkede forårets nationale infrastrukturplan med sig i faldet. De støjplagede borgere i Vorup, Hornbæk og Helsted skulle ifølge infrastrukturplanen - og i lighed med borgere på fire andre hårdt plagede pletter på landkortet - have haft en længe savnet håndsrækning fra staten i form af støjdæmpning for samlet 131 millioner kroner. Nu får de ingenting, foreløbig. Den nye socialdemokratiske regering vil hellere forhandle en ny infrastrukturplan, men den nye minister på området, Benny Engelbrecht, kan end ikke svare på, hvornår forhandlingerne går i gang, blot at det vil ske i løbet af næste år. Det kan vi som moderne samfund ikke være bekendt. Vi kan ikke først love en løsning for sekundet efter at løbe fra løftet. Det er ikke det, vi forventer os og forstår ved et demokratisk samfund. Det er ikke sådan, det skal fungere. Vi forventer, at vores lokale folketingsmedlemmer - Mølbæk, Malte og Michael - nu går aktivt ind i kampen for at sikre deres lokale vælgere den løsning, de er blevet lovet. Dette gælder ikke mindst regeringsmedlemmet Malte Larsen.

Annonce